Ny forskning tyder på, at løsningen på angst og stressrelaterede tilstande måske ikke kun findes i hjernen – men også i tarmen.

Et nyt studie fra Duke-NUS Medical School og National Neuroscience Institute of Singapore har identificeret en stærk forbindelse mellem tarmbakterier og angstrelateret adfærd. Forskernes resultater viser, at visse mikrobielle forbindelser kan have en direkte indflydelse på hjerneaktiviteten, der styrer angst. Dette kan også få betydning for folk der lider af stressrelaterede tilstande, såsom søvnforstyrrelser. Den nye forskning kan være det næste gennembrud for mental sundhed.

 

Tarmens skjulte rolle i mental sundhed

Angstlidelser er stigende globalt og rammer millioner af mennesker. Traditionelt behandles angst med medicin og terapi, men denne nye forskning åbner op for en alternativ tilgang baseret på probiotika og tarmflora.

Tidligere forskning har også vist, at probiotika (mælkesyrebakterier) påvirker stressrelaterede receptorer i hjernen samt stresshormonniveauet i blodet på en gunstig måde – i hvert fald hos mus. Nogle bakterier kan derfor sandsynligvis have en gavnlig virkning på behandlingen af depression og angst.

Forskerne i det nye studie undersøgte to grupper af mus: En gruppe opvoksede i et normalt miljø med alle de sædvanlige mikroorganismer, mens den anden gruppe blev opvokset i sterile omgivelser og derfor var helt fri for bakterier – de såkaldte kimfrie mus.

For at måle angstniveauer brugte forskerne en række tests. I en open field-test blev musene placeret i en stor kasse med både åbne og lukkede områder. Normalt søger mus mod beskyttede områder, når de er angste. De kimfrie mus viste markant højere angstniveauer, idet de brugte mere tid i de lukkede områder og undgik de åbne felter.

En anden test, elevated zero maze, bekræftede dette mønster. Denne test består af en forhøjet platform med åbne og lukkede sektioner. Igen viste de bakteriefri mus højere angst ved at holde sig i de mere beskyttede områder.

 

Hvad sker der i hjernen?

For at forstå mekanismerne bag denne adfærd undersøgte forskerne aktiviteten i et specifikt hjerneområde, den basolaterale amygdala, som er involveret i behandling af frygt og angst. De fandt ud af, at nervecellerne i denne region var langt mere aktive hos de kimfrie mus sammenlignet med normale mus.

Yderligere analyse viste, at denne overaktivitet skyldtes problemer med en bestemt type proteiner kaldet SK2-kanaler. Disse kanaler fungerer normalt som en slags bremse for nervecellerne og forhindrer dem i at blive overaktive. Hos mus uden tarmbakterier fungerede SK2-kanalerne ikke korrekt, hvilket resulterede i øget hjerneaktivitet og dermed mere angst.

 

Bakterier og behandling af angst

For at teste, om tarmbakterier faktisk kunne reducere angst, gav forskerne de kimfrie mus normale tarmbakterier samt en specifik mikrobiel forbindelse kaldet indol, som naturligt produceres af visse bakterier.

Resultaterne var lovende: Begge behandlinger reducerede musenes angstniveau markant. Musene begyndte at bruge mere tid i åbne områder, og deres hjerneaktivitet vendte tilbage til normale niveauer.

 

En ny vej til behandling af angst?

Disse resultater viser en direkte sammenhæng mellem tarmbakterier og hjernefunktion og åbner mulighed for en helt ny tilgang til behandling af angst. Forskningen antyder, at probiotiske bakterier, der producerer indoler, kunne bruges som en naturlig form for angstreduktion.

Professor Patrick Tan, Senior Vice-Dean for Research ved Duke-NUS, forklarer betydningen af denne opdagelse:

“Vores resultater understreger de dybe evolutionære forbindelser mellem mikrober, ernæring og hjernefunktion. Dette har enormt potentiale for personer, der lider af stressrelaterede tilstande, såsom søvnforstyrrelser eller dem, der ikke tåler standard psykiatrisk medicin. Det er en påmindelse om, at mental sundhed ikke kun findes i hjernen – men også i tarmen.”

 

Fra forskning til virkelighed

Forskningens næste skridt er at afprøve, om indol-baserede probiotika kan anvendes på mennesker som et naturligt middel mod angst. Hvis forsøgene viser sig effektive, kan dette blive starten på en ny æra inden for mental sundhedspleje, hvor tarmens mikrober spiller en central rolle i at holde sindet i balance.

Professor Sven Pettersson fra National Neuroscience Institute påpeger, at tarmbakteriernes rolle går langt tilbage i evolutionen:

“Etableringen af sultsignaler og kontrol af sult er en evolutionært bevaret forsvarsmekanisme. Fødslen er en af de første store bølger af angst, hvor kroppen signalerer: ‘Hvis du ikke spiser, dør du’. Samtidig bliver nyfødte eksponeret for modermælk, der indeholder mikrober, som producerer molekyler kendt som indoler. Indoler spiller en rolle i reguleringen af angstniveauer hos pattedyr.”

Denne sammenhæng mellem tarmbakterier og angst giver håb om nye præcisionsbaserede behandlingsmetoder tilpasset den enkelte patients mikrobiom.

 

En ny forståelse af angst og tarmens betydning

Dette studie kaster lys over en spændende ny måde at forstå og behandle angst på. Ved at fokusere på forbindelsen mellem tarmens mikrober og hjernens funktion, kan vi måske i fremtiden udvikle nye, mere naturlige og skånsomme behandlingsformer for mennesker, der lider af angst.

Forskningen antyder, at fremtidens behandlinger kan inkludere skræddersyede probiotika, der hjælper med at regulere hjernens aktivitet og reducere angst – uden behov for traditionelle medicinske indgreb.

Studiets resultater kan dermed revolutionere måden, vi tænker på mental sundhed, og understreger, at et sundt sind starter i en sund tarm.

 

Relaterede artikler:

Hvor hurtig er din tarm? Svaret er afgørende for dit helbred

Mælkesyrebakterier reducerer inflammation og fysisk stress forårsaget af søvntab ifølge nyt studie

 

Kilder: Duke-NUS Medical School og National Neuroscience Institute of Singapore, ScienceDaily, EMBO Molecular Medicine.