Grønlandshajen lever i over 400 år og kan måske vise forskerne vejen til evig ungdom

Grønlandshajen svømmer rundt i halve årtusinder og gemmer måske på hemmeligheden ved evig ungdom. Billede: Creative Commons.

Grønlandshajen er et af naturens mest fascinerende mysterier. Disse langsomme skabninger lever i de dybe, kolde farvande i Nordatlanten og Arktis og er de eneste hajer, der kan overleve i temperaturer under frysepunktet hele året rundt. Nogle eksemplarer har svømmet i havene siden Christian den fjerdes tid for over 400 år siden, og forskerne begynder nu at løfte sløret for, hvordan dette er muligt, skriver blandt andre CNN.

Verdens ældste hvirveldyr

I århundreder har forskere haft en formodning om, at grønlandshajen har en usædvanlig lang levetid, takket være dens ekstremt langsomme stofskifte. En banebrydende undersøgelse i 2016 fastslog, at grønlandshajen er verdens ældstlevende hvirveldyr med en anslået levetid på omkring 400 år – og muligvis mere end 500 år. Nu undersøger forskere mekanismerne bag denne imponerende levetid.

Genomets mysterier

Et internationalt forskerteam har for første gang kortlagt grønlandshajens genom og sekventeret ca. 92 % af dens DNA. Dette giver ikke blot indsigt i hajens struktur og funktioner, men også i de molekylære mekanismer, der kan forklare dens enormt lange levetid.

I hver af vores celler udsættes DNA dagligt for tusindvis af skader, som konstant bliver repareret af specialiserede molekylære mekanismer. En bemærkelsesværdig opdagelse fra sammenlignende genomstudier er, at visse dyrarter er særdeles effektive til at reparere deres DNA. (Københavns Universitet)

”Kun ved at analysere genomet kan vi forstå, hvilke mutationer der har bidraget til denne imponerende levetid,” forklarer Dr. Steve Hoffman, seniorforfatter og forsker ved Leibniz Institute on Aging i Tyskland. Forskerne har gjort deres fund offentligt tilgængelige for at invitere andre til at studere genomet og udforske nye analysemetoder.

På trods af sin langsomme svømmehastighed overlever den som opportunistisk ådselsæder og udnytter overraskelsesangreb på bytte som sovende sæler.

Langsom vækst og unikke egenskaber

Grønlandshajen vokser langsomt – mindre end 1 cm om året – og kan blive mere end 6 meter lang. Den når først kønsmodenhed, når den er over 100 år gammel, og nogle eksemplarer kan leve et halvt årtusinde. Kortlægningen viser, at hajens genom er usædvanligt stort – dobbelt så langt som menneskets og det største, der er kortlagt blandt hajer.

En del af forklaringen på grønlandshajens lange levetid kan ligge i dens evne til at reparere DNA. Tidligere forskning har vist, at arter med exceptionelle levetider, som næsehornsrotter og visse skildpadder, har effektive DNA-reparationsmekanismer. Grønlandshajen er unik ved, at over 70 % af dens genom består af såkaldte ”jumping genes” – springende gener, der kan flytte sig i DNA-sekvensen. Disse gener, der ofte forbindes med sygdomme som kræft, synes i grønlandshajens genom at fungere som DNA-reparationsmekanismer, hvilket kan bidrage til dens lange levetid.

”De skadelige effekter af disse gener bliver ikke blot neutraliseret, men kan måske ligefrem forbedre genomintegriteten,” siger Dr. Arne Sahm, bioinformatiker og forsker ved Ruhr University Bochum.

Perspektiver for menneskelig levetid

Forskningen giver ikke kun indsigt i hajens overlevelsesstrategier, men kan også have betydning for menneskers aldring. Ved at studere grønlandshajens genetik håber forskerne at opdage måder at forlænge menneskets levetid eller forbedre sund aldring.

”Evolution skaber ofte flere veje til det samme mål. Ved at studere forskellige arter kan vi finde strategier, der kan overføres til mennesker, enten gennem genterapi eller medicinske løsninger,” forklarer Dr. Vera Gorbunova, professor ved University of Rochester.

Bevaring af grønlandshajen

Grønlandshajen er klassificeret som sårbar på IUCN’s røde liste. Historisk har forskningen af hajen været begrænset til fangstrapporter, men i de seneste år er der brugt avancerede metoder som fjernstyrede kameraer til at observere den i sit naturlige habitat.

Selvom forskerne har sekventeret genomet ved at indsamle vævsprøver fra aflivede eksemplarer, håber de, at resultaterne vil bidrage til hajens fortsatte eksistens.

Grønlandshajen er en biologisk nøgle til at forstå aldring og lang levetid. Dens unikke egenskaber tilbyder ikke kun indsigt i hajernes verden, men kan også give os værdifuld viden om menneskets egen aldring og sundhed, og måske vise vejen til evig ungdom – eller i hvert fald meget sund aldring.

Relaterede artikler: