Kronik
Det er i disse dage 50 år siden, at den berømte Woodstock festival indvarslede en ny tidsalder, hvor en generation revolutionerede det eksisterende samfund og stort set har styret alt siden.
Det man ser i år, er igen en ny generation, der varsler en helt ny verden med nye værdier og tilgange.
Det er ikke kun herhjemme i Danmark; der foregår som i 1969 et verdensomspændende opbrud blandt unge. Man ser simpelthen et større engagement blandt unge, der organiserer sig, ikke mindst på tværs af digitale platforme.
Det er generation Z, unge født fra midt 1990’erne op til 2010, der er ved at tage over, hvor tidligere generationer synes at have givet slip eller givet op. På mange punkter ved de unge mere om verden end deres forældre, og de er også parate til at lave om på den.
Som den første generation, der er vokset op med internet og smartphones, synes de at være vågnet op af deres dvale, og bruger nu bl.a. nye teknologier til at forme nye fællesskaber med en langt hurtigere og mere effektiv kommunikation, hvor de også tager ansvar. De et ikke blevet nærsynede af alt det skærm, men kan se tingene i perspektiv, og er i stand til at tage handling på deres viden.
”Generation Z er de første ægte verdensborgere. For dem er Danmark helt fint, men det er resten af verden, der rykker. Og de vil gøre en forskel,” (Forskningsleder ved Center for Fremtidsforskning, Marianne Levinsen)
Klimaet kender ingen landegrænser og forbinder i princippet hele verden i et samlet mål, og præcis den omstændighed er de unges store styrke. De er forbundet i et mål, der er større end dem selv, og deres legitimitet til at tage handling er uomtvistelig. Det er dem, der skal leve med de ret voldsomme konsekvenser, hvis tingene ikke ændres.
Klimakrisen har afgørende været med til at sætte processen i gang og er stadig den primære motivation for unge verden over til at forkaste gamle værdier om forbrug, klima, arbejdstid og tilgange til, hvordan man også kan bruge ny teknologi. For at skabe en bedre verden, eller rent ud sagt redde verden fra den gamle ordens misforhold mellem det man gør og det kloden kan holde til.
Den nye generation kender også mere til Verdensmålene, end deres forældre. De 17 Verdensmål, som FN vedtog i 2015, handler bl.a. om, at sikre fred og retfærdighed og beskytte jordens natur og klima. Alt sammen inden 2030.
Det er både en stor opgave, men også en stor gave at skulle leve op til det engagement, mod, vedholdenhed og ikke mindst klogskab det kræver. Men at de unge har det, der skal til er ikke til at komme udenom.
Greta Thunberg og de unges klimabevægelser er måske de tydeligste eksempler på dette.
”Vores hus står i flammer. Og vi bør blive vrede og bruge den vrede til at gribe til handling. Og så handle som om jeres liv afhænger af det. For det gør det”.
– Greta Thunberg
Flere og flere unge tager kampen op, der hvor det tæller. De er med andre ord ved at ændre verden og tage magten fra de generationer, der ikke længere magter eller kan overskue at tackle de mest påtrængende udfordringer på fornuftig vis.
Efter i årevis at have været vidne til overforbrug, klimaændringer og et evigt krav om vækst på trods af de destruktive konsekvenser, har generation Z fået nok af politikere med halve løsninger, banker og virksomheder, der svindler samfund for ufattelige beløb, og sociale medier, der manipulerer verden.
De har ikke tid, og verden har ikke mere tid til mere udenomssnak og halve løsninger.
Det er generation Z’s tidsalder, og hvilken vej verden skal gå er i princippet op til dem.
De har både et mod, handlekraft og en “fineness of nature”, der ikke er set i mange år og fortjener at få al den støtte og opmuntring de kan få.
Hvis det skal lykkes unge at rette op på tingene i tide kræver det hjælp fra organisationer, virksomheder, regeringer og borgere i alle aldre, – og det er der heldigvis tydelige tegn på, er ved at ske verden over.
Relaterede artikler:
Gode klimanyheder fra hele verden lover godt ifølge Verdensnaturfonden
Er klimakrisen vor tids 2. verdenskrig og kan vi skimte en D-dag?