Alle vil gerne leve det gode liv. Det er vel i bund og grund det vi stræber efter. Men hvad består det egentlig af, og ikke mindst, hvordan kommer vi dertil?
Det er selvfølgelig til enhver tid et individuelt spørgsmål. Alligevel er der visse overordnede egenskaber, der er kendetegnende for det gode liv. Egenskaber der er væsentlige at vide noget om, hvis man gerne vil nærme sig mere lykke og trivsel for sig selv og sine nære.
Uden at vi egentlig er helt opmærksomme på det modarbejder vi måske i virkeligheden os selv. Det gode liv kan for nogle synes som et fatamorgana, der bliver ved med at flytte sig, når man nærmer sig det. For andre er det nærmest en utopi. Men det behøver det ikke at være.
Det der præger os i hverdagen som venner, kolleger, sociale medier, film og TV, kan let flytte opmærksomheden for det gode liv over i retning af, at det drejer sig om at have den perfekte krop, job, uddannelse og vennekreds. Det kan også handle om at have den fedeste bil, hus, rejser, oplevelser og lignende.
Eudaimoni
Den moderne tilværelsespsykologi har et videnskabeligt bud på, hvad det gode liv handler om. Her påvises det, at det bl.a. er ting som viljestyrke, selvkontrol, selvbevidsthed og kompetencer som giver mulighed for at virke skabende og formende på os selv og vores omverden, der rent faktisk udgør det gode liv.
En central teori omhandler, det der skal til for at opnå det gode liv, også kaldet for eudaimoni. For at opnå eudaimoni skal man have tilfredsstillet 3 grundlæggende behov: Autonomibehovet, kompetencebehovet og samhørighedsbehovet.
Autonomibehovet dækker over behovet for selvstændighed og frivillighed.
Kompetencebehovet dækker over behovet for selvtillid og en tro på, at ens handlinger kan opfylde ens mål.
Samhørighedsbehovet dækker over behovet for at føle sig forbundet til andre mennesker i forskellige relationer.
Går man aktivt ind og regulerer på disse parametre kan man altså opnå eudaimoni.
I forbindelse med kompetence-behovet skal også nævnes selveffektivitet, som er defineret ved ”menneskers tiltro til egne evner”. Det handler i høj grad om kognitivt at forstå sine egne personlige ressourcer, så man i fremtiden kan regulere sig selv. Mennesker med en høj grad af selveffektivitet er mere positive og sætter sig selv mere ambitiøse mål i livet, da de tror på, at de vil lykkes med at nå disse mål. Selveffektivitet og selvkontrol er heldigvis noget som kan optrænes og læres, hvilket er temmelig heldigt, da det ud fra empiriske undersøgelser har vist sig at mennesker med stor grad af selvkontrol og selveffektivitet får langt større livskvalitet i deres liv.
Aristoteles og det gode liv
Hvis man ser på det i en en historisk sammenhæng, har den græske filosof Aristoteles et kvalificeret bud på det gode liv, som sjovt nok flugter ret godt med den moderne tilværelsespsykologi. Aristoteles regnes for at være den filosof, der havde størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Begrebet Eudaimoni er da også et græsk ord, som i virkeligheden består af to ord ”Eu” som betyder god og ”daimon” som betyder ånd. Det henviser også til de egenskaber og handlinger, der resulterer i et individs velfærd og trivsel. Eudaimonia’ er altså Aristoteles’ oldgræske ord for, når noget er vellykket – altså godt.
Oldtidens filosoffer mente, at alle mennesker kan tilegne sig disse egenskaber. De slumrer nemlig i alle mennesker og venter i princippet bare på at blive forløst af eksempelvis viden.
Disse kernegenskaber, eller”dyder” er visdom, udholdenhed (mod,) retfærdighed og selvbeherskelse.
Dansk forskning
Anne-Marie Christiansen, der er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, forsker bl.a. i, hvordan vi kan få et godt liv. Hun er også en af de forskere, der har fremhævet paralleller til oldtidens opfattelser. Ifølge Aristoteles er der større chancer for, at dit liv bliver vellykket, hvis du er ærlig, generøs og modig.”I øjeblikket har vi en meget individualiseret opfattelse af, hvordan vi finder det gode liv – kun ’jeg’ kan vide det. Men i virkeligheden er vi dybt afhængige af andre mennesker”. (Videnskab.dk 7/3 -2013)
Svend Brinkmann, professor i almenpsykologi udtaler i en artikel om det gode liv:
»Vi lever i et forbrugersamfund, hvor vi bilder hinanden ind, at det gode liv handler om at forbruge mest muligt. Ikke bare varer, men også oplevelser og relationer til andre, som på den måde ofte reduceres til midler for individets realisering af egne præferencer. Det giver os let ensomme og åndsfattige liv. Vi tror fejlagtigt, at det gode liv alene kan måles ud fra individets subjektive oplevelse og glemmer at se på hele livets form i et større perspektiv.«
»Vi kan forsøge at bidrage til at skabe gode liv for vores nærmeste, hvilket i sig selv er meningsfuldt. Et monomant fokus på selv at få et godt liv vil ofte umuliggøre, at man får netop det.« (Information 1/12-2015).
Ifølge de græske filosoffer var det gode liv i sig selv, at besidde og udøve egenskaber som mod, udholdenhed, retfærdighed, visdom og selvbeherskelse. Meget forskellig fra den gængse stræben efter den perfekte krop, job, oplevelser etc. Men utrolig tæt på, hvad videnskaben i dag kan dokumentere rent faktisk giver større livskvalitet og glæde.
Dybest set handler det gode liv, både fra et videnskabeligt synspunkt og ud fra vores kulturarv, om det samme. Og det er nok de færreste som ikke kunne have fordel af, at kigge på, hvor man modarbejder sig selv, og om man kunne se på sine prioriteringer og handlinger for at komme det gode liv nærmere. Genfinde de gamle “kardinaldyder” i nye former, som kan løfte livskvaliteten for en selv og ens omgivelser.
Kilder:
Living well: a self-determination theory perspective on eudaimonia, Richard M. Ryan, Veronika HutaEdward L. Deci.
Anne-Marie Christiansen, Hvordan får vi det gode liv. Videnskab.dk, 7/4 -2013
Svend Brinkmann om det gode liv (Information 1/12-2015)
Aristoteles. Wikipedia.com
Bandura, A. (1994). Self-efficacy.
Relaterede artikler:
https://nyhedscentrum.dk/taknemmelighed-er-det-nye-sort-overbevisende-forskning-og-metoder/