Dyreste valgkamp nogensinde: Kan penge vinde valg?

Kan partierne købe sig til stemmer?

Partiernes velsmurte valgmaskiner er i gang i disse dage, og nogle er mere velsmurte end andre. Folketingsvalget i 2019 forventes at sætte økonomisk rekord og blive det dyreste valg i Danmark nogensinde.

Venstre alene vil, ifølge egne oplysninger, bruge omkring 30 millioner på valgkampen.

Venstre og konservative er de partier der modtager størst privat støtte; omkring 20 mio. ved valget i 2015, mod omkring 10 mio. for socialdemokraternes og de radikales vedkommende. DF og SF ligger helt i bund med omkring 2 mio. (Kilde: Ugebladet A4)

Det betyder samtidig, at partierne trods partistøtten har helt forskellige ressourcer, når der skal købes reklameplads på Facebook, YouTube, i biografer og i lokalradioer.

I valgannoncer, valgvideoer o.l. er det selvsagt muligt for partierne at komme med påstande om både deres egen og modpartens politik og bedrifter, der mange gange ikke holder vand, som DR´s Detektor ofte har dokumenteret.

Reklamens magt er stor, og skræmmekampagner og massiv tilstedeværelse på forskellige medieplatforme, er op mod selve valgdagen i høj grad med til at drukne de mere saglige og konkrete udsagn omkring partiernes forskellige politikområder.

Da der er mange mennesker, som først i sidste øjeblik bestemmer sig for, hvor krydset i stemmeboksen skal sættes, kan partiernes mange penge til kampagner blive helt afgørende.

De “Big Data” og algoritmer som partierne har adgang til betyder samtidig, at det er muligt at målrette annoncer og reklamer på nettet meget præcist. Borgenes personlige oplysninger spiller mere og mere en nøglerolle, når man skal vinde et valg.

 

“Ja, man kan godt købe sig til en politisk sejr” Søren H. Dinesen, direktør i Digiseg

 

“Ja, man kan godt købe sig til en politisk sejr” Søren H. Dinesen, direktør i Digiseg

“Har du penge nok, så kan du komme ind. Du kan analysere dig til, hvad dit partiprogram skal være, du kan angribe de vælgere, som sympatiserer med dig, og har du rigtig mange penge og det lange seje træk bag dig, så kan du omvende hver og en derude.” Søren H. Dinesen, direktør i Digiseg, som sælger data til partier i hele Europa. (Kilde: Politiken)

Allerede sidste år udtrykte Søren H. Dinesen bekymring for de danske partiers brug af geomapping og segmentering af de danske husstande i forskellige vælgersegmenter.

DR har i en længere artikel desuden lige afsløret, at partierne ifølge juridiske eksperter bruger tusindvis af danskeres følsomme data uden samtykke:

”Det er private oplysninger om vores adfærd på Facebook, som partierne benytter uden accept fra brugerne” udtaler professor i IT-ret på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller til DR.

Sagen vækker mindelser om skandalen omkring Cambridge Analytica og den amerikanske valgkamp, hvor analysefirmaet angiveligt misbrugte 87 millioner amerikaneres personlige oplysninger til at påvirke vælgerne.

»Ja, man kan godt købe sig til en politisk sejr« udtalte Søren H. Dinesen i en podcast til Politiken.

Nu er det jo ikke sådan, at vi er i nærheden af de mange penge i eksempelvis amerikanske valgkampe. Men den seneste udvikling med større og større private partidonationer, og dyrere og dyrere valgkampe er uden tvivl med til at underminere den demokratiske proces.

 

Relaterede artikler:

Penge og korruption i dansk politik?

 

Kilder: Ugebladet A4, dr.dk, Politiken, Berlingske Tidende.
 

 

Kilder: IMF, thenational.ae, financialpost.com, reuters, CNBC, finans.dk

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her