Grønlands tilknytning til Danmark er resultatet af århundreders historiske processer – fra vikingetiden over kolonitiden til moderne selvstyre – og stadig præget af både samarbejde og konflikt. Ifølge seniorforsker på DIIS, Mikkel Runge Olesen viser historien, at Grønlands plads i riget ikke er tilfældig, men grundlæggende formet af magt, geografi og arktisk strategi.
De tidlige forbindelser og koloniale rammer
Grønland er en del af Kongeriget Danmark på grund af århundreders bånd, der begyndte med Kalmarunionen i 1397 og formaliseredes med den danske kolonisering i 1721, intensiveredes af Kielertraktaten i 1814 og udviklede sig til selvstyre inden for kongeriget i det 20. århundrede. Danmark bevarede kontrollen selv efter Anden Verdenskrig, da USA beskyttede øen og dermed cementerede dens status som dansk territorium gennem løbende international anerkendelse – i hvert fald indtil nu.
Først var det dog den norsk-islandske landsforviste høvding Erik den Røde, der etablerede sig i Grønland omkring år 985 e.v.t., hvor han også navngav landet.
De nordiske bosættelser (kendt som Øst- og Vesterbygden) strakte sig langs vestkysten og var en del af et europæisk handelsfællesskab, primært for jagt på hvalros- og narhvaltænder.
Bosættelserne forsvandt omkring år 1450, sandsynligvis på grund af klimaændringer under Den lille Istid i Middelalderen.
De skandinaviske forbindelser til Grønland begyndte som nævnt allerede med vikingerne, men den moderne relation tog først fart, da kongeriget Danmark–Norge i 1721 genoprettede dansk‐norsk nærvær på øen.
I 1721 ankom den dansk-norske missionær Hans Egede til Grønland, og indledte et fornyet dansk engagement og lagde grundlaget for landets koloniale status.
Da Danmark og Norge blev adskilt ved freden i Kiel i 1814, beholdt Danmark Grønland som del af riget.
Efter at unionen mellem Danmark og Norge blev opløst i 1814, som følge af Napoleonskrigene, blev Grønland officielt anerkendt som dansk territorium under Kieltraktaten og blev dermed en dansk koloni.
I de følgende århundreder fungerede Grønland som kolonialt territorium under dansk dominans.
Med den nye Grundlov i 1953 ophørte kolonistatus registreret ved at Grønland blev integreret som et amt i Danmark, og Grønlandsborgere blev danske statsborgere.
Overgang til hjemmestyre og selvstyre
Et væsentligt skridt kom i 1979 med indførelsen af hjemmestyret. Dette gav Grønland øget indflydelse på eget styre, men Danmark beholdt ansvaret for udenrigspolitik, forsvar og valuta. Greenlands selvstyre blev udvidet i 2009 med Selvstyreloven, som blandt andet anerkendte grønlænderne som et folk og gav dem kompetence over naturressourcerne.
Opgaven for Grønland har siden været at udnytte denne nye autonomi, men forholdet til Danmark bærer stadig præg af tidligere kolonial struktur og økonomisk afhængighed. Ifølge Olesen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er relationen “post-kolonial”, men det historiske magtforhold er ikke fuldt ud afskaffet.
Betydning og motiver for riget
Grønland har for Danmark strategisk betydning – geografisk, ressourcesmæssigt og geopolitiskt. Øen udgør en nordlig bastion i Arktis og har været central i forsvarspolitik, især under Den Kolde Krig, hvor baser som Thule spillede en rolle. Også i dag er Grønlands placering central i klimadebatten, råstofudvinding og profilering af riget, ifølge Mikkel Runge Olesen.
For Grønland har medlemskab af riget åbnet for adgang til en veludbygget velfærdsstat, uddannelse og infrastruktur – men har også medført kulturelle udfordringer, herunder sprog og identitetsspørgsmål. Grønlandske aktører bruger som bekendt i stigende grad autonomien til at stille spørgsmål ved rigets rammer og fremtid.
Udfordringer og fremtidsperspektiver
Selvom selvstyret fik øget rækkevidde, består udfordringerne: Økonomisk trængsel, begrænsede naturressourcer, klimaforandringer og et afhængighedsforhold til Danmark. Ifølge Olesen står Grønland overfor spørgsmålet: Hvor meget vil selvstyret fremover kunne drive uafhængigt? Samtidig stilles der i Danmark spørgsmål til, hvad riget koster og hvilken rolle Grønland skal spille.
Olesen understreger, at det historiske forløb ikke betyder, at uafhængighed er umuligt – men at det er komplekst; den lange linje i relationerne afviser billedet af Grønland som simpel territoriehandel, som Donald Trump ønsker at lave.
I 1946 tilbød daværende præsident Harry Truman faktisk også at købe Grønland for 100 millioner dollars – dengang som nu var svaret, nej tak.
Siden 1949 har USA og Danmark været allierede gennem NATO. Under Den Kolde Krig spillede Grønland en central rolle i USA’s sikkerhedsstrategi, især til overvågning af sovjetiske trusler. Dette blev kendt som “Grønlandskortet” i forholdet mellem USA, Danmark og NATO. Men under Donald Trump ændrede billedet sig markant. Trump krævede, at Danmark tog større ansvar, og brugte det som argument for, at USA burde overtage hele Grønland – endda med militær magt. Grønlands selvbestemmelse blev tilsidesat, men både den amerikanske og grønlandske befolkning afviste idéen. I dag er samarbejde – ikke konfrontation – vejen frem, ifølge Olesen.
Hvad kan man tage med sig?
Grønlands tilhørsforhold til Danmark er resultat af geografiske realiteter, historiske alliancer og koloniale strukturer – ikke blot tilfældig tilknytning. Over tid har relationen udviklet sig fra kolonialt hierarki til autonomt samarbejde, men økonomisk afhængighed og strategiske interesser præger stadig rammen.
For det danske rigsfællesskab handler det om at finde balancen mellem anerkendelse af Grønlands egenart og fælles ansvar – mens Grønland står midt i en proces, hvor selvdefinition, ressourcer og autonomi spiller hovedroller.
Der er ingen tvivl om, at størstedelen af grønlænderne ønsker selvstændighed på et tidspunkt. “Meningsmålinger viser dette. Selvstændighed er også blevet accepteret i Danmark. Meningsmålinger viser dog også konsekvent, at grønlænderne ikke ønsker uafhængighed, hvis prisen er den grønlandske velfærdsstats kollaps.” (DIIS)
Grønland modtager omkring 4 milliarder i bloktilskud hvert år, udover, at Danmark står for forsvar og politi. Det er grønlændernes ønske, at de stadig skal modtage al støtten fra Danmark og samtidig blive helt selvstændige – et ønske de dog stadig mangler overbevise de danske politikere om. (DIIS)
Grønlands plads i Kongeriget Danmark er historisk forankret og stadig dynamisk. Den er præget af transition fra kolonialt område til selvstyret medlem af riget med egen identitet og udfordringer. Ifølge Olesen er det vigtigt at forstå dette som et partnerskab – ikke som en sidste knude til overskæring. Den fremtidige udvikling afhænger i høj grad af, hvor godt dette partnerskab formes i mødet mellem grønlandsk initiativ og dansk ansvar.
Kilder: DIIS, HistorieLab, lex.dk, historyextra.com, videnskab.dk.
