Langt mere end gener: Hvordan hundredårige har undgået sygdom og forbliver skarpe ifølge ny forskning

Hvordan kan nogle mennesker blive over 100 år gamle og stadig have et klart hoved og et sundt helbred? Nye studier afslører, at hemmeligheden bag et langt og sygdomsfrit liv ikke alene handler om gener. Faktisk viser forskningen, at gener kun forklarer omkring 25 % af forskellen i levetid. Resten handler om livsstil, kost, bevægelse og selv vores tarmbakterier.

Genetisk held er ikke hele forklaringen

Mennesker der er 100 år eller ældre bærer ofte de samme sygdomsfremkaldende gener som os andre. Det overraskende er, at deres kroppe har udviklet mekanismer, der neutraliserer disse genetiske risici. For eksempel har mange af dem genetiske varianter for Alzheimers, hjertesygdomme og diabetes, men de udvikler sjældent sygdommene.

Studier, herunder fra Chinese Academy of Sciences, publiceret i Frontiers in Medicine, fremhæver to genetiske varianter, der ofte findes hos hundredeårige: Variationer i APOE-genet, som påvirker, hvordan kroppen behandler fedt og kolesterol, dukker konsekvent op hos hundredårige verden over. På samme måde optræder FOXO3A-genet, som hjælper celler med at modstå stress og reparere DNA-skader, hyppigere hos mennesker, der lever over 100 år.

Kompression af sygdom

En af de mest opsigtsvækkende observationer er, at hundredårige oplever “compression of morbidity”. Det betyder, at de forbliver sunde i det meste af deres liv og først bliver alvorligt syge meget sent – ofte først i de sidste par leveår. Det står i kontrast til den gennemsnitlige aldring, hvor folk gradvist får flere kroniske sygdomme gennem årtier.

Livsstil: Opskriften på et langt liv

Mens gener spiller en rolle, viser forskningen, at miljø og livsstil står for omkring 50 % af forskellen i levetid. Hundredårige rundt om i verden har bemærkelsesværdigt ens vaner:

Kost: De spiser plantebaserede, uforarbejdede fødevarer med højt indhold af frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter. De spiser få kalorier uden at blive underernærede.

Bevægelse: De forbliver fysisk aktive hele livet, dog ikke nødvendigvis gennem intens sport, men ved regelmæssig og moderat bevægelse.

Sociale relationer: De har tætte sociale bånd og et aktivt samfundsliv.

Stresshåndtering: De praktiserer ofte en form for stresskontrol, f.eks. via meditation, religiøs praksis eller kontakt med naturen.

Tarmflora er et skjult nøgleelement i sundhed: Hundredåriges tarmbakterier skiller sig markant ud. De har ofte en langt mere varieret og sund mikrobiota end yngre mennesker. Bakterier som Akkermansia og Bifidobacterium, der er kendt for at fremme sundhed, er langt mere fremtrædende hos hundredårige. I forsøg har man endda kunnet forøge levetiden hos laboratoriedyr ved at transplantere tarmbakterier fra hundredårige.

Der er flere steder i verden, der er kendt for at have en meget høj koncentration af hundredårige. De såkaldte blå zoner, som for eksempel Sardinien, Okinawa i Japan, Loma Linda i Californien, Nicoya-halvøen i Costa Rica og øen Ikaria i Grækenland, har alle en højere levetid og andel af hundredårige end gennemsnittet.

Inflammations-aldring og hormoner

Et andet kendetegn er deres evne til at modstå “inflammations-aldring” – den gradvise kroniske inflammation, der ellers er kendetegnende for aldring. Hundredårige har et mere balanceret immunsystem og producerer flere antiinflammatoriske stoffer. Derudover opretholder de en sund hormonbalance med f.eks. bedre insulinfølsomhed og skjoldbruskkirtelfunktion end andre ældre.

Hvad kan vi andre gøre?

Selvom vi ikke selv kan påvirke vores genetiske arv, giver forskningen os et klart bud på, hvordan vi kan styrke de livsstilsvalg, vi har kontrol over. En kombination af regelmæssig motion, en sund og varieret plantebaseret kost, effektiv håndtering af stress, tætte relationer og muligvis specifikke probiotiske tilskud kan være med til at forlænge både levealder og antallet af sunde år.

Det mest centrale budskab er, at et langt liv ikke kun handler om at leve flere år, men om at leve dem godt. Hunredårige formår ikke bare at opnå høj alder – de gør det med livskvalitet, bevarer deres selvstændighed og mentale skarphed langt op i årene, hvor mange andre kæmper med alvorlige helbredsproblemer.

I Danmark er der ca. 1200 personer der er fyldt 100 år eller mere – og det tal forventes at stige kraftigt i de kommende år.

Relaterede artikler: