Kilde: Washington University
For meget eller for lidt søvn er begge forbundet med øget risiko for kognitiv tilbagegang, ifølge forskere fra Washington University i St. Louis.
Som så mange andre gode ting i livet, er søvn bedst med måde.
En flerårig undersøgelse af ældre voksne viste, at både kort- og langsovende oplevede større kognitiv tilbagegang end personer, der sov en moderat mængde, selv når virkningerne af tidlig Alzheimers sygdom blev taget i betragtning. (Washington University School of Medicine)
Dårlig søvn og Alzheimers er begge forbundet med kognitiv tilbagegang, og det har vist sig udfordrende at adskille virkningerne af hver. Ved at følge de kognitive funktioner hos en stor gruppe ældre voksne over flere år og analysere den mod niveauer af Alzheimers-relaterede proteiner og målinger af hjerneaktivitet under søvn, genererede forskerne afgørende data, der hjælper med at udrede det komplicerede forhold mellem søvn, Alzheimers og kognitive funktioner.
Resultaterne der er offentliggjort i det neurovidenskabelige tidsskrift Brain, kan hjælpe med at holde folks sind skarpe, når de bliver ældre.
“Det har været udfordrende at afgøre, hvordan søvn og forskellige stadier af Alzheimers sygdom hænger sammen, men det er det man skal vide for at kunne lave tilpassede interventioner,” udtaler hovedforsker på studiet Brendan Lucey, MD, lektor i neurologi og direktør for Washington University Sleep Medicin Center.
Der er et “sweet spot” for søvn
“Vores undersøgelse tyder på, at der er et mellemområde eller ‘sweet spot’ for den samlede søvntid, hvor den kognitive præstation var stabil over tid. Korte og lange søvntider var forbundet med dårligere kognitive præstationer, måske på grund af utilstrækkelig søvn eller dårlig søvnkvalitet.
Forskerne indsamlede søvndata fra 100 forsøgspersoner gennem 4 ½ år, hvor de kognitive funktioner undervejs blev testet.
Forskerne fandt et U-formet forhold mellem søvn og kognitiv tilbagegang. Samlet set faldt den kognitive score for de grupper, der sov mindre end 4,5 eller mere end 6,5 timer pr. nat – målt ved EEG – mens scoren forblev stabil for dem i midten af området. EEG har en tendens til at give estimater af søvntid, der er omkring en time kortere end selvrapporteret søvntid, så resultaterne svarer til 5,5 til 7,5 timers selvrapporteret søvn, forklarer Lucey.
Det U-formede forhold var gældende alle søvnfaser, herunder REM-søvn (drømmesøvn), søvn; og ikke-REM-søvn. Og kurven var den samme, også når der blevet taget højde køn, alder og markører for Alzheimers.
“Det var særligt interessant at se, at ikke kun dem med kort søvn, men også dem med lang søvn havde mere kognitiv tilbagegang,” udtaler senior forsker på studiet, professor i neurologi David Holtzman. “Det tyder på, at søvnkvalitet kan være nøglen, i modsætning til blot den totale mængde søvn.”
Hver persons søvnbehov er unik, og folk, der vågner op og føler sig udhvilede efter kort eller lang søvn, bør ikke føle sig tvunget til at ændre deres vaner, udtaler Brendan Lucey. Men de, der ikke sover godt, bør være opmærksomme på, at søvnproblemer ofte kan behandles.
“Patienter rapporterer ofte, at de ikke sover godt. Når deres søvnproblemer er behandlet, kan de ofte have forbedringer i kognition. Læger, der ser patienter med kognitive lidelser, bør spørge dem om deres søvnkvalitet. Dette er potentielt en faktor, der kan ændres,” udtaler MD, PhD, Beau Ances fra Washington University.
Fakta: Op imod hver femte dansker oplever søvnløshed. De fleste forbigående. Men for 10% af danskerne er søvnløsheden kronisk, og for 300.000 er det så alvorligt, at det påvirker deres dagligdag. (Tallene kommer fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital)
En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at fire ud af ti danskere ikke får tilstrækkeligt søvn.
Ovenstående artikel bygger primært på uddrag fra en videnskabelig artikel fra Washington University School of Medicine.
Kilder: Washington University School of Medicine, faktalink.dk, politiken.dk, Statens Institut for Folkesundhed, Oxford Academic – Brain.
