En ny artikel i det anerkendte Foreign Affairs, slår fast, at tanken om en snarlig fredsaftale i Ukraine er en illusion. Troen på, at præsident Trump kunne mægle en aftale mellem Rusland og Ukraine, byggede på en misforståelse: At Ukraine er nødt til at give efter, fordi de står svagt. I virkeligheden viser udviklingen, at Kyiv hverken er ved at tabe krigen eller villig til at give afkald på sin suverænitet.
Trump som mægler
Da Donald Trump blev præsident, vakte det håb om et gennembrud i konflikten. Men hans tilgang til forhandlinger har været asymmetrisk. Han belønnede Rusland med ros og tilnærmelse, mens han straffede Ukraine ved bl.a. at suspendere militærbistand. Den ubalancerede strategi underminerede enhver reel forhandling.
Ingen vil stoppe krigen
Ifølge artiklen i Foreign Affairs har hverken Rusland eller Ukraine interesse i at stoppe krigen. Rusland har opbygget en krigsøkonomi, som gør det både muligt at føre krig og samtidig svært at afslutte konflikten. Ukraine har ikke råd til at opgive suverænitet og har en stadig kampdygtig hær. Derfor er en varig våbenhvile urealistisk i den nærmeste fremtid, mener artiklens forfatter, Dmytro Kuleba, Ukraines udenrigsminister fra 2020 til 2024.
Misforståelsen af Ukraines situation
Trump og andre har sagt, at Ukraine ikke “har gode kort på hånden” og derfor bør acceptere en dårlig aftale nu for at undgå en værre aftale senere. Men det er en fejlvurdering. Siden december 2023 har Rusland kun udvidet sin besættelse med ca. 1.650 kvadratkilometer. Det svarer til en stigning på blot 1 procentpoint i den samlede kontrol over Ukraine. Kyiv ser dermed stadig mulighed for at styrke sin position, både på slagmarken og diplomatisk.
Hvad kan ændre regnestykket?
Flere faktorer kunne dog presse Ukraine til forhandling. Hvis europæisk militærbistand udebliver, eller hvis amerikanske luftforsvarsmissiler som PAC-3 ikke leveres, kan Kyiv blive sårbar. Endvidere kan massiv skade på civil infrastruktur øge presset. Putin er klar over dette og har derfor øget drone- og missilangreb.
Men endnu holder Ukraines forsvar, og Europa er begyndt at sende ny hjælp. Samtidig har Putin ikke vist tegn på at ville reducere sine krigsambitioner. Dermed er det usandsynligt, at Ukraine vil acceptere en aftale, som det ikke mener, Rusland alligevel vil overholde.
Trussel mod Europa
Artiklen peger også på en voksende risiko for Europa. Trumps varme forhold til Moskva og kølige forhold til Europa kan føre til et mere selvstændigt, men også mere sårbart Europa. Putin kan fristes til at angribe et NATO-land for at teste alliancens sammenhold, inden den europæisk oprustning er på plads og før en ny amerikansk præsident måske genopretter relationerne.
“Moskva er i stand til at åbne en ny front, mens de stadig kæmper mod Kyiv. Landet har gennemført en militær opbygning langs Ruslands grænser med Finland og Norge, der ligner den, det etablerede langs Ukraines grænse i foråret 2021 før krigens start. Rusland er blevet stadig mere aggressivt i Østersøen. Landet annoncerede desuden for nylig storstilede øvelser med Hviderusland.” (Foreign Affairs)
Putins vilje til at ofre alt for sine militære mål og hans alliancer med Kina gør situationen endnu mere kompleks.
Økonomisk pres virker ikke alene
EU har indført sanktioner, men EU kan ikke stoppe den russiske krigsøkonomi alene. For at presse oliepriserne så meget, at Rusland må trække sig, kræves USA’s fulde engagement. Her spiller Saudi-Arabien og Indien også en vigtig rolle som henholdsvis leverandør og aftager. Men Trump har ikke vist vilje til en sådan indsats.
Freden er ikke nær
Der er intet, der tyder på, at krigen i Ukraine vil stoppe snart. Putin har ikke grund til at opgive sine mål, og Zelensky frygter, at det at afgive noget vil føre til, at han mister alt. Artiklen opsummerer det dystert: “For Ukraine er våbenhvilen for enden af tunnelen lyset fra et modkørende tog.” Det bedste Europa kan gøre, er at opruste – både Ukraine og sig selv, skriver Dmytro Kuleba i Foreign Affairs.
Relaterede artikler:
Vesten er allerede i krig med Rusland og en storskala konflikt kan være nært forestående
Kilde: Foreign Affairs.
