Artikel af  Jonathan Paul, Associate Professor in Earth Science, Royal Holloway, University of London

 

Grønland, verdens største ø, rummer nogle af de rigeste forekomster af naturressourcer noget sted i verden.

Disse omfatter kritiske råmaterialer – ressourcer som lithium og sjældne jordarter (REE’er), der er afgørende for grønne teknologier, men hvis produktion og bæredygtighed er yderst følsomme – samt andre værdifulde mineraler og metaller og enorme mængder kulbrinter, herunder olie og gas.

Tre af Grønlands REE-holdige forekomster, dybt under isen, kan være blandt verdens største målt på volumen og rummer et stort potentiale for fremstilling af batterier og elektriske komponenter, som er afgørende for den globale energiomstilling.

Omfanget af Grønlands potentiale for kulbrinter og mineralrigdomme har ført til omfattende forskning fra Danmark og USA i den kommercielle og miljømæssige levedygtighed af nye aktiviteter såsom minedrift. U.S. Geological Survey vurderer, at det landbaserede nordøstlige Grønland (herunder isdækkede områder) indeholder omkring 31 milliarder tønder olieækvivalenter i form af kulbrinter – svarende til hele USA’s dokumenterede olieforekomster.

Men Grønlands isfri område, som næsten er dobbelt så stort som Storbritannien, udgør mindre end en femtedel af øens samlede areal – hvilket rejser muligheden for, at enorme, endnu uopdagede naturressourcer findes under isen.

Grønlands koncentration af naturressourcer hænger sammen med dets ekstremt varierede geologiske historie gennem de seneste fire milliarder år. Nogle af Jordens ældste bjergarter findes her, ligesom klumper af naturligt jern (ikke meteoritisk oprindelse) på størrelse med lastbiler. Kimberlit-”skorstene”, som kan indeholde diamanter, blev opdaget i 1970’erne, men er endnu ikke blevet udnyttet, hovedsageligt på grund af de logistiske udfordringer ved minedrift.

Geologisk set er det yderst usædvanligt (og spændende for geologer som mig), at ét område har gennemgået alle tre hovedprocesser, som skaber naturressourcer – fra olie og gas til sjældne jordarter og ædelstene. Disse processer er knyttet til perioder med bjergkædedannelse, riftdannelse (udtynding og opsprækning af jordskorpen) samt vulkansk aktivitet.

Grønland blev formet gennem mange langvarige perioder med bjergkædedannelse. Disse kompressionskræfter sprængte jordskorpen og gjorde det muligt for guld, ædelstene som rubiner og grafit at aflejres i sprækker og forkastninger. Grafit er afgørende for produktionen af lithiumbatterier, men er ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland fortsat “underudforsket” sammenlignet med store producenter som Kina og Sydkorea.

Den største del af Grønlands naturressourcer stammer dog fra perioder med riftdannelse – herunder senest dannelsen af Atlanterhavet i begyndelsen af Juratiden for lidt over 200 millioner år siden.

Grønlands landbaserede sedimentbassiner, såsom Jameson Land-bassinet, vurderes at rumme det største potentiale for olie- og gasreserver, analogt med Norges kulbrinterige kontinentalsokkel. Imidlertid har ekstremt høje omkostninger hidtil begrænset kommerciel efterforskning. Der findes også en voksende mængde forskning, som peger på potentielt omfattende gas og olie systemer rundt om hele Grønlands kystområder.

Metaller som bly, kobber, jern og zink forekommer også i de landbaserede (overvejende isfri) sedimentbassiner og er blevet udvundet lokalt i mindre skala siden 1780.

 

Vanskeligt tilgængelige sjældne jordarter

Selv om Grønland ikke er lige så tæt knyttet til vulkansk aktivitet som det nærliggende Island – der unikt ligger på skæringspunktet mellem en midthavsryg og en kappeplume – skyldes mange af Grønlands kritiske råstoffer dets vulkanske fortid.

REE’er som niob, tantal og ytterbium er blevet fundet i magmatiske bjergarter – på samme måde som sølv- og zinkforekomster i det sydvestlige England, der blev dannet af varme, hydrotermale væsker, som cirkulerede omkring store vulkanske intrusioner.

Særligt vigtigt er det, at Grønland også forventes at rumme tilstrækkelige mængder dysprosium og neodym under isen til at dække mere end en fjerdedel af det forventede globale fremtidige behov – i alt næsten 40 millioner ton.

Disse grundstoffer betragtes i stigende grad som de økonomisk vigtigste og samtidig vanskeligst tilgængelige sjældne jordarter på grund af deres uundværlige rolle i vindenergi, elektriske motorer til grøn transport og magneter i højtemperaturmiljøer såsom atomreaktorer.

Udviklingen af kendte forekomster som Kvanefjeld i det sydlige Grønland – for slet ikke at tale om dem, der endnu ikke er opdaget i øens centrale, klippefyldte kerne – kan få betydelig indflydelse på det globale marked for sjældne jordarter, netop på grund af deres relative knaphed.

 

Et uheldigt dilemma

Den globale energiomstilling opstod som følge af en stigende offentlig erkendelse af de mange trusler, der er forbundet med afbrænding af fossile brændsler. Men klimaforandringerne har store konsekvenser for tilgængeligheden af mange af Grønlands naturressourcer, som i øjeblikket er dækket af kilometertyk is – og som samtidig udgør en central del af den grønne omstilling.

Et område på størrelse med Albanien er smeltet siden 1995, og denne udvikling forventes at accelerere, medmindre de globale CO₂-udledninger reduceres markant i den nærmeste fremtid.

Nye fremskridt inden for kortlægningsteknikker, såsom brugen af jordpenetrerende radar, gør det muligt i stigende grad at kigge under isen med stor præcision. I dag kan vi danne os et ret nøjagtigt billede af grundfjeldets topografi under op til to kilometers isdække, hvilket giver vigtige fingerpeg om de potentielle mineralressourcer i Grønlands undergrund.

Men fremskridtene inden for efterforskning under isen går langsomt – og bæredygtig udvinding vil formentlig være endnu vanskeligere.

Snart kan et alvorligt dilemma blive uundgåeligt. Bør Grønlands i stigende grad tilgængelige naturressourcer udnyttes aktivt for at understøtte og fremme energiomstillingen? Eller vil en sådan udnyttelse forstærke klimaforandringerne i Grønland og globalt, blandt andet ved at ødelægge store dele af det uberørte landskab og bidrage til stigende havniveauer, som kan oversvømme kystnære bosættelser?

I øjeblikket er al minedrift og ressourceudnyttelse strengt reguleret af Grønlands regering gennem omfattende lovgivning, der går tilbage til 1970’erne. Men presset for at lempe disse regler og udstede nye licenser til efterforskning og udvinding kan forventes at stige i takt med USA’s voksende interesse i Grønlands fremtid.

 

Denne artikel er skrevet af Jonathan Paul, Associate Professor in Earth Science, Royal Holloway, University of London

Artiklen er genudgivet fra The Conversation under en Creative Commons licens. Læs evt. den oprindelige artikel.

 

Relaterede artikler:

Hvorfor er Grønland en del af Kongeriget Danmark? – en broget historie

En grønnere, renere og mere intelligent fremtid tager form langt hurtigere end vi tror

92 procent af verdensøkonomien har nu knækket CO₂-kurven: Vækst uden stigende udledninger

Trump-æraen på retræte? Faldende opbakning, interne opgør og stigende pres fra alle sider