Psykiske lidelser fremstilles næsten altid gennem deres mørke sider: lidelse, tab af funktion, sociale vanskeligheder og risiko for tilbagefald. Men voksende forskning peger på, at fortællingen er langt mere nuanceret. Flere studier viser, at psykisk sygdom ikke kun forbindes med udfordringer – men også med overraskende styrker som øget kreativitet, dybere empati, stærkere følelsesmæssig bevidsthed og større modstandskraft.
Det er budskabet i et nyt forskningsperspektiv fra University of Colorado Boulder og Cornell University, som opfordrer til et skifte i den måde, samfundet taler om og behandler psykisk sygdom på. I artiklen “Silver Linings in Psychological Disorders: An Agenda for Research and Social Change” argumenterer forskerne for, at forståelsen af psykiske lidelser er “faktuelt ufuldstændig”, hvis man alene fokuserer på det negative.
Ifølge hovedforfatter og professor i psykologi, June Gruber, er problemet, at klinisk psykologi stadig er domineret af en sygdomsmodel:
“Den fremherskende fortælling inden for klinisk psykologi fokuserer på mental sundhed ud fra et sygdomsmodelperspektiv – vi bliver lært at diagnosticere, hvad der er galt, og forsøge at rette op på det.,” siger hun.
“Dette ser bort fra det faktum, at folk, samtidig med at de kæmper med psykiske udfordringer, også kan vokse, trives og endda udvikle unikke styrker..”
Kreativitet, social styrke – og modstandskraft
Forskningen, som Gruber og hendes kolleger samler, dækker årtiers studier. Et af de tydeligste fund er sammenhængen mellem visse psykiatriske tilstande og kreativitet. Personer med let skizofreni, bipolare spektrumtilstande og hypomani scorer i gennemsnit højere på kreative test og søger oftere kreative professioner.
Som Gruber formulerer det:
“Nogle af de mest kreative hjerner i vores samfund har også været mennesker, der har haft psykiske sygdomme.”
Historiske data underbygger pointen. En biografisk analyse af 1.005 kendte forfattere, musikere, designere og kunstnere viste, at omkring 8 % havde oplevet mani – mod blot 1 % i den generelle befolkning.
Men det er ikke kun kreativitet, der viser sig at have en forbindelse. Flere studier viser, at personer med depression og andre stemningslidelser ofte udviser øget empati, samarbejdsvilje og social opmærksomhed.
En undersøgelse blandt næsten 2.000 universitetsstuderende viste, at mennesker på det bipolare spektrum, trods øget social konflikt, faktisk rapporterer større sociale netværk og stærkere oplevelse af social støtte.
Et andet studie fra Gruber’s forskningsgruppe viste, at unge i risiko for mani er bedre til at opfange følelsesmæssige skift hos andre – en evne, som kan være socialt værdifuld.
Gruber opsummerer:
“Samlet set viser vores resultater, at der ud over de veldokumenterede sociale udfordringer, der følger med affektive lidelser, også kan være betydelige sociale styrker..”
Fortællinger om at komme styrket ud på den anden side
Et vigtigt aspekt i forskningen er de positive udviklingsforløb, mange mennesker oplever efter en periode med psykisk sygdom. Det gælder blandt andet i et studie fra 2019 ledet af Cornell-professor Jonathan Rottenberg, hvor forskerne fulgte mennesker med klinisk depression over et årti.
Efter ti år var 10 % af deltagerne ikke blot i bedring – de trivedes godt: de havde et psykisk velbefindende, der oversteg niveauet hos en fjerdedel af personer uden depression.
Rottenberg understreger dog, at håbet skal være realistisk:
“Det perspektiv, vi tilbyder, er nødvendigt nu, fordi det meste af samtalen om psykiske problemer og deres prognoser er frygtelig nedslående..”
Han tilføjer, at forskerne ikke ønsker at fremme en “overdrevet optimistisk tilgang”:
“Ja, psykiske problemer forårsager enorm smerte og er ofte grusomme. Det gør det endnu vigtigere at nære ægte håb..”
Et opgør med stigma – og en ny vej for behandlingen
Forskerne understreger, at deres arbejde ikke er en kritik af medicin eller psykoterapi, som fortsat er livsvigtige behandlingsformer. I stedet argumenterer de for en mere helhedsorienteret tilgang, hvor man ikke kun forsøger at dæmpe symptomer – men også bevarer og understøtter de ressourcer, som nogle patienter oplever som værdifulde sider af sig selv.
Som Gruber formulerer det:
“Hvis du har en mere holistisk forståelse af en person, kan du gøre mere for at støtte dem.”
Forskergruppen ser også et større perspektiv: Psykologisk diversitet kan have en vigtig funktion for samfundet – på samme måde som biodiversitet er afgørende for økosystemer.
Eller som Gruber siger:
“Vi har også brug for psykologisk diversitet. Intet enkelt slags sind kan udgøre det.”
Relaterede artikler:
Er det godt for helbredet at være venlig? En ny bølge af forskning viser et klart ja
Stop grubleriene og start med at leve: Ny terapiform har stor succes
Denne 15-minutters skriveøvelse kan gøre dig gladere og sundere ifølge omfattende forskning
Kilder: University of Colorado Boulder (CU Boulder Today), Neuroscience News, Current Directions in Psychological Science (Sage Journals).
