Glem reglerne for søvn – ny forskning kan være en øjenåbner for mange ifølge BBC

En ny tilgang til søvn kan måske være en lettelse for mange

Mange mennesker i moderne samfund føler, at de er i søvnunderskud, men forskning viser ifølge BBC, at vores sindstilstand kan påvirke, hvordan vi rent faktisk oplever træthed.

Forskere som Nicole Tang, fra Warwick Sleep and Pain Lab, understreger, at vores opfattelse af søvn kan være lige så vigtig som selve søvnkvaliteten. For eksempel kan folk, der tror, de har sovet dårligt, føle sig trætte, selvom de faktisk har sovet tilstrækkeligt. Denne tilstand, kaldet “paradoksal søvnløshed,” afslører, hvordan negative tanker om søvn kan påvirke vores energi og humør. (BBC)

Forskning har længe vist, at vores psykologiske processer spiller en central rolle i søvnforstyrrelser. Mange mennesker med søvnløshed har en overdrevet frygt for ikke at få nok søvn, hvilket forværrer problemet. Tang forklarer, at vores tanker om søvn kan skabe en ond cirkel; bekymring om søvnen kan føre til mere træthed og gøre det sværere at sove. Hun peger desuden på, at positive aktiviteter, som man nyder, kan forbedre ens vurdering af, hvordan man har sovet.

 

Jæger-samler samfund sover mindre end os, men oplever ingen stress over søvn

David Samson, en antropolog fra University of Toronto, har fundet ud af, at folk i jæger-samler samfund ofte sover mindre end folk i industrisamfund, men de er alligevel tilfredse med deres søvn. Dette tyder på, at vores kultur har gjort søvn til et problem ved at pålægge os strenge regler for, hvor meget søvn vi har brug for. Samson og andre forskere mener, at søvnbehov varierer fra person til person, og at der ikke findes en universel mængde søvn, som passer til alle.

Det moderne fokus på at overvåge og måle vores søvn, som f.eks. med smartwatches, kan også skabe unødvendig stress. Forskning viser, at hvis forsøgspersoner bliver informeret om, at de har sovet dårligt, føler de sig mere trætte, uanset om de faktisk har sovet godt. Tang og hendes kolleger mener, at vi bør tage en mere nuanceret tilgang til søvn og anerkende, at én dårlig nat ikke nødvendigvis betyder, at vi vil føle os udmattede.

 

Mindfullness og søvn

En mindfulness-baseret tilgang til søvnproblemer kan hjælpe med at fjerne fokus fra at tælle timer og bekymre sig om søvnkvalitet. I stedet for at hænge fast i tanken om, at man skal sove et bestemt antal timer, kan man arbejde med at løsne disse tankemønstre.

Eksperter foreslår, at man bør overveje sin sindstilstand og humør, når man evaluerer sin søvn. At føle sig udhvilet handler ikke kun om at få flere timers søvn, men også om at have en positiv indstilling til søvnen. Denne tilgang kan hjælpe med at reducere stress og forbedre søvnoplevelsen.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har der været stigning i antallet af danskere over 16 år, som har oplevet at have søvnproblemer. I 2010 angav 10 % af voksne, at de havde været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage. I 2021 var denne andel steget til 15 %.

 

Gode råd om søvn

Hvis du har problemer med søvn, hvad kan du så gøre ifølge ekspertene? Alle de sædvanlige råd gælder stadig, som for eksempel god søvnhygiejne; at undgå alkohol og koffein, og holde en fast sengetid. Ud over dette kan det hjælpe at undgå en sort-hvid tilgang til søvn, skriver BBC. Husk på, at selvom du har sovet dårligt, kan du stadig få en god dag. Forskerne anbefaler også at undgå at lade en dårlig nat påvirke dine planer. Nicole Tang foreslår desuden at fokusere på ting, der forbedrer dit humør om morgenen, for at evaluere din søvn mere positivt.

At forstå mere om, hvordan søvn faktisk fungerer, kan også hjælpe, siger Tang. At vide, at det er naturligt at have flere opvågninger i løbet af natten, for eksempel, kan få disse opvågninger til at føles mindre frustrerende.

For at gøre det helt klart: Søvnløshed er en reel tilstand med potentielle risici for ens mentale og fysiske sundhed. Hvis man ofte føler sig træt, er det fornuftigt at prøve justere sin søvn med det man nu kan. Dog er det interessant, at vores opfattelse af en dårlig nats søvn kan påvirke, hvor trætte vi føler os, hvilket kan på en måde kan give os mere kontrol og mere energi uden ekstra søvn.

 

Læs evt. mere om todelt søvn, der var det normale før industrialiseringen:

Todelt søvn kan være mere naturligt: De glemte sovevaner fra før industrialiseringen

En kort lur i dagtimerne giver en sundere og større hjerne viser nyt studie

Tag en kort lur og boost din hjerne og dit helbred: Lær let hvordan

Styr dine drømme og oplev de vildeste ting: Lucid dreaming

Din krop ældes særligt i 2 hurtige spring viser forskning fra Stanford University

Hjernens “frygtcenter” er lidt større hos højreorienterede vælgere viser MRI-scanninger

Sjove og interessante fun facts om amerikanske præsidentvalg gennem tiden og helt aktuelt

Ny retssag mod Donald Trump kan sandsynligvis påvirke de vigtige midtervælgere i USA

Banebrydende forskning forlænger musenes liv med 25% – kan mennesker blive de næste?

Din næste ferie kan være livsvigtig: Forskere har undersøgt sammenhængen mellem ferie, rejser og sundhed

Hvad du foretager dig i dag kan booste din tankevirksomhed op til 2 uger efter

Børn opfatter tid markant anderledes end voksne viser ny forskning – og det kan vi lære en del af

 

Kilder: BBC, Sundhedsstyrelsen, cell.com.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her