I skjul af den vedvarende medieopmærksomhed omkring Trump, er regeringen i gang med at indføre en vidtgående lovgivning, der kan fratage danskerne deres grundlovssikrede ret til privatliv og vil betyde masseovervågning af alle danskere fra den 1. juli i år.

Regeringens forslag til en ny lov for Politiets Efterretningstjeneste (PET) har udløst massiv kritik fra eksperter, tænketanke og interesseorganisationer, som advarer om en hidtil uset udvidelse af overvågningen af danske borgere – også uden mistanke om lovovertrædelser.

Lovforslaget, som Justitsministeriet har fremlagt, skal give PET adgang til at oprette et særligt datacenter, hvor »større sammenhængende datasæt« fra blandt andet sociale medier, sundhedsmyndigheder, skoler og offentlige registre kan indsamles og analyseres ved hjælp af kunstig intelligens – uden borgernes viden og uden konkret mistanke.

Ifølge lovudkastet må PET opbevare sådanne datasæt i op til 20 år. Formålet er at kunne “identificere mønstre og mulige trusler mod rigets sikkerhed”, oplyser Justitsministeriet.

 

Justitia: “Et fundamentalt brud med retsprincipperne”

Den juridiske tænketank Justitia er blandt de skarpeste kritikere af lovforslaget. Ifølge chefkonsulent Mikele Schultz-Knudsen vil loven give PET en beføjelse til bred masseovervågning.

“Det er et meget bredt indgreb. Hvor man tidligere har søgt data med udgangspunkt i konkret mistanke, vil det her ramme os alle,” udtaler han til Politiken.

Justitia advarer i deres høringssvar om den såkaldte “chilling-effekt”, hvor borgere ændrer adfærd, fordi de ved, at deres onlineaktivitet og persondata bliver overvåget.

“Det kan afholde folk fra at udtrykke sig kritisk på sociale medier, deltage i demonstrationer eller blot søge lægehjælp,” advarer Justitia.

 

IDA: Overvågningsstat i sigte

Også Ingeniørforeningen IDA vender sig mod forslaget. Foreningens digitaliseringspolitiske chef, Grit Munk, betegner loven som “opsætningen til et overvågningssamfund”.

“Forslaget åbner for, at PET ved alt om den enkelte borger – uden begrænsninger. Det er grænseløs snagen i privatlivet,” siger hun til Ingeniøren.

IDA peger særligt på faren for, at sundhedsdata videregives til PET uden patientens samtykke, og at tavshedspligt for læger og socialarbejdere dermed udhules.

 

Tidligere minister: “Vi er på vej mod 1984”

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) går endnu videre og sammenligner lovforslaget med overvågningen i George Orwells roman 1984:

“De kan sammenkøre alle mulige ting fra noget, du har købt med dit kreditkort til bøger, du har læst fra biblioteket, så man kan sammenstykke et billede af folk. Det er noget rod. Vi er på vej ud i overvågning af tankevirksomhed i stil med bogen ‘1984’,”siger han i Ingeniøren.

Han peger på aktuelle eksempler, hvor danskere er blevet retsforfulgt for udtalelser på sociale medier – og advarer om, at PET’s adgang til store mængder persondata kan skabe grobund for tankekontrol og undertrykkelse.

 

PET får adgang til dine digitale fodspor

Med lovforslaget får PET mulighed for at indsamle og sammenstille data fra følgende kilder:

Sundhedsregistre, f.eks. hospitalsindlæggelser og psykiatrisk behandling

Sociale medier, herunder opslag, delinger og likes

Skole- og socialforvaltningsdata

Bevægelsesdata fra mobilnet og geolokation

Data fra internetbrug og onlineadfærd

Ifølge tidligere operativ chef i PET, Troels Ørting Jørgensen, handler det om at kunne sammenstykke hændelsesforløb hurtigt efter en forbrydelse. Men han advarer:

“Problemet er, om vi kan stole på PET. Vi har set, hvordan efterretningstjenester i andre lande misbruger beføjelserne. Derfor bør vi overveje et opgør med afhængigheden af amerikanske systemer,” siger han.

 

Palantir i kulissen

Et af de systemer, PET bruger i dag, er dataplatformen Palantir, udviklet af den amerikanske tech-milliardær Peter Thiel. Platformen, der er kendt for tætte bånd til Trumps administration, har været kritiseret for at levere teknologi til masseovervågning i USA.

Thiel har tidligere givet udtryk for, at han ikke ser demokrati som vejen til frihed. Det får nu flere fremtrædende danske eksperter – heriblandt Per Stig Møller, Troels Ørting Jørgensen og Thomas Wegener Friis – til at kræve, at Palantir ikke længere anvendes af PET. Ifølge dem er tilliden til virksomheden brudt. (Ingeniøren)

»Vi skal gentænke alt fra baseaftaler med USA, våbenindkøb og PET’s aftaler med amerikanerne. Vi kan dybest set ikke vide, om amerikanerne falder os i ryggen, hvis der udbryder en konflikt med Rusland eller om Grønland, og vi har dem liggende i vores ryg i Jylland,« siger Per Stig Møller i Ingeniøren.

 

Regeringen: “Det handler om sikkerhed”

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer lovforslaget:

“Lovforslaget skal sikre, at PET har de tekniske værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt, og at der er klare retlige rammer for PET’s mulighed for at arbejde data- og analysebaseret. De oplysninger, som PET vil kunne behandle efter reglerne i lovforslaget, kan være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage- eller spionagetrusler i tide” udtaler han til BT.

Regeringen understreger, at data vil blive opbevaret adskilt fra PET’s øvrige oplysninger, og at der er tale om “ikke-personrettede analyser” – dog uden konkret afgrænsning i lovteksten.

 

Kritikere kræver tænkepause

Flere organisationer, herunder IDA og Justitia, opfordrer til at nedsætte en privatlivskommission, der kan vurdere konsekvenserne af loven, herunder dens effekt på ytrings- og forsamlingsfrihed.

“Vi har brug for en tænkepause, hvor vi kortlægger konsekvenserne af den allerede eksisterende overvågning. Det her er jo ikke det eneste tiltag til mere overvågning. Vi bliver også nødt til at se på ansigtsgenkendelse og den øgede brug af overvågningskameraer. Overvågning er per definition et indgreb i vores privatliv, og spørgsmålet er, om det er borgerne eller overvågningsstaten, der vinder på regeringens nye forslag”, siger Grit Munk til Ingeniøren.

Den nye PET-lov tegner en ny og potentielt farlig linje i Danmarks tilgang til overvågning. Det store spørgsmål er, om loven beskytter os – eller baner vejen for en katastrofal udhuling af de frihedsrettigheder, der kendetegner et demokratisk samfund.

 

Kilder: Justitsministeriet, Berlingske, pro.ing.dk, Ingeniøren, Justitia, IDA, Politiken.
Citater gengivet fra offentligt tilgængelige udtalelser fra Grit Munk, Mikele Schultz-Knudsen, Per Stig Møller og Peter Hummelgaard.