Den almindelige opfattelse af solarier er, at de er skadelige, og derfor er noget som man skal holde sig fra i det hele taget.

Der er imidlertid ret omfattende forskning, der viser at sollys gavnlige effekter på helbredet langt overstiger de helbredsmæssige risici. Selvom vi har haft århundredets sommer, er det heller ikke muligt, køre en hel vinter på de reserver vi eventuelt har opsamlet for mange måneder siden. Det ville svare lidt til at tro, at alle de grøntsager jeg spiste i sommers “holder” endnu. Det er også de færreste, der har tid, råd eller klimasamvittighed til at rejse sydpå en gang om måneden for at tanke op på sollys. Men kan vi  i det hele taget bruge solarier i moderate mængder, som en kilde til sollys og ikke mindst, hvordan ser det egentlig ud med hensyn til forskningen og helbred på det punkt?

At almindeligt sollys gavnlige effekter langt overstiger de skadelige, er bl.a. dokumenteret af britisk, svensk og norsk forskning med testgrupper på op mod 450.000. Det er med andre ord meget veldokumenteret forskning over lang tid når det det gælder almindeligt sollys.

Det stiller det logiske spørgsmål om solarier kan give de samme sundhedsmæssige fordele som naturligt sollys? Det korte svar er, ja. Der er dog en række faktorer, som man skal være opmærksom på i den forbindelse.

 

Den gode ”nyhed” er, at det lys, der er i langt de fleste solarier i dag, er meget tæt på det almindelige sollys, bortset fra, at det er stærkere. Vi taler om ca. UV 12-15, hvor UV-indekset på en dansk højsommerdag maksimalt er omkring UV 7.

Den norske fysik -og kræftforsker professor Johan Moan, er en de største kapaciteter indenfor forskning i sollys betydning for vores helbred. Moan dokumenterer tillige, at vi ved forsigtig brug af solarier i vinterhalvåret kan bevare vores sommer D-vitaminniveau. ”Et ugentligt besøg i solariet gennem hele vinterhalvåret kan have en lang række gode sundhedseffekter”, siger Professor Johan Moan.

Samme professor påpeger desuden, at moderat brug af solarier faktisk kan modvirke kræft. I 2009 var Johan Moan direkte ude at advare om, at det kommunale forbud mod solarier kunne være direkte uheldigt for folkesundheden.

Britisk og svensk forskning understøtter Moans pointer. Forskning baseret på en gruppe på 450.000 mennesker viste, at udsættelse for sollys gav en markant lavere risiko for mange kræftformer. For lidt sollys øger drastisk risikoen for at dø af ALLE årsager, fordi kroppen kommer til at mangle D-vitamin, og de andre helbredende effekter solen giver. Herunder frigørelen af nitrogenoxid i huden.

 

Den britiske kræftforsker, professor Tim Olliver, påpeger ligesom Johan Moan, at kontrolleret brug af solarier er fordelagtigt for folkesundheden. ”Der er væsentlig evidensbaseret forskning, der viser, at moderat brug af solarier har de samme sundhedsmæssige fordele som almindeligt sollys. En nylig undersøgelse fra Canada viste, at solariebrugere har de højeste D-vitamin-niveauer i forhold til enhver testgruppe.

Med kontrolleret brug menes bl.a., at solarier ikke må anvendes af folk under 18 år, og at solarier i virkeligheden burde være bemandede for at undgå misbrug. 5-10 minutter om ugen er sundt, hvis man ikke er i risikogruppen som bl.a. er defineret af WHO.

WHO´s anbefalinger omkring solarier

Verdenssundheds organisationen WHO har en klar holdning til solarier, som ligger i forlængelse af forskningen. Nedenstående er WHO´s anbefalinger for, hvem der aldrig burde bruge solarier:

Folk under 18 år
Folk der har meget lys hud
Folk, der let bliver forbrændt eller har svært ved at blive brune.
Folk med mange fregner eller skønhedsmærker.
Mennesker, der har haft hudkræft, eller har en familiehistorie med sygdommen.
Mennesker, der bruger medicin, der kan gøre deres hud mere følsom overfor UV.
Folk der allerede har omfattende “sollys” skader.
(WHO)

Risiko for misbrug af solarier

Der er desuden undersøgelser, der peger på, at nogle mennesker kan udvikle en form for afhængighed af solarier. Det boost af humør og velvære som solarier også kan give, har vist sig for nogle at medføre et overforbrug af solarier. For meget solarielys er selvsagt lige så skadeligt som for meget sollys, og det kan man i princippet gange med to, da UV-indekset i solarier, som nævnt, er ca. dobbelt så højt som ved en dansk højsommerdag. Mennesker med meget lys hud er desto endnu mere udsatte. Det er WHO’s skøn, at omtrent 40 procent af solariebrugere i Storbritannien har lys hud.

Det misbrug der kan være af solarier, og den kendsgerning, at langt de fleste solcentre ikke er bemandede, er nok en del af forklaringen på de generelle råd fra diverse sundhedsorganisationer mod solarierbrug. Det er dog direkte uheldigt for folkesundheden, at folk er skræmte ved selv moderat brug af solarier. Selvfølgelig skal man beskytte mod misbrug, men ikke ved skræmmekampagner.
Sundhedsråd omkring sollys er baseret på at beskytte mod hudkræft som jo er fornuftigt nok. Men når sollys dokumenteret har langt flere sundhedsmæssige fordele end ulemper, burde man måske kigge de officielle råd efter i sømmene.

Sollys gavnlige effekter overstiger langt de skadelige

Den britiske hudlæge og forsker, Dr. Richard Weller, opfordrer til, at man bliver nødt til at se på forholdet mellem fordele og ulemper ved sollys. Hvor meget sollys, der i virkeligheden er optimalt i forhold til vores overordnede sundhed. Er de officielle råd om solbadning i trit med forskningen, eller er der et misforhold mellem rådene og de meget veldokumenterede undersøgelser, der viser, at risikoen ved manglende sollys langt overstiger risikoen ved hudkræft? Noget tyder på det. Om ikke andet, er det måske en god ide, som almindelig bleg dansker på vores breddegrader, at genoverveje om vi ikke er blevet for hysteriske i vores forhold til sollys og solariebrug. Er den gængse opfattelse om at undgå sollys og solarier i virkeligheden skadelig for vores helbred?
Hvis man f.eks kigger på antallet af hjerterelaterede dødsfald på verdensplan, er der en klar sammenhæng i forhold til, hvilken en breddegrad man befinder sig på; jo mindre sollys, jo flere dør af hjertesygdomme.

Solarielys er stort set ligeså gavnlig for helbredet som almindelig sollys, bortset fra, at når man er i almindeligt sollys, får man jo ofte også frisk luft, og er måske ovenikøbet i bevægelse, eller ved havet. Solarier er ikke en 100 procents erstatning for sollys, men har stadig en række sundhedsmæssige fordele ved kontrolleret og fornuftig brug.

Dokumenterede fordele ved sollys:

• Sollys styrker dit immunforsvar ved at øge produktionen af hvide blodlegemer, og forbedre tilførslen af ilt ved at øge kapaciteten af røde blodlegemer.
• Sollys øger melatonin-niveauet, hvilket resulterer i mange fordele såsom forsinket aldringsproces og bedre søvn.
• Mange hudsygdomme afhjælpes ved udsættelse for sollys, og sår heler hurtigere, når de udsættes for sollys.
• Sollys forbedrer fysiske præstationer ved at øge mængden af ilt i vævet. Det kan også øge din muskelstyrke.
• Sollys forbedrer humøret ved bl.a. at øge endorfin -og serotoninproduktionen, hvilket afhjælper træthed, stress og depression.
• En kombinationen af sollys, frisk luft og motion har en stimulerende virkning på hjernen og nervesystemet.
• Endelig giver det også øget sexlyst at være i solen, ved bl.a. at øge testosteron niveauet i kroppen.

Undgå dog på alle måder at blive forbrændt. Hudkræft rammer især når man bliver forbrændt, specielt i en ung alder.

 

Kilder:
Avoidance of sun exposure is a risk factor for all-cause mortality: results from the Melanoma in Southern Sweden. Journal of Internal Medicine. Volume 276, Issue 1, pages 77–86, July 2014

Lin SW, Wheeler DC, Park Y, Cahoon EK, Hollenbeck AR, Michal Freedman D, Abnet CC. Prospective study of ultraviolet radiation exposure and risk of cancer in the U.S. Int J Cancer. 2012 Apr 26. doi: 10.1002/ijc.27619

Top cancer doctor says you SHOULD have a sunbed session. By Professor Tim Oliver.

Flere bør ta solarium. Interview med professor Johan Moan. Nrk.no 2015.