Disse kostvaner kan sænke kræftrisikoen med op til 45 procent viser omfattende studie

Markante forskelle på kostvaner og kræftrisiko. Billede: Wikimedia Commons.

En stor amerikansk undersøgelse har påvist, at vegetariske og pesco-vegetariske (inkluderer også fisk) kostvaner kan være forbundet med en markant lavere risiko for at udvikle kræft. Resultaterne viser, at visse former for vegetariske diæter kan reducere risikoen for kræft med helt op til 45 procent – særligt ved specifikke kræfttyper som mavekræft og lymfekræft.

Stort datasæt over lang tid

Studiet er en del af Adventist Health Study-2 (AHS-2), som fulgte 79.468 syvendedags adventister i USA og Canada. Deltagerne var kræftfri ved studiets begyndelse og blev fulgt i gennemsnit 8 år. Kosten blev registreret ved hjælp af et valideret spørgeskema, og kræfttilfælde blev identificeret gennem statslige og provinsielle registre.

Forskerne sammenlignede risikoen for nye kræftdiagnoser blandt forskellige kostgrupper: veganere, lakto-ovo-vegetarer, pesco-vegetarer og ikke-vegetarer.

Pesco-vegetarer spiser en vegetarisk kost, men inkluderer fisk og skaldyr i sin diæt, mens de undgår andet kød. Lakto-ovo-vegetarer er personer, der følger en vegetarisk kost, hvor de udelukker alle former for kød, fisk og skaldyr, men stadig spiser mejeriprodukter (lakto) og æg (ovo).

Klare resultater

Samlet set havde vegetarer en 12 % lavere risiko for alle kræftformer og en 18 % lavere risiko for såkaldte “medium-frequency cancers”, herunder hudkræft (melanom), skjoldbruskkirtelkræft, ovariekræft, bugspytkirtelkræft, mavekræft og lymfomer.

De mest markante resultater fandt man hos veganere, der havde en 24 % lavere risiko for at udvikle kræft generelt. Pesco-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer havde også reduceret risiko, men i lidt mindre omfang.

Ifølge studiet var reduktionerne særligt tydelige for tre kræfttyper:

Tarmkræft: 21 % lavere risiko blandt alle vegetarer; pesco-vegetarer viste hele 39 % reduktion.
Mavekræft: 45 % lavere risiko i vegetargruppen samlet set.
Lymfoproliferative kræftformer (lymfomer og leukæmier i lymfesystemet): 25 % lavere risiko blandt vegetarer, især hos veganere og lakto-ovo-vegetarer.

Forskerens vurdering

Vegetarisk kost kombineret med fisk og skaldyr kunne være den mest optimale løsning i forhold til flere kræftformer. Billede: Pexels, Free to use.

“Der er mange indikationer på, at flere frugter og grøntsager og mindre kød kan være beskyttende mod visse kræftformer,” forklarede studiets hovedforfatter, Gary Fraser, i en mail til Newsweek.

Han uddyber: “Veganere er måske mere eksemplificerende for sådanne kostvalg end nogen anden gruppe. Så evaluering af deres risiko “bidrager til historien” og viser potentielt overensstemmelse med anden forskning..”

Fraser bemærkede også, at pesco-vegetarer på nogle områder klarede sig bedre end veganere, muligvis fordi langkædede omega-3-fedtsyrer fra fisk tilbyder en ekstra beskyttelse, mens veganere kan mangle calcium fra mejeriprodukter, som kan have en rolle i visse kræftformer.

Hvad forklarer forskellen?

Forskerne justerede for kropsmasseindeks (BMI), hvilket reducerede, men ikke fjernede, den beskyttende effekt. Det tyder på, at en del af fordelen kan skyldes vegetarers lavere gennemsnits-BMI.

Kostens sammensætning spiller også en væsentlig rolle. Vegetarer spiser typisk flere frugter, grøntsager, nødder og bælgfrugter, der indeholder fytokemikalier med kræftbeskyttende egenskaber. Samtidig undgår de rødt og forarbejdet kød, som er anerkendte risikofaktorer for visse kræfttyper.

Fraser og hans kolleger understreger, at de mest tydelige effekter ses i fordøjelsessystemet: “Disse organer har direkte kontakt med fødevarer og deres nedbrydningsprodukter under fordøjelsen og andre afledte metabolitter, der tilvejebringes af tarmbakteriernes virkning.”

Ingen tegn på skade

En væsentlig pointe er, at studiet ikke fandt nogen øget risiko for kræfttyper blandt vegetarer. Tværtimod peger resultaterne på konsistens med tidligere forskning, særligt for mave- og tarmkræft.

“Vegetariske kostvaner synes at give betydeligt flere mennesker mulighed for at nå alderdommen, men når de først er der, er det måske ikke længere optimalt at være for streng. Dette kræver mere forskning,” sagde Fraser i forbindelse med præsentationen af resultaterne.

Begrænsninger og næste skridt

Selvom undersøgelsen er stor og strækker sig over mange år, kan den ikke bevise årsagssammenhæng. Det er muligt, at andre livsstilsfaktorer spiller ind. Adventister er generelt sundhedsbevidste, hvilket kan have reduceret forskellene mellem vegetarer og ikke-vegetarer. Fraser påpegede: “Mange af de ikke-vegetariske adventister i denne undersøgelse var stadig meget sundhedsbevidste mennesker, så på nogle måder er det forbløffende, at vi overhovedet fandt noget..”

Derudover kan en alt for restriktiv kost medføre mangel på visse næringsstoffer, hvilket især kan være en udfordring i områder med dårlig adgang til sunde fødevarer. Forskerne understreger derfor, at det vigtigste budskab ikke nødvendigvis er at blive veganer, men at spise flere grøntsager og mindre kød.

Studiet fra AHS-2 leverer stærke og overbevisende data: vegetariske kostmønstre er forbundet med en lavere risiko for en række kræftformer, særligt i fordøjelsessystemet. Selvom resultaterne ikke beviser årsag, fremhæver forskerne, at plantebaserede diæter kan give væsentlige folkesundhedsmæssige fordele – uden tegn på skade.

Relaterede artikler: