Ved FN’s hovedkvarter i New York, hvor verdensledere var samlet, advarede Ukraines præsident Volodymyr Zelensky: “Vi lever nu i det mest destruktive våbenkapløb i menneskets historie.”

Zelensky beskrev, hvordan kombinationen af udbredelsen af drone-teknologi og den hastige udvikling af kunstig intelligens kan skabe “dead zones” – områder på adskillige kilometer, hvor intet bevæger sig. “Folk plejede kun at forestille sig det (scenarie) efter et atomangreb – nu er det en drone-virkelighed..” (The Conversation)

Zelensky pegede på, at AI kan muliggøre sværme af droner, som arbejder autonomt i koordinerede angreb. En teknologi, som hidtil kun har eksisteret i science fiction, er nu på vej ind på den virkelige slagmark i Ukraine. Forskere som Audrey Kurth Cronin fra Carnegie Mellon University betegner nutiden som en æra af “open tech innovation”, hvor selv ikke-statslige aktører – terrorgrupper og kriminelle netværk – kan orkestrere angreb uden statslige ressourcer. Ifølge både Zelensky og Cronin kræver dette nye regelsæt og styrket globalt samarbejde. “Vi er nødt til at genoprette internationalt samarbejde – et reelt, fungerende samarbejde – for fred og sikkerhed.” sagde Zelensky. “Om et par år er det måske allerede for sent.”

 

Hybridkrig og skjulte angreb

Advarslerne er ikke hypotetiske. Flere lufthavne i Danmark er lige blevet lukket på grund af omfattende droneaktivitet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen kaldte det en del af en systematisk operation, og medier har spekuleret i, om Rusland stod bag. Også russiske droner over polsk luftrum har vakt debat i NATO om, hvordan man skal reagere.

Disse hændelser falder ind under det, som forskere kalder “hybrid krigsførelse”: aktioner under tærsklen for krig, der skaber frygt og uro uden at udløse åben krig. Zelensky advarede FN om, at verden er på vej ind i en ny æra af militær-teknologisk usikkerhed, hvor denne form for angreb kun vil blive hyppigere.

 

Droner på slagmarken

Konflikten i Ukraine har allerede demonstreret, hvor afgørende droner kan være. I juni 2024 lancerede Ukraine den spektakulære Operation Spiderweb – et koordineret droneangreb dybt inde i Rusland, som ødelagde over 40 russiske bombefly. Kort efter anvendte Israel under Operation Rising Lion droner til at slå iranske luftforsvarssystemer ud i en præcis åbningsmanøvre. Disse operationer var taktisk succesfulde og bemærkelsesværdigt billige at udføre.

Droner krediteres med at have forårsaget op mod 70% af tabene på begge sider i krigen i Ukraine. Ifølge forskeren James Paterson fra Monash University viser det, hvordan simple, billige droner kan omdannes til dødelige præcisionsvåben. Han advarer om, at den samme teknologi kan kopieres af ekstremister: “”Disse innovationer vil sandsynligvis ikke forblive begrænset til statslige aktører i lang tid”.”

 

Fra krig til terror

Brugen af droner af ikke-statslige aktører er ikke ny. I 2020 dræbte et kombineret missil- og droneangreb udført af Houthi-militser 79 personer i Yemen. I januar 2024 kostede et droneangreb fra Kataib Hezbollah amerikanske soldater livet ved en base i Jordan – det første dødsfald forårsaget af fjendtlige droner mod USA.

Også kritisk infrastruktur har vist sig sårbar. Mellem 2015 og 2019 blev der rapporteret mindst 57 droneindtrængen ved amerikanske atomkraftværker. I 2018 og 2019 blev Londons største lufthavne midlertidigt lukket ned efter dronemeldinger. Sydney Airport har rapporteret stigende droneaktivitet i sit no-fly-zone, og i USA blev Langley Air Force Base gentagne gange krænket af droner i december 2023 – uden myndighederne kunne reagere effektivt.

En særlig bekymring er ideologier som “accelerationism”, hvor ekstremister ønsker at fremskynde samfundets sammenbrud. Angreb på infrastruktur kan skabe kaos og panik og bruges som middel til at svække staten. Ukraine har vist, hvor hurtigt droner kan gå fra at være en irritation til et dødeligt våben – et skrækscenarie, hvis terrorgrupper kopierer metoden.

 

Mulige modtræk

Forsvarsstrategi handler ofte om afskrækkelse. Nukleare våben har i årtier forhindret krig mellem stormagter. På samme måde kan modforanstaltninger mod droner forhindre eskalation. Tre typer af afskrækkelse nævnes: straf (handlinger udløser et uacceptabelt svar), fornægtelse (handlinger gøres for vanskelige) og indfiltring (høj gensidig afhængighed gør handlinger selvdestruktive).

Teknologiske løsninger er allerede under udvikling. Den britiske hær testede i april 2025 et radio-bølge-våben, der slog en hel dronesværm ud. Andre modforanstaltninger omfatter “drone guns”, jammere og net-baserede interceptorer. Men de er dyre og ikke udbredte nok.

Regulering er også afgørende. I EU er geo-awareness og geofencing påbudt, men i USA sælges stadig droner uden disse sikkerhedsfunktioner. Samtidig er gør det selv-markedet for droner vokset. Komponenter kan bestilles online og samles med 3D-printede dele. Paterson foreslår, at der indføres krav om, at kommercielle 3D-printere registrerer job og indlejrer digitale vandmærker i dele – på linje med forslag til regulering af 3D-printede våben.

 

En usikker fremtid

Som Zelensky advarede, kan vi allerede nu stå tæt på et vendepunkt. Brugen af droner i krig og terror vokser, og ulykker eller fejlvurderinger kan skubbe konflikter over krigstærsklen. Alligevel er det ikke givet, at dystopiske scenarier bliver uundgåelige. Med hurtig regulering, internationalt samarbejde og teknologiske modforanstaltninger er det muligt at begrænse truslen. Som forskerne understreger: Jo før der handles, desto bedre chance er der for, at himlen ikke bliver det næste frontafsnit for udbredt terror.

 

 

Kilder: The Conversation; Zelensky says a destructive drone arms race looms – but dystopia isn’t inevitable

af Mark Lacy, Senior Lecturer, School of Global Affairs, Lancaster University

High-tech drones are changing warfare – terrorists may soon follow the same playbook

af James Paterson, Teaching Associate in International Relations , Monash University

 

Relaterede artikler:

Billige og brugervenlige droner udgør en stadig større men overset sikkerhedsrisiko

Fredens illusioner i Ukraine: Hvorfor Kyiv nægter at bøje sig og Europa er i fare for russisk angreb

Vesten er allerede i krig med Rusland og en storskala konflikt kan være nært forestående