Krig, klimakrise og de stigende leveomkostninger belaster folks mentale helbred.

Psykologer og andre eksperter kommer her med bud på, hvordan man forbliver robust, når det vælter ind med belastende nyheder.

Lad det være sagt med det samme; nyhedsstrømmen vil nærmest pr definition altid være overvejende negativ, da det er langt de fleste mediers traditionelle rolle og metode at fokusere på konflikt.
At en del af vores hjerne derudover er disponeret til at se skrækscenarier i stort set alt, gør ikke situationen bedre.

Først og fremmest handler det om, ifølge eksperterne, ikke hele tiden at ”doom-scrolle”, det vil sige konstant kigge diverse medier, og endnu værre sociale medier igennem for lurende katastrofer og udviklinger.

Fristelsen til at gennemsøge sociale medier eller se nyheder i et væk kan være stærk i krisetider, men det er bedst at undgå det. Sammenhængen mellem en sådan adfærd og dårlig mental sundhed er blevet bevist af flere studier.

Det betyder ikke, at du ikke skal engagere dig – det er vigtigt at vide, hvad der foregår – men det er tilrådeligt at begrænse nyhedsforbruget i stedet for at svælge i det dagen lang.

Det er også vigtigt at opveje den konfliktorienterede nyhedsstrøm med mere opløftende nyhedshistorier. WHO anbefalede at gøre dette under pandemien, men rådene gælder i enhver krise.

 

Handling frem for bekymring

Stillet overfor dårlige nyheder er det let at føle sig overvældet af en følelse af magtesløshed.
Man kan derfor i stedet evt. engagere sig i nødhjælpsarbejde, eller i diverse klimatiltag. Når man handler på noget føler man sig mindre magtesløs.

Kognitiv adfærdsterapeut Navit Schechter: “Bekymring er en tankeproces, som hurtigt kan komme ud af kontrol. Fokuser i stedet på øjeblikket – tænk over, hvad du kan gøre for at tilbyde støtte.”

Med andre ord; overvej hvad du selv kan gøre og bliv eventuelt en af hverdagens helte.

Dyrk meditation eller åndedrætstræning

At bruge åndedrættet og meditation til at at opnå større ro, overblik og velvære er metoder som er dokumenteret ud over enhver tvivl. Dybe og langsomme åndedrag aktiverer en del af nervesystemet, som sænker kortisol og adrenalin og hæver oxytocin og dopamin.

Træd væk fra situationen i flere omgange

At bruge tid sammen med familie og venner til at gøre noget I synes er sjovt, skaber tiltrængte frirum.

“Når du har følt krigens rædsler, er det lige så vigtigt, at du træder væk fra dem igen.

– Det kan lyde som en floskel, men der er både krig og kærlighed, og selvom krigen fylder meget nu, så skal der også være plads til kærlighed og alt det andet, der er godt.

– Leg med dine børn. Sæt en komedie på. Grin, tal og fortæl din partner, hvor meget I holder af hinanden. Ring til din bedstemor eller bedstefar, som du måske ikke gør så tit, eller inviter dine venner på middag.

– Hvis du har svært ved at tage afstand fra det, så lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Løb eller gå en tur i stedet, eller gør noget, som du holder af at lave” udtaler ledende psykolog Rikke Nørgaard Elster til dr.dk.

Vores hjerner er gearet til at læse det værste ind i dårlige nyheder og springer ofte frem til uhensigtsmæssige antagelser.

Læg derfor mærke til den fortælling, der kører i dit hoved. Hjernen elsker at gå til ’alt eller intet’ scenarier, men virkeligheden er som regel et sted midt imellem. Du kan finde trøst, forbundethed, endda glæde i svære tider, og med en væksttankegang kan man komme igennem forfærdelige situationer.

Man kan i krisetider måske ligefrem lære noget af den stoiske filosofi. Som for eksempel filosof og romersk kejser, Marcus Aurelius, der skrev: “Dwell on the beauty of life. Watch the stars, and see yourself running with them.” (The Guardian)

Det handler hverken om at ignorere verdens kriser, eller gå i panik og nedtrykthed over dem. Men snarere at sørge for at bevare sin ligevægt, så man vedholdende kan handle motiveret og rationelt i forhold til situationen.

Eller som en anden klog statsmand engang sagde: “Only thing we have to fear is fear itself”. (Franklin D. Roosevelt, den amerikanske der førte USA og verden sejrrigt igennem Den Store Depression og 2. verdenskrig.)

 

Artiklen bygger blandt andet på tidligere artikler om emnet fra dr.dk, positive.news og The Guardian.