Selvom mange brokker sig over, at julefejringen begynder tidligere og tidligere – også kendt som “Christmas creep” – kan der faktisk være flere gode grunde til at forlænge julesæsonen, skriver Positive News.
En analyse af data fra store supermarkeder, lokale nyhedsudsendelser og hitlisterne bekræfter, at julemusik, dekorationer og julevarer dukker op tidligere hvert år. Men hvad nu, hvis der var gode grunde til at lade den festlige stemning vare lidt længere?
De lange, mørke vinteraftener er naturens måde at invitere os til at finde ro og lade op på. Vores indre rytme beder os om at reflektere og restituere, og ved at give os tid til dette kan vi måske tage et lille oprør mod den moderne livsstils krav om konstant aktivitet. For nogle føles julen som endnu et stressmoment, men det behøver ikke være sådan. Her er fem gode grunde til at overveje at strække højtiden lidt længere.
1. Festlige ritualer styrker velvære
Fra julelys og vintersolhverv til sæsonens første krybbespil – ritualerne er mange i juleperioden. Forfatteren Jay Griffiths opfordrer os til at tage dem til os og nyde dem. “Ritualer er psykens døråbninger,” skriver hun, “mellem det hellige og det profane, mellem skønhed og grimhed, en åbning fra det almindelige til det ekstraordinære.”
Griffiths tilføjer, at “ritualer virker – selv for dem, der siger, de ikke tror på dem. Ritualer lindrer sorg, reducerer angst og øger selvtillid.” Forskning viser, at juletraditioner især styrker velværet, sandsynligvis fordi de vækker minder fra tidligere tider. En oplagt grund til at værdsætte dem.
2. Det er sæson for menneskelig kontakt
Julen siges at være sæsonen for velvilje. Kan der være noget om snakken? En dansk undersøgelse fra 2015 kaster lys over dette. Forskerne fandt et “juleånd-netværk” i hjernen hos mennesker, der fejrer højtiden, hvor områder relateret til spiritualitet og følelsesmæssig genkendelse aktiveres. Studiet fra Københavns Universitet skal dog nok tages med et gran salt og et glimt i øjet fra forskere, der forsøger at bringe lidt humor ind i det videnskabelige miljø.
Det kan dog måske forklare, hvorfor mange af os får lyst til at genoptage kontakten med gamle venner og fjerne slægtninge til jul – om så blot med et julekort. I en tid med ensomhedsepidemi og en markant mangel på venskaber kan det være ekstra vigtigt at dyrke forbindelserne. At tage sig tid til at mødes med en gammel ven eller skrive et brev til en fjern slægtning kan bringe julestemningen fra det abstrakte til noget meget meningsfuldt.
3. Det kan spare penge
At komme i julestemning tidligt kan også give økonomiske fordele, da impulsive sidste-øjebliks-indkøb ofte er dyrere. Ved at bruge mere tid på at overveje mad og gaver kan man træffe mere bevidste valg i stedet for at panikkøbe fra store online butikker, hvilket indirekte bidrager til en mindre bæredygtig økonomi. I Storbritannien returneres årligt for cirka 7 milliarder pund af varer købt online, hvilket skaber et enormt affaldsproblem. En mere gennemtænkt julehandel kan altså være bedre for både pengepungen og planeten.
4. Du kan få tiden til at gå langsommere
Mange af os oplever, at livet foregår i høj fart, og vi lægger ikke mærke til de små detaljer i hverdagen. Ved at sætte farten ned og blive mere opmærksomme på særlige oplevelser – som duften af gløgg eller synet af vintertåge over skovene – kan vi åbne os for ærefrygt. Psykologen Jonah Paquette, forfatter til bogen Awestruck, argumenterer for, at en følelse af undren kan gøre os lykkeligere og mere forbundet.
Forskning viser, at ærefrygt kan gøre vores vores tidsopfattelse langsommere – kendt som “tidsudvidelse.” Udover at “sænke” tiden er ærefrygt forbundet med mange sundhedsmæssige fordele, herunder forbedret humør, lavere stress og endda en øget tilbøjelighed til at hjælpe andre.
5. Tag et standpunkt mod vinterdepression
Hvem besluttede egentlig, at det bringer uheld at beholde juledekorationerne efter Helligtrekongersdag? Lyskæder og glimmer kan skabe glæde på de lange vinteraftener, som kan føles endnu længere for dem, der forsøger sig med en ny diæt eller alkoholfri januar.
Selvom vinterdepression og sparsommelighed er populære træk i januar, kan det også føre til nedtrykthed efter julens glæder. Hvis det er muligt, kan et par ekstra fridage i starten af januar gøre overgangen lettere. Og bekymr dig ikke om dekorationerne – vores middelalderlige forfædre holdt pynten op til Kyndelmisse den 2. februar, som traditionelt markerede afslutningen på julen. Måske havde de fat i noget, skriver Positive News.
Dufte er kraftigere i i julesæsonen
I julesæsonen er der mange dufte, som gran, appelsin, andesteg, gløgg og kanel, og disse påvirker os mere om vinteren end om sommeren. Alexander Wieck Fjældstad, lektor og lugtesansforsker ved Aarhus Universitet, forklarer, at kolde temperaturer mindsker naturlige lugte, da molekyler kræver varme for at blive luftbårne. “Når det er så koldt, som det er i december, så er der ikke mange lugte fra naturen selv,” siger han. Derfor virker dufte som gløgg og brændte mandler kraftigere om vinteren, da de ikke skal konkurrere med naturens dufte. (dr.dk)
Juleduftene frembringer ofte masser af positive minder, og det kan, ifølge Wieck Fjældstad, skabe den særlige julestemning.
Julen strækker sig måske længere hvert år, men måske er det ikke så slemt. Ved at omfavne en længere julesæson får vi mulighed for at fordybe os i traditioner, genfinde forbindelser med familie og venner og skabe mere opmærksomme og bæredygtige valg. Ritualerne omkring jul styrker vores velvære og skaber en særlig ro og glæde, som er tiltrængt i en ellers hektisk tid. Selv duftene er kraftigere om vinteren og vækker sanserne på en helt særlig måde. I stedet for at lade os irritere over julens længde, kan vi måske vælge at nyde den som en tid til ro, nærvær, velvilje og glæde.
Relaterede artikler:
Børn opfatter tid markant anderledes end voksne viser ny forskning – og det kan vi lære en del af
Glem reglerne for søvn – ny forskning kan være en øjenåbner for mange ifølge BBC
Kilder: Positive News, Københavns Universitet, dr.dk.
