Artikel af Dr Anna Kenyon, senior lektor ved University of Lancashire

 

Hver dag bliver vi mødt af konstante muligheder for stimulation. Med døgnåben adgang til nyhedsstrømme, e-mails og sociale medier finder mange af os os selv scrollende uendeligt videre, mens vi jagter vores næste dopamin-”kick”. Men disse vaner fremmer stress – og vores hjerner bønfalder os om en pause.

Det vores hjerner virkelig har brug for, er tiltrængt tid væk fra koncentration. Ved ikke bevidst at fokusere på noget og lade tankerne drive, kan man reducere stress og forbedre den kognitive skarphed.

Dette er ofte lettere sagt end gjort. Men teorien om opmærksomhedsrestaurering (Attention Restoration Theory, ART) kan hjælpe dig med at lære at give din hjerne plads til at vandre. Selvom det måske lyder som et fint ord for at lave ingenting, er teorien understøttet af neurovidenskaben.

Teorien om opmærksomhedsrestaurering blev først fremsat af psykologerne Rachel og Stephen Kaplan i 1989. De fremsatte hypotesen, at tid i naturen kan hjælpe med at genoprette fokus og opmærksomhed.

De foreslog, at der findes to forskellige typer opmærksomhed: målrettet opmærksomhed og ikke målrettet opmærksomhed. Målrettet opmærksomhed henviser til bevidst koncentration – såsom at studere, navigere gennem et travlt sted eller lægge noget op på sociale medier. Kort sagt er det enhver aktivitet, hvor hjernens opmærksomhed rettes mod en specifik opgave.

Ikke målrettet opmærksomhed er, når vi ikke bevidst forsøger at fokusere på noget – men i stedet lader ting stille og roligt fange vores opmærksomhed uden anstrengelse. Tænk på at lytte til fuglekvidder eller se blade rasle blidt i vinden. I disse tilfælde driver din opmærksomhed naturligt uden at du skal tvinge dit fokus.

Uden tid til urettet opmærksomhed mener man, at vi oplever “opmærksomhedstræthed”. Dette kan gøre det stadigt sværere at fokusere og koncentrere sig, mens distraktioner lettere får fat i vores opmærksomhed.

Tidligere stødte vi i hverdagen ofte på situationer, vi kunne klassificere som “kedelige”. Øjeblikke som at vente på bussen eller stå i kø i supermarkedet. Men disse kedelige øjeblikke gav også vores sind mulighed for at koble af.

Nu giver vores smartphones os mulighed for konstant underholdning. At kunne udsætte os selv for intens, fængslende stimulans hele tiden giver meget lidt mentalt rum til, at vores overarbejdede hjerner kan komme sig.

Men teorien om opmærksomhedsrestaurering viser os, hvor vigtigt det er at skabe plads til øjeblikke, der giver vores hjerner mulighed for at “nulstille” sig.

 

Genoprettelse af opmærksomhed

Kaplan og Kaplans teori kan faktisk spores tilbage til det 19. århundrede. Den amerikanske psykolog William James var den første til at formulere begrebet “frivillig opmærksomhed” – opmærksomhed, der kræver anstrengelse. James’ idéer blev fremsat i en tid præget af den bredere kulturelle bevægelse romantikken, som hyldede naturen.

Romantiske idéer om naturens genoprettende kraft er siden blevet bakket op af forskning – med talrige studier, der viser sammenhænge mellem tid i naturen og lavere stressniveauer, bedre opmærksomhed, forbedret mental sundhed, bedre humør og bedre kognitiv funktion.

De genoprettende fordele ved naturen er også understøttet af neurovidenskaben. Hjerneskanninger har vist, at aktiviteten i amygdala – den del af hjernen, der er forbundet med stress og angst – blev reduceret, når folk blev udsat for naturlige omgivelser. Men når de blev udsat for bymiljøer, blev denne aktivitet ikke reduceret.

Adskillige studier har også bekræftet Kaplan og Kaplans teori om, at tid i naturen kan hjælpe med at genoprette opmærksomhed og trivsel. En systematisk gennemgang af 42 studier fandt en sammenhæng mellem eksponering for naturlige omgivelser og forbedringer i flere aspekter af kognitiv ydeevne – herunder opmærksomhed.

Et randomiseret kontrolleret forsøg med hjerneskanning viste tegn på lavere stressniveauer hos voksne, der gik en 40-minutters tur i et naturligt miljø, sammenlignet med deltagere, der gik i et bymiljø. Forfatterne konkluderede, at naturvandringen fremmede opmærksomhedsrestaurering.

Forskning har endda vist, at blot ti minutters urettet opmærksomhed kan give en målbar forbedring i præstationen i kognitive tests samt en reduktion i opmærksomhedstræthed. Selv blot at gå på et løbebånd, mens man kigger på en naturudsigt, kan give denne kognitive effekt.

 

Tid i naturen

Der er mange måder, hvorpå du selv kan afprøve teorien om opmærksomhedsrestaurering. Først skal du finde et grønt område – uanset om det er din lokale park, en flodbred, du kan sidde ved, eller en skovsti, du kan gå en tur på. Dernæst skal du sørge for at lægge din telefon og andre distraktioner væk.

Eller, når du oplever kedelige øjeblikke i løbet af din dag, så prøv i stedet for at tage telefonen at se pausen som en mulighed for at lade tankerne vandre lidt.

Vi kan hver især opleve, at bestemte miljøer er mere naturligt støttende, når det handler om at give slip og koble hjernen fra. Så hvis du, mens du prøver at anvende teorien om opmærksomhedsrestaurering, oplever, at din hjerne trækker dig tilbage til strukturerede opgaver (såsom at planlægge din uge mentalt), kan det være et tegn på, at du bør opsøge et sted, hvor det er lettere for dit sind at vandre.

Uanset om du kigger på en mariehøne, der kravler hen over dit skrivebord, eller besøger en vidstrakt naturoplevelse, så tillad din opmærksomhed at være urettet. Det er ikke dovenskab, det er neurologisk vedligeholdelse.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation: How letting your mind wander can reset your brain.

Skrevet af Anna Kenyon, Senior Lecturer in Population Health, University of Lancashire.

Artiklen er udgivet på nyhedscentrum.dk efter aftale.