Især 3 karaktertræk har en overraskende stor betydning for lykke viser ny forskning

3 personlighedstræk fremmer lykke. Billede: Flickr, Creative Commons

Nyere forskning viser stærk sammenhæng mellem 3 vigtige personlighedstræk og generel tilfredshed livet igennem.

Mange af os tænker måske, at lykken er betinget af gode livsbetingelser, men en ny undersøgelse udfordrer denne forestilling. Det viser sig, at vores personlighed spiller en langt større rolle i at skabe vedvarende livstilfredshed end eksterne omstændigheder gør.

Ifølge forskere fra University of Edinburgh og University of Tartu er visse personlighedstræk forbundet med livstilfredshed gennem hele livet, og denne sammenhæng bliver desuden stærkere med alderen.

 

Studiet og de fem store personlighedstræk

Forskningen bygger på Big Five-modellen, som benyttes af psykologer til at beskrive menneskers personlighed. Big Five-modellen definerer fem brede personlighedstræk – åbenhed, samvittighedsfuldhed, udadvendthed, omgængelighed og neuroticisme – som tilsammen kan karakterisere en persons tanker, følelser og handlinger.

Selvom vi alle har en unik kombination af disse træk, viser studiet, at nogle træk er mere tæt forbundet med livstilfredshed end andre. For eksempel har personer med høj følelsesmæssig stabilitet, som er lavere i neuroticisme, en tendens til at være mere tilfredse med livet. Forskerne fandt, at følelsesmæssig stabilitet er det personlighedstræk, der har den stærkeste sammenhæng med livstilfredshed, og at denne sammenhæng holder sig stabil gennem hele livet.

 

Livstilfredshedens stabilitet gennem livets faser

“Dette studie er det første, der viser, at visse personlighedstræk har en tæt sammenhæng med livstilfredshed gennem hele livet,” forklarer klinisk psykolog Dr. Alisa Ruby Bash. “Selvom tidligere undersøgelser har kigget på forbindelsen mellem personlighed og livstilfredshed, fokuserer denne undersøgelse på det over en længere tidsperiode.”

De tre personlighedstræk der har størst betydning for vores livstilfredshed er:

Udadvendthed, som også inkluderer entusiasme og handlekraft.

Følelsesmæssig stabilitet, som inkluderer ro, modstandsdygtighed og selvtillid.

Samvittighedsfuldhed som inkluderer, selvdisciplin og effektivitet.

Studiet baserer sig på data fra 9.110 deltagere i alderen 16 til 95, der deltog i forsøget fra 2008 til 2019.

 

De specifikke træk bag tilfredshed

Forskerne fandt, at tilfredshed i forskellige livsområder også hænger sammen med bestemte træk. Arbejdsglæde er ofte tæt knyttet til samvittighedsfuldhed, mens social tilfredshed hænger sammen med udadvendthed og omgængelighed. Ekstroverte og samvittighedsfulde mennesker har dermed tendens til at trives både i arbejdslivet og socialt, da de let skaber nye relationer og holder orden i deres opgaver.

“Når vi er udadvendte, omgængelige og pålidelige, vil folk gerne have os omkring sig og inkluderer os mere i sociale aktiviteter,” uddyber klinisk psykolog Alisa Bash, der ikke var involveret studiet. Det er netop her, at det kendte udtryk “det man giver ud, får man tilbage” giver mening. Positive og sociale mennesker modtager ofte mere kærlighed og værdsættelse fra andre, hvilket også påvirker deres generelle livstilfredshed. (Medical News Today)

 

Sammenhængen med personlighedstræk og lykke bliver stærkere med alderen. Billede: Flickr, Public Domain.

Personlighedens udvikling og stabilitet

Selvom vores personlighed formes af både genetik og miljø, ændrer den sig gennem livet, men er samtidig forholdsvis stabil. Psykolog Dr. Adam Feltz, der ikke var involveret i studiet, forklarer: “De bedste skøn er i øjeblikket, at omkring 50 % af vores personlighedstræk kan tilskrives genetik. Men der er en del kontrovers omkring disse skøn, fordi det er svært at adskille indflydelsen fra miljø og gener.”

Feltz påpeger også, at vores personlighed gennemgår store forandringer i ungdommen og stabiliseres i voksenalderen. Med alderen bliver folk i gennemsnit mere omgængelige og samvittighedsfulde, og gennem arbejdet med disse træk kan man øge sin tilfredshed over tid. Som Dr. Bash forklarer, kan vi blive mere tilfredse med livet ved at udvikle sociale færdigheder og være mere åbne og udadvendte.

 

Følelsesmæssig stabilitet som fundament for tilfredshed

Følelsesmæssig stabilitet – at være lav i neuroticisme – viser sig at være en særlig vigtig faktor for at opnå langvarig livstilfredshed. Lav følelsesmæssig stabilitet kan også føre til dårligere mental sundhed og en overreaktion på stress, hvilket igen påvirker niveauet af livstilfredshed negativt.

Omvendt kan følelsesmæssig stabilitet hjælpe os med at undgå drama, bekymringer og følelsesmæssig smerte, og ifølge Dr. Bash påvirker dette alle områder af vores liv positivt. “Når vi kan være pålidelige og have en god tilgang i udfordrende situationer, kan vi blive mere produktive, og dette påvirker vores karriere, personlige relationer, venskaber og familieliv.”

Studiets resultater, offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology, viser, at vores lykke og livstilfredshed i høj grad er bundet til vores personlighed. Mens vi ofte fokuserer på ydre faktorer som økonomi og sociale forhold, er det i sidste ende vores indre personlighedstræk, der bestemmer, hvor tilfredse vi føler os.

Denne forskning understreger vigtigheden af at arbejde med vores personlighed for at opnå en dybere, mere vedvarende livstilfredshed. For dem, der ønsker at forbedre deres lykke, kan arbejdet med at øge følelsesmæssig stabilitet, være mere socialt åbne og samvittighedsfulde, vise sig at være langt mere effektivt end at stræbe efter flere ydre goder.

 

Relaterede artikler:

Hvordan fortidens tænkere og nutidens psykologi kan guide os til det gode liv i en tid med klimakrise og krig

1 dags kursus i nyeste version af ChatGPT

Det gode liv: Hvordan kommer man derhen?

Din krop ældes særligt i 2 hurtige spring viser forskning fra Stanford University

Banebrydende teknologi hjælper folk med at falde hurtigere i søvn ved hjælp af lydstimulation

 

Kilder: Journal of Personality and Social Psychology, Medical News Today, Psychology Today, The University of Edinburgh, ResearchGate.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her