Det er svært at ræsonnere sig gennem problemer der vedrører en selv, men der findes en effektiv metode til at være mere objektiv og mindre forudindtaget i sin tankegang, skriver BBC i en artikel om emnet.
David Robson er videnskabsforfatter med speciale i psykologi og neurovidenskab. Som forfatter er han stødt på hundredvis af evidensbaserede tips til bedre tænkning, men få har vist sig at være så nyttige for ham som illeismens gamle strategi. (BBC)
Illeisme betyder kort fortalt at henvise til sig selv i tredje person i stedet for at bruge førsteperson. Selvom denne praksis kan virke usædvanlig for nogle, er der potentielle personlige fordele ved at bruge illeisme.
I forsøg har det vist sig, at ens score for kloge ræsonnementer havde en tendens til at være meget højere, når man overvejede andres situationer frem for ens egne personlige dilemmaer.
Nyere psykologisk forskning tyder på, at illeisme kan bringe nogle reelle kognitive fordele. Hvis vi forsøger at træffe en svær beslutning, kan det at tale om os selv i tredje person hjælpe med at neutralisere de følelser, der kan føre vores tænkning på afveje, hvilket giver os mulighed for at finde en klogere løsning på vores problem.
Ved at se sig selv fra et udenforståendes perspektiv, kan man være bedre i stand til at identificere mønstre eller skævheder, som man ellers kunne have overset.
Evnen til at lave kloge ræsonnementer har stor betydning for ens generelle livstilfredshed
Der er også andre fordele ved illeisme, som for eksempel en forbedret følelsesmæssig regulering: At tale om sig selv i tredje person kan hjælpe individer med at styre deres følelser mere effektivt. Denne teknik er blevet brugt i terapeutiske sammenhænge for at hjælpe individer med at distancere sig fra negative tanker eller følelser, hvilket giver dem mulighed for at nærme sig deres følelser mere objektivt og med mindre reaktivitet.
Øget selvtillid: Brug af illeisme kan skabe en følelse af afstand mellem sig selv og ens handlinger eller præstationer, hvilket kan hjælpe individer til at føle sig mere selvsikre, når de diskuterer deres præstationer eller oplevelser.
Det er værd at bemærke, at fordelene ved illeisme kan variere afhængigt af personen og den kontekst, hvori det bruges. Mens nogle mennesker kan finde det nyttigt, kan andre finde det akavet eller ubehageligt.
Hvis det bruges i en almindelig samtalemæssig kontekst, kan det nemt komme til at virke overdrevet egomant, som eksempelvis i Donald Trumps tilfælde.
Det kan dog også bruges mere ydmygt som eksempelvis med den ikoniske fodboldspiller Pele, der ikke identificerede sig med den globale superstjerne, men privat brugte sit eget navn.”Edson er den person, der har følelserne og familien og arbejder hårdt, og Pelé er idolet, ” udtalte han til The Guardian.”
I sidste ende er beslutningen om at bruge illeisme en personlig beslutning, der bør være baseret på individuelle præferencer og behov. Mange nye studier viser dog, at regelmæssig brug af illeisme kan medføre varige fordele for vores tænkning. Med andre ord kan det at se på sig selv i tredje person forbedre kvaliteten af din dømmekraft og gøre dig i stand til give dig selv bedre råd og løsninger.
Kilder: BBC, all-about-psychology.com.
