Forskers biologiske ur blev sat 10 år tilbage efter 3 måneder i en undervands forskningsstation

Professor Dituri, også kendt som ‘Dr. Deep Sea’

En forsker har opholdt sig inde i en 55 kvadratmeter forskningsstation i 93 dage, 10 meter under overfladen for at dokumentere effekterne af trykforholdene på den menneskelige krop.

Efter at han er kommet op, har forskere der studerer disse effekter, opdaget en overraskende forandring i mandens krop – han er blevet 10 år yngre biologisk set, skriver Good News Network.

Professor Joseph Dituri, en tidligere dykker for den amerikanske flåde og ekspert inden for biomedicin, havde fået en vækst på 20% i længden af hans telomerer.

Uden at forklare hele den komplekse biologi bag aldringsprocessen, er en af dens kendetegn, at telomererne forkortes. Telomerer findes på enderne af DNA-strenge og fungerer lidt som de flettede plastikringe omkring enden af et snørebånd – de afholder stoffet fra at gå i stykker.

Telomerer forkortes, efterhånden som vi bliver ældre, hvilket udsætter DNA’et for skade. Mange forsknings programmer i dag fokuserer på at standse dette tab.

En anden væsentligt faktor var sandsynligvis hans krops naturlige stamcelletal, som steg med 1000 procent fra før Dituris undervandsophold. Han oplevede en 60% stigning i varigheden af dyb søvn, den virkelig restituerende søvnfase, som vi alle har brug for for at bevare vores helbred, og som normalt udgør cirka 90 minutter af vores søvncyklus.

Ifølge Dituri blev hans inflammatoriske markører skåret til det halve den første måned, og hans kolesterol er faldet med 72 point.

Samlet set medvirkede det til at reducere hans biologiske alder med cirka 10 år.

Nogle af ændringerne skyldes trykket under vand, der ligner processen i trykkamre, som har vist sig, at forbedre blodgennemstrømning i hjernen og hjernens mikrostruktur, hvilket fører til forbedrede kognitive funktioner, fysiske funktioner og bedre søvn.

Som Science Alert rapporterede, før Dituri gik ned i forskningsstationen, var hans fokus mere på de negative virkninger, der ville ramme ham under havet, såsom reduceret eksponering for D-vitamin, tab af knogle- og muskelmasse samt tilbagevenden af allerede bekæmpede vira på grund af et svækket immunsystem.

Imidlertid har tryk, som f.eks. findes i et terapeutisk hyperbarisk iltkammer, vist sig at have adskillige fordele, som det at leve under havets tryk synes at have replikeret.

“Man har brug for sådanne steder, der er afskåret fra udefrakommende aktivitet,” fortalte Dituri til flere medier. “Send folk herned på en to-ugers ferie, hvor de får skrubbet deres fødder, slappet af og kan opleve fordelen ved hyperbar medicin (ophold i trykkammer).”

Rigshospitalet forsker også i hyperbar medicin og fik sidste år sin første professor på området.

En Israelsk studie fra 2020 viste, at ophold i trykkammer kan stoppe aldringen af ​​blodceller og vende ældningsprocessen.

Dituri brugte opholdet til at studere, hvordan den menneskelige krop reagerer på langvarig udsættelse for tryk i et lille rum – et lignende miljø rumfarende til Mars vil skulle udholde, mens de rejser til den røde planet.

På forskningstsationen brugte professor Dituri trænings elastikker til at lave omkring en times fitness fem dage om ugen. Dette blev sandsynligvis erstattet eller suppleret med svømning, da han kunne tage et dyk, når han havde lyst.

Mere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå de biologiske virkninger af at leve under havet. Ideen med undersøiske spa- og wellness-retreats lyder ret mærkelig, men i øjeblikket er resultaterne svære at argumentere imod.

Professor Joseph Dituri, der er blevet almindeligt kendt som ‘Dr. Deep Sea’, har samtidig slået rekorden for længst tid under vandet uden trykaflastning. I modsætning til en ubåd har forskningsstationen af gode grunde ikke brugt teknologi til at justere for det øgede undervandstryk på ca. 1 bar.

 

 

Relaterede artikler:

En særlig del af vores kost kan være en ren livseliksir ifølge amerikansk universitet

Stress øger voldsomt aldring men kan overraskende skrues tilbage ifølge Harvard studie

 

Dybhavet har uanede fiskebestande og er måske løsningen på klimakrisen

 

Kilder: Good News Network, The Guardian, Inside Edition, Daily mail, Science Alert.

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her