Et stort studie fra Cambridge University konkluderer, at store dele af vores natur er langt mere værdifuld – også i ren økonomisk forstand – når den overlades til sig selv, frem for at bruges til skovdrift eller landbrug.
De økonomiske fordele ved at beskytte natur som skove og vådområder opvejer langt den indtjening man kan opnå ved at udvinde ressourcer fra jorden. (The Guardian)
Det britiske studie er det største af sin slags, og har undersøgt den økonomiske værdi af at beskytte specifikke naturområder rundt om i verden
Forskerne undersøgte 24 steder på 6 kontinenter og fandt at ” afkastet fra økosystemer, såsom CO2-lagring og forebyggelse af oversvømmelser “pund for pund” var større end menneskeskabt kapital skabt ved at bruge jorden til aktiviteter som skovbrug eller dyrkning af korn, sukker, te eller kakao.
I Danmark har vi masser af landbrugsjord, der løbende drænes, men som af eksperter påpeges som en af de mest oplagte steder at starte, hvis vi skal nå at reducere vores CO2 udslip i tide.
”Den slags landbrugsjord – også kendt som lavbundsjord – har nemlig et højt indhold af kulstof, som langsomt forsvinder op i atmosfæren og bliver til CO2, når man dræner og dyrker jorden.
Hvis man i stedet igen lod jorden blive oversvømmet, ville det meste af kulstoffet blive i jorden. Og det ville pynte gevaldigt på Danmarks klimaregnskab.” (Zetland.dk)
Studiet fra Cambridge ligger i forlængelse af stjerneøkonomen, Partha Dasguptas argumenter om, at vi bliver nødt til at tage det samlede regnestykke med, når vi vurderer hvordan vi bruger naturen.
Professor Sir Dasgupta regnes for en af de mest indflydelsesrige økonomer, og lyttes til af regeringer rundt om i verden uanset politisk observans. Der er ikke kun tale om klimaidealisme, men også om ren og skær økonomisk sund fornuft.
Ifølge Dasguptas omfattende forskning, og det nylige studie fra Cambridge er naturen en bedre investering end vi går og tror; vi burde med god økonomisk logik forvalte den noget anderledes end vi gør i dag.
Studiet fra Cambridge er offentliggjort i Nature, og i anmeldelsen af studiet skriver professor Dasgupta blandt andet:
“Nature is our home. Good economics demands we manage it better”
”Virkelig bæredygtig økonomisk vækst og udvikling betyder at erkende, at vores langsigtede velstand er afhængig af at genbalancere vores efterspørgsel efter naturens varer og tjenester med dens evne til at levere dem. Det betyder også fuldt ud at tage højde for virkningen af vores interaktion med naturen. Covid-19 har vist os, hvad der kan ske, når vi ikke gør dette.” (Cambridge University)
Sir Dasguptas studier har allerede haft stor indflydelse på britisk miljø -og landbrugspolitik, og ideen med at sætte naturen mere direkte ind i de økonomiske modeller og beslutninger vinder stadig større indpas hos verdens lande og beslutningstagere.
Relaterede artikler:
Endnu flere lande sætter ambitiøse klimamål – men hurtigere handling kræves
50 lande sætter mål om at beskytte 30 procent af verdens hav- og landareal inden udgangen af årtiet
Massiv plantning af træer vil kunne udligne et årtis udledning af C02
Et af verdens sundeste koralrev har fået tredoblet sit fredede areal af USA
Fra gold græsørken til farverig haveeng – tips til den vilde have
Kilder: The Guardian, Positive News, nature.com, miljøministeriet, LandbrugsAvisen, Zetland University of Cambridge.