Artikel af professor Eric Robinson fra University of Liverpool

 

De potentielle farer ved ultraforarbejdede fødevarer har fået omfattende mediedækning de seneste måneder – ikke mindst på grund af udgivelsen og promoveringen af tv-værten og virolog Chris Van Tullekens bog ”Ultraforarbejdet – Hvorfor vi spiser mere og mere, som ikke er mad … og hvorfor vi ikke kan lade være”

Ultraforarbejdede fødevarer er kort sagt kommercielt fremstillede fødevarer, der indeholder ingredienser, du normalt ikke ville bruge i dit eget køkken. Denne bearbejdning gør nogle fødevarer mere velsmagende, forlænger deres holdbarhed og gør dem billigere – som for eksempel fuldkornsbrød fra supermarkedet.

Forskere har længe vidst, at fødevarer med højt indhold af mættet fedt, salt, sukker, kalorier eller lavt indhold af fuldkorn og fibre kan øge risikoen for helbredsproblemer som fedme, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og type 2-diabetes.

Mange ultraforarbejdede fødevarer har en af disse ugunstige ernæringsprofiler – men ikke alle. Det nye og kontroversielle ved ultraforarbejdede fødevarer er ideen om, at selve fødevarebearbejdningen er skadelig.

Van Tullekens bog argumenterer for, at ”det er ultraforarbejdningen, ikke det ernæringsmæssige indhold, der er problemet”. Når han reflekterer over, hvorfor nogle pizzaer ikke er gode for vores vægt, skriver han: ”Det eneste spørgsmål er, om det er en ultraforarbejdet fødevare.” Han hævder også, at ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med flere dødsfald end tobak og er den største årsag til tidlig død globalt.

Men efter min mening er meget af dette forkert.

 

Myterne sat under lup

Ultraforarbejdede fødevarer er ikke blevet dokumenteret som den største årsag til dødsfald globalt, og ingen videnskabelige undersøgelser er nogensinde kommet frem til dette.

Jeg mener, at denne dristige, men misvisende påstand, skyldes en fejltolkning af forskning, der antyder, at dårlig kost er en førende dødsårsag. De fleste dødsfald forbundet med dårlig kost i disse og lignende undersøgelser skyldes faktorer såsom ikke at spise nok frugt, grøntsager, fede fisk eller fuldkorn.

Der er heller ikke stærk evidens for, at det, om en fødevare er ultrabearbejdet eller ej, afgør, hvordan den påvirker dit helbred.

Mange studier viser, at personer med kostvaner højt på ultraforarbejdede fødevarer har dårligere helbred sammenlignet med dem, der spiser færre ultraforarbejdede fødevarer. Forskningen peger dog på, at det primært er visse typer ultraforarbejdede fødevarer, som er forbundet med dårligere helbred – ikke alle.

Dette inkluderer kategorier som sukkerholdige drikkevarer og forarbejdet kød, som vi længe har vidst er skadelige for helbredet. Andre ultrabearbejdede fødevarer, som f.eks. mørkt brød og morgenmadsprodukter, forudsiger ikke dårligere helbred – og nogle studier har endda vist, at de er forbundet med bedre helbred. Mørkt brød og visse morgenmadsprodukter er eksempler på dette.

 

Observationelle studier og fejlslutninger

Næsten alle videnskabelige studier, der bruges som evidens for de skadelige virkninger af ultraforarbejdede fødevarer, er observationelle studier. Det betyder, at forskerne ikke ændrer en persons kost for at se, hvad der sker med deres helbred – de observerer blot, hvordan helbredet ser ud baseret på, hvad folk rapporterer, de spiser.

Observationelle studier kan dog kun forsøge at tage højde for de forskelle, der findes mellem personer, der spiser mange ultraforarbejdede fødevarer, og dem, der spiser færre.

Dette er afgørende, fordi der kan være uopmålte faktorer ved en persons livsstil eller kost, som påvirker deres helbred negativt – hvilket får det til at se ud, som om ultraforarbejdede fødevarer skader deres helbred, selvom det ikke er tilfældet. Et nyligt studie illustrerer dette perfekt.

Studiet undersøgte, om indtag af ultraforarbejdede fødevarer var forbundet med udvikling af kræft. Det var det – ligesom i andre studier. Men studiet så også på, om indtag af ultraforarbejdede fødevarer var forbundet med et helbredsudfald, som der ikke burde være nogen rimelig sammenhæng til: tilfældig død. Det viste sig, at personer, der spiste mange ultraforarbejdede fødevarer, havde større sandsynlighed for at dø i bilulykker, fald eller andre ulykker.

Der er ingen logisk grund til, at forarbejdede fødevarer skulle forårsage ulykker. Den sandsynlige forklaring er snarere, at noget andet, som ikke er præcist målt eller overhovedet målt – kendt som en “confounding factor” – spiller ind.

En “confounding factor” kan beskrives som en forstyrrende faktor, altså en variabel, der påvirker både den uafhængige variabel (årsagen) og den afhængige variabel (resultatet), hvilket skaber en falsk eller skjult sammenhæng mellem dem. Den kan medføre, at en observeret effekt tilskrives en forkert årsag. (RED)

Mennesker fra lavere sociale klasser er mere tilbøjelige til at være ofre for ulykker, ligesom personer med dårligere mental sundhed er det. Vi ved også, at disse grupper ofte spiser flere ultraforarbejdede fødevarer.

Et studie kan måle en persons indkomst, men de mange måder, hvorpå fattigdom eller dårlig mental sundhed kan skade det fysiske helbred, er meget svære at måle nøjagtigt. Dette kan være eksempler på confounding factors, der får ultraforarbejdede fødevarer til at fremstå som årsag til dårligere helbred – f.eks. kræft.

 

Manglende bevis for skade fra fødevareforarbejdning

På trods af bekymringen for ultraforarbejdede fødevarer findes der ikke overbevisende bevis for, hvordan fødevarebearbejdning skader menneskers helbred. Paneler af forskere fra både USA og Storbritannien (både med og uden historik for finansiering fra fødevareindustrien) er enige om, at det endnu ikke er klart, om fødevarebearbejdning i sig selv skader helbredet.

Jeg mener, der er god grund til at forske mere i ultraforarbejdede fødevarer og deres sundhedseffekter. Men der er langt fra Van Tullekens påstand om, at vi spiser ”mad, der ikke er mad”, og at ultraforarbejdede fødevarer er værre for helbredet end rygning.

Hysteriet omkring ultraforarbejdede fødevarer er problematisk, da det kan skabe unødig bekymring blandt mennesker, der allerede kæmper med mad eller er bekymrede for deres helbred.

Foruden at skabe forvirring omkring, hvad der er sundt og usundt, kan hypen omkring ultraforarbejdede fødevarer også fjerne fokus fra nødvendige politiske tiltag, der skal begrænse fødevareindustriens markedsføring og salg af fødevarer, vi allerede ved er dårlige for helbredet – fødevarer med højt indhold af sukker, salt, mættet fedt og kalorier.

Måske vil fremtidig forskning afsløre, at visse specifikke typer fødevarebearbejdning kan medføre alvorlige helbredsproblemer. Men indtil da er sensationsprægede budskaber og misvisende påstande om ultraforarbejdede fødevarer et reelt problem.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: Ultra-processed foods: here’s what the evidence actually says about them

Skrevet af Eric Robinson, Professor in Psychology, University of Liverpool.

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.

 

Når du træner dine muskler vokser og heler dine neuroner 4 gange hurtigere viser ny forskning

Glem reglerne for søvn – ny forskning kan være en øjenåbner for mange ifølge BBC

Ny forskning: Kan eksponering for rødt lys redde millioner fra blodpropper?

Elon Musks magt og manipulation: En global trussel mod demokratiet i Europa og USA

Et AI-system har nået menneskeligt niveau i en test for ‘generel intelligens’. Her er hvad det betyder

AI som fredsmægler: Hvordan ny kunstig intelligens måske kan forene en splittet verden

Grønlandshajen lever i over 400 år og kan måske vise forskerne vejen til evig ungdom

Hold jul som vikingerne og behold julehumøret langt ind i januar til lyset vender tilbage

10 gode nyheder for naturen og klimaet i 2024 som du måske har misset

Vesten er allerede i krig med Rusland og en storskala konflikt kan være nært forestående

Alt ved klimaforandringer kan virke dystert – det er det ikke