Kronik

I de senere år har et nyt begreb vundet indpas i både personlig udvikling og i den politisk debat i USA: ”Abundance”. Det kan på dansk oversættes til “overflod” eller “rigelighed”, men det dækker over mere end bare materiel velstand. På individniveau handler det om et ”abundance mindset” – en indstilling, hvor man fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
I amerikansk politik har idéen udviklet sig til en egentlig ”Abundance Agenda” hos Demokraterne, en dagsorden for vækst og kapacitetsopbygning, der udfordrer de sidste årtiers fokus på regulering og knaphed.
Californiens guvernør, Gavin Newsom, der mere og mere ligner Demokraternes nye præsidentkandidat har taget begrebet til sig, og der er stærke politiske meningsdannere i USA, der nærmest er ved at gøre “Abundance Agenda” til et politisk manifest, der ovenikøbet måske kan forene de splittede fløje i amerikansk politik.
Abundance mindset: Fra mangel til muligheder
Et “abundance mindset”, der blandt andet bruges i personlig udvikling er et værdisæt, hvor man tror på, at der er tilstrækkeligt med ressourcer, muligheder og succes til alle i verden. Denne optimisme står i modsætning til et “scarcity mindset” (mangel-mentalitet), som fokuserer på begrænsninger og frygt for at miste. Med et abundance mindset ser man livet som en kilde til uendelige muligheder, hvilket skulle føre til mere generøsitet, taknemmelighed, kreativitet og en øget følelse af tilfredshed og fællesskab.
Nøglekarakteristika ved et abundance mindset ifølge teorien:
-Fokus på muligheder: I stedet for at dvæle ved begrænsninger, ser man muligheder for vækst og udvikling i enhver situation.
-Troen på nok til alle: Man anerkender, at der er rigeligt af alt – rigdom, kærlighed, succes – og at det ikke er en “nulsumsspil”, hvor en persons succes nødvendigvis betyder en andens nederlag.
Generøsitet: Fordi man tror, at der er nok til alle, føler man sig tryg ved at dele ressourcer, tid og viden, hvilket styrker fællesskabet.
Taknemmelighed: En afgørende del er at værdsætte og være taknemmelig for, hvad man allerede har, i stedet for kun at fokusere på det, man mangler.
Optimisme og positivitet: Man har en generel “glasset er halvt fuldt”-indstilling og tror på, at der altid er en vej fremad, selv efter modgang.
Fordele ved et abundance mindset skulle være, at man kan træffe bedre beslutninger: Logikken er, at man kan træffe mere rationelle og langsigtede beslutninger, når man ikke lever i frygt. Det skulle promovere øget kreativitet – et optimistisk syn åbner op for nye idéer og løsninger.
Derudover kan det give stærkere relationer: Man er mere villig til at samarbejde og skabe forbindelser med andre.
Mindsettet opfordrer til at bryde selvpålagte begrænsninger, lære nye færdigheder og omfavne forandring.
Tilsammen giver disse tiltag en måde at bryde ud af en knaphedstænkning, hvor frygt og begrænsning dominerer, og i stedet åbne for et liv præget af muligheder og fremdrift. Det er ideen i hvert fald, og åbenbart så stærk en ide, at det nu spilder over til det politiske liv som en forenende dagsorden, der måske kan løse flere aktuelle udfordringer.
Abundance som politisk vision
På samfundsniveau har begrebet udviklet sig til et politisk projekt kendt som “Abundance Agenda”. Denne tilgang har til hensigt, at være mere fremadskuende og pragmatisk og lægger vægt på at bygge og skabe mere af det, folk har brug for: boliger, energi, infrastruktur og sundhed. Det handler om at bevæge sig væk fra en knaphedstænkning præget af regler og begrænsninger, og i stedet dyrke en optimisme, der er forankret i handling.
Abundance Agenda har også et strategisk element: Den forsøger at samle bred støtte på midten i politik. Idéen er at præsentere et alternativ til både en progressiv bevægelse, der er for frygtsom i forhold til vækst, og en konservativ fløj, der afviser statslig indgriben.
Bogen der satte ord på
I marts 2025 udkom bogen “Abundance” af Ezra Klein og Derek Thompson. Den blev hurtigt en New York Times Bestseller og satte for alvor gang i debatten. Bogen undersøger, hvorfor USA har haft svært ved at realisere ambitiøse projekter som billige boliger, infrastruktur og klimainitiativer.
Klein og Thompson argumenterer for, at det amerikanske liberale miljø i årtier har været mere optaget af at forhindre dårlig udvikling end at fremme god udvikling. Ifølge dem har demokrater “fokuseret på processen snarere end resultater” og favoriseret stilstand frem for vækst gennem zonelovgivning, stramme miljøregler og dyre krav til offentlige projekter.
De foreslår en Abundance Agenda, der bedre afvejer balancen mellem regulering og social fremgang, og beskriver USA som fastlåst “mellem en progressiv bevægelse, der er for bange for vækst, og en konservativ bevægelse, der er allergisk over for statslig indgriben.”
Fra Californien til Washington
Idéen begyndte i Californien, hvor politiske fiaskoer og ekstreme eksempler satte spot på problemerne. San Francisco fik blandt andet omtale for et offentligt toilet med en anslået pris på 1,7 millioner dollars. Samtidig led staten under en massiv boligkrise og et højhastighedstogsprojekt, der løb af sporet økonomisk.
“Jeg så mig omkring, og det gik bare ikke godt,” sagde Ezra Klein i et interview med guvernør Gavin Newsom. “Folk var utilfredse, folk flyttede … Vi kunne se, at boligkrisen havde metastaseret til noget, der nu reelt var en krise.”
For Klein og Thompson blev løsningen at skifte perspektiv: I stedet for at acceptere mangel skulle man planlægge for overflod. Eller som Klein formulerede det i en samtale med Newsom: *“How do we create more? How do we make it possible to build more of the things people need?” (Le Monde)
Abundance Agendaen kan ved første blik synes som et sjovt påfund. Men når politisk stærkt toneangivende personer som Gavin Newsom og Ezra Klein er fortalere for tankegangen giver det imidlertid ideen et momentum, som kunne udvikle sig til noget meget større; et politisk manifest der måske kan samle det splittede USA – eller på den kortere bane, give demokraterne sejren ved næste valg.
Politisk momentum og kritik
Bogen “Abundance” er blevet en velsignelse for demokratiske politikere, der har søgt et mere positivt budskab. Guvernør Newsom kaldte den “en af de vigtigste bøger, demokrater kan læse ..”
Men modstanden er også betydelig. Arbejdsmarkedets parter og miljøbevægelser frygter, at en lempelse af regler vil underminere hårdt tilkæmpede rettigheder. Kritikere på venstrefløjen kalder det en genudgave af neoliberal tænkning, mens konservative tvivler på, om demokraterne har modet til at gennemføre de nødvendige reformer.
En ny ramme for fremtiden?
På både det personlige og det politiske plan er abundance et opgør med mangelmentalitet og et forsøg på at række hånden ud. Hvor et “abundance mindset” handler om taknemmelighed, positivitet og inspirerede handlinger i hverdagen, er den politiske Abundance Agenda et forsøg på at skabe et samfund, der bygger mere, producerer mere og udvikler sig hurtigere. Et samfund der blandt skaber vækst ved eksempelvis at håndtere klimakrisen proaktivt og udbygge nødvendig infrastruktur.
Kilder: Politico og Le Monde






