I debatten om klimaforandringer er der én ting, som både fortalere for handling og skeptikere kan enes om: Omstillingen til en bæredygtig verdensøkonomi vil koste enorme summer. På den årlige FN-klimakonference i Baku, Aserbajdsjan, bliver der i år nævnt summer i størrelsesordenen titusinder af milliarder af dollars. Men hvor dyr er den grønne omstilling egentlig? Nye analyser peger på, at det måske slet ikke er så dyrt, som mange tror, skriver The Economist.
Det ansete tidsskrift The Economist, bygger sin nye analyse på data fra fra blandt andre Det Internationale Enegiagentur, FN´s Klimapanel, Bloomberg New Energy Finance og Cambridge University.
Overdrevne omkostninger
De estimerede udgifter til en global energiomstilling spænder ifølge forskere og økonomiske modeller fra 3 til 12 billioner dollars om året. Disse tal kan virke overvældende, men ifølge økonomer er de oppustede af fire væsentlige årsager:
Urealistisk hastighed: Mange modeller antager, at udledningerne skal reduceres i et ekstremt hurtigt tempo, hvilket øger omkostningerne betydeligt.
Overvurderet vækst: Modellerne forudsætter ofte en urealistisk vækst i både befolkning og økonomi, især i udviklingslande, hvilket driver energibehovet unødigt op.
Undervurdering af teknologisk udvikling: Historisk har man undervurderet, hvor hurtigt priserne på grøn teknologi som solenergi og batterier kan falde.
Manglende sammenligning med alternativer: De fleste modeller ser ikke på, hvad det vil koste, hvis vi fortsætter med fossile brændstoffer. Selv uden grøn omstilling skal der investeres massivt i energi for at opfylde fremtidens behov.
Når disse faktorer tages i betragtning, falder omkostningen ved den grønne omstilling drastisk. Ifølge en analyse vil de ekstra udgifter til at opnå klimamålene sandsynligvis være mindre end 1 billion dollars om året – svarende til under 1 % af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP).
Nye investeringer driver udviklingen
Den Internationale Energiagentur (IEA) rapporterer, at der i 2024 blev investeret omkring 3 billioner dollars i energisektoren – det højeste nogensinde. Af disse investeringer gik en stigende andel til ren energi som sol og vind. Siden Parisaftalen i 2015 er investeringerne i ren energi næsten fordoblet sammenlignet med fossile brændstoffer. Eksempelvis ventes solenergi i år at tiltrække 500 milliarder dollars – mere end nogen anden energikilde.
Selvom investeringer i elbiler og forbedring af elnet også er medregnet, hvilket ikke i sig selv reducerer CO₂-udledningen, baner det vejen for en grønnere fremtid. Det afgørende er, at den elektricitet, der driver disse systemer, produceres bæredygtigt.
Bedre fremtidsudsigter for klimaet
Klimamodeller har over tid vist mere optimistiske resultater. FN’s miljøprograms rapporterede i 2015, at verdens temperaturer kunne stige med næsten 5 °C inden år 2100, hvis vi fortsatte med daværende politikker. I dag er dette tal faldet til lige over 3 °C. Nogle forudsigelser er endnu mere optimistiske og peger på en opvarmning omkring 2,4 °C med nuværende politikker og teknologiske fremskridt.
Selvom det stadig er en udfordring at holde temperaturstigningen under 2 °C, viser analyser, at det er langt mere realistisk end tidligere antaget.
Teknologi som en gamechanger
Teknologiske fremskridt, især inden for solenergi og batteriteknologi, er blevet undervurderet af mange modeller. Ifølge “Wright’s lov” falder en teknologis pris med en fast procentdel for hver fordobling af produktionen. Dette betyder, at solenergi og vindenergi kan blive endnu billigere i fremtiden, hvilket gør overgangen til ren energi mere overkommelig.
De skjulte omkostninger ved at gøre ingenting
En ofte overset faktor er, at det også koster at fortsætte med business-as-usual. Konsulentfirmaet Wood Mackenzie anslår, at det vil kræve 52 billioner dollars at dække verdens energibehov frem til 2050 uden en grøn omstilling. Omkostningerne ved at holde den globale opvarmning på 2 °C anslås kun at være 13 billioner dollars højere – svarende til omkring 0,5 % af verdens BNP om året.
Med andre ord: Forskellen mellem at gøre ingenting og aktivt at investere i en grønnere fremtid er relativt lille, skriver The Economist.
Udfordringer og løsninger
Selvom omkostningerne ved den grønne omstilling generelt er lavere, end mange frygter, er der udfordringer. Blandt andet er finansieringen i udviklingslande en stor barriere. Højere lånerenter betyder, at investeringer i grøn energi kan være væsentligt dyrere i lande som Zambia sammenlignet med Tyskland.
Derudover kan politiske beslutninger ofte fordyre processen. Mange regeringer vælger dyrere løsninger som subsidier til produktion frem for effektive CO₂-afgifter. Korrupte systemer og dårlig planlægning kan også forhindre, at midlerne bruges effektivt.
En overkommelig løsning
På trods af disse udfordringer er budskabet klart: Den grønne omstilling er ikke så dyr, som den fremstilles. Skeptikere overdriver ofte omkostningerne for at undgå handling, mens klimaaktivister kan bruge høje tal til at kræve øget støtte. Realiteten er, at klimaforandringer er en håndterbar udfordring, der kan løses uden at ruinere verdensøkonomien – så længe vi investerer klogt og hurtigt.
Kilder: The Economst, Det Internationale Enegiagentur, IPCC, Bloomberg New Energy Finance, Cambridge University, Wood Mackenzie, UN Environment Programme.
Relaterede artikler:
Cambridge studie: Naturen er ofte mere værd økonomisk når den overlades til sig selv
Skiftet til grøn energi kan spare billioner af kroner viser nyt stort Oxford studie
