Gode klimanyheder fra hele verden lover godt ifølge Verdensnaturfonden

New York er blandt de mange storbyer med høje klimamål
New York er blandt de mange storbyer med høje klimamål

2019 kan trods rekordvarme temperaturer også vise sig at være året, hvor verdens samlede indsats mod klimaforandringer for alvor blev sat på skinner.

Ifølge Verdensnaturfonden, WWF, har mere end 150 lande, der står for 90 procent af verdens samlede CO2 udslip lavet nationale klimaforpligtigelser for at nedskære C02 udslippet.

”En sikrere og mere lovende fremtid er indenfor vores rækkevidde, og vi ser gode fremskridt fra regeringer verden over”.(WWF)

Også flere større amerikanske storbyer, deriblandt New York, Chigago og 35 andre storbyer har allerede sat som mål at opnå en reduktion af CO2 på 80% eller højere inden 2050.

Dette er i overensstemmelse med den videnskabelige konsensus om, hvad der er nødvendigt for at undgå de mest katastrofale effekter af klimaændringerne.

 

Grøn energi udkonkurrerer sort energi

Der er også sket et afgørende skifte i prisen på el fra henholdsvis kulkraft og vind- og solenergi.

Vindmøller bliver stadigt mere effektive
Den danske vindmølleteknologi spredes verden over

“De nyeste typer af solcelle- og vindmølleparker er så billige og effektive, at de udkonkurrerer stort set alle planlagte kul- og gasfyrede kraftværker. Det viser rapporten New Energy Outlook 2019 fra analysefirmaet Bloomberg New Energy Finance (BNEF). (Zetland.dk)

Ifølge WWF tjener erhvervslivet penge ved at være med til at tackle klimakrisen.

“Ved at øge foranstaltninger til energieffektivitet og gå over til til energikilder med lavt kulstofindhold kan den private sektor opnå  besparelser på op til 190 milliarder dollars i 2020”. (WWF)

Og det er gode nyheder, “fordi virksomheder kan hjælpe med at redde planeten, mens de øger deres egen fortjeneste.”

At det er en udvikling, der går stærkt kan bl.a. Storbrittanien dokumentere; på bare 7 år er kulkraftbaseret el i Storbritannien gået fra 40 procent til 1 procent. 40 procent dækkes nu af vedvarende energi. For nyligt var der 18 dage i træk, hvor Storbritannien ikke brugte kul overhovedet. Det er første gang der ikke anvendes kul siden 1882.

Teslas Megapack batterier kan give strøm til en storby

Oven i det sker der også en rivende udvikling indenfor litium-ion batterier, der hele tiden bliver billigere og bedre til at lagre strøm fra sol- og vindenergi.

Danmark har uden tvivl været et foregangsland med vindkraft, men resten af verden er lige i hælene. Tyske forskere regnede for nyligt ud, at Europas energiforbrug kunne dækkes mere end 10 gange, hvis man stillede vindmøller op, hvor de teoretisk set kan stilles op uden at gøre indhug i eksempelvis byzoner og beskyttede naturområder. (Zetland.dk)

Det er naturligvis et tænkt eksempel, men viser igen perspektiverne i de vedvarende energiformer.

Nu er det ikke sådan, at man bare kan læne sig tilbage og tro at alt omkring klimakrisen nu ordner sig selv, men det er vigtigt, at de endog meget positive tiltag i verden også tages i betragtning, når vi ser på fremtiden. Ifølge WWF er der bestemt lys forude.

For nyligt plantede Ethiopien 350 millioner træer på bare en dag.

 

Relaterede artikler:

Ny klimakøreplan for verden fra finsk universitet: Det er muligt at nå klimamålene i tide

 

Glem Brexit: I Storbritannien foregår der i øjeblikket en klimarevolution af dimensioner

 

Massiv plantning af træer vil kunne udligne et årtis udledning af C02

 

 

Kilder: Verdensnaturfonden, zetland.dk, sciencedirect.com, BBC, tesla.com, Ingeniøren

 

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her