På trods af øget geopolitisk uro, økonomisk usikkerhed og pres på offentlige budgetter viser en ny fælles analyse fra OECD og FN’s Udviklingsprogram (UNDP), at stærkere og hurtigere klimahandling ikke blot er nødvendig – det er også økonomisk fornuftigt. Modsat de ofte fremsatte påstande om, at klimapolitikker hæmmer vækst, dokumenterer analysen, at ambitiøse klimatiltag tværtimod øger BNP og fremmer bæredygtig udvikling.

Ifølge rapporten, som blev fremlagt i Berlin i foråret 2025, vil en ambitiøs klimapolitik, der er i tråd med Parisaftalen, løfte det globale BNP med 0,2 % allerede i 2040 – svarende til hele Sveriges nuværende økonomi. I et længere perspektiv bliver gevinsten endnu større: Med stærkere klimapolitikker kunne verdensøkonomien vokse med op til 3 % mere i 2050 og 13 % frem mod år 2100, sammenlignet med den nuværende kurs.

“Den overvældende evidens viser, at vi ikke går tilbage, når vi investerer i den grønne omstilling,” udtalte Achim Steiner, chef for UNDP.
“Tværtimod ser vi en stigning i BNP, der måske starter beskedent, men hurtigt vokser.” (The Guardian)

 

Klima og økonomi kan forenes

Siden 2015 er det globale BNP steget med 22 %, mens drivhusgasudledninger kun er steget med 7 %. Mere end 40 lande har bevist, at økonomisk vækst og emissionsreduktion kan gå hånd i hånd. Rent faktisk tiltrækker ren energi nu dobbelt så mange investeringer som fossile brændsler, hvilket har skabt innovation, job og økonomisk udvikling.

OECD-UNDP’s analyse slår fast, at investeringer i energi-effektivisering og vedvarende energi ikke blot reducerer emissioner, men også øger produktiviteten og fremmer økonomisk innovation. Når indtægter fra CO₂-afgifter geninvesteres i grønne løsninger og social støtte, kan det yderligere styrke BNP og sikre opbakning til klimapolitikker.

Et nøgleproblem er dog politisk usikkerhed. Usikre klimamål og langsommelig implementering risikerer at forsinke investeringer og svække vækst. Ifølge rapporten kan utydelige signaler allerede i 2030 reducere BNP med 0,75 %. Her spiller de nationale klimamål, de såkaldte NDC’er (Nationally Determined Contributions), en vigtig rolle: De giver markederne tryghed til at mobilisere kapital og igangsætte grønne investeringer.

 

Risikoen ved passivitet: Permanent recession

Selv om der er fremskridt, er indsatsen mod klimaforandringer stadig utilstrækkelig. I 2024 blev der sat global rekord for CO₂-udledning, og det var første gang, at gennemsnitstemperaturen lå over 1,5 °C i et helt år.

FN’s klimachef Simon Stiell advarede i en tale i Berlin om, at manglende klimahandling kunne medføre et permanent økonomisk tilbageslag i Europa. Allerede før 2050 vil ekstreme vejrhændelser kunne skære 1 % af Europas BNP hvert år – og helt op til 2,3 % i 2050. (The Guardian)

“Det her er en opskrift på permanent recession,” udtaler Stiell.
“Når klimakatastrofer gør flere regioner ubeboelige og fødevareproduktionen falder, vil millioner blive tvunget til at migrere.”

Sammenlignet med finanskrisen i 2008, der kostede EU 5,5 % af BNP, men hvor der kom genopretning, vil klimakrisen ifølge Stiell føre til kontinuerlig nedgang år efter år. Efter to årtier vil den økonomiske struktur i Europa være udhulet, hvis der ikke handles hurtigt.

 

Grøn omstilling fremmer global udvikling

Fordelene ved klimahandling rækker ud over økonomisk vækst. Hvis NDC’erne koordineres med nationale udviklingsplaner, kan de samtidig fremme sundhed, energiadgang og fattigdomsbekæmpelse.

Ifølge analysen vil op mod 175 millioner mennesker kunne løftes ud af ekstrem fattigdom inden 2050, hvis grønne investeringer kombineres med tiltag inden for fødevaresikkerhed, sundhedsydelser og adgang til grundlæggende services. Dette vil især gavne lande med lavt udviklingsniveau.

Ren luft er også en gevinst. I 2019 bidrog forbrænding af fossile brændsler til 4,2 millioner for tidlige dødsfald globalt – 89 % i lav- og mellemindkomstlande. Investeringer i lavemissions-transport, vedvarende energi og bedre byplanlægning vil mindske forurening og forbedre folkesundheden markant.

 

Grøn omstilling er ikke en omkostning – det er en investering

Rapportens budskab er klart: Klimahandling er ikke blot nødvendig – den er økonomisk ansvarlig. Ved at handle nu kan verdenssamfundet sikre økonomisk vækst, social stabilitet og beskyttelse mod fremtidige katastrofer. Jo længere man venter, desto højere bliver prisen – økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt.

Som FN’s klimachef Simon Stiell formulerer det:

“Klimakrisen er en akut sikkerhedstrussel, der bør stå øverst på enhver regerings dagsorden.”

 

Relaterede artikler:

USA når historisk vendepunkt: Vedvarende energi overhaler fossil strøm på trods af Trump

Disse lande indånder den reneste luft i århundreder og giver vigtig viden til os alle

Skiftet til grøn energi kan spare billioner af kroner viser nyt stort Oxford studie

 

 

Kilder: OECD, Investing in Climate for Growth and Development, FN, The Guardian.