Miljøministeriet skandaløse medvirken til forurening af havmiljøet kræver handling og retsforfølgelse af de skyldige

Kronik

Målinger af miljøfarlige stoffer blev bevidst udeladt fra offentlig rapportering, fordi de kunne skade erhvervsinteresser.

En af de mest alvorlige miljøskandaler i nyere dansk historie udspiller sig netop nu. Ifølge en afsløring fra Danmarks Radio har embedsmænd i Miljøministeriet i op mod 14 år forsøgt at få afdækket alvorlig forurening i de danske farvande – men er blevet overhørt eller direkte ignoreret.

Det handler ikke om fejl i et excelark. Det handler om, at data om miljøfarlige stoffer, som eksempelvis PCB og arsen, som bevidst ikke blev offentliggjort i nationale rapporter. Disse oplysninger er afgørende for Danmarks overholdelse af EU’s vandrammedirektiv og havstrategidirektiv, som har til formål at beskytte både miljøet og folkesundheden.

Systematisk dataskjul

DR dokumenterer, hvordan embedsmænd gentagne gange har påpeget, at forureningsniveauerne i havmiljøet var væsentligt højere end det, som blev vist i officielle rapporter. Alligevel valgte Miljøministeriets ledelse at undlade at inkludere de kritiske data i rapporteringen.

Ifølge DR blev dele af de skadelige resultater udeladt med henvisning til, at det kunne skade erhvervslivets interesser – en begrundelse, der aldrig er dokumenteret som lovlig undtagelse fra miljøoplysningspligten. I praksis betyder det, at offentligheden og politiske beslutningstagere er blevet vildledt om havets tilstand i mere end et årti – og at personer i miljøministeriet og sandsynligvis visse politiske beslutningstagere er direkte ansvarlige for ødelæggelsen af det danske havmiljø.

Det er jo en direkte hån mod borgerne, at vi har et såkaldt “Miljøministerie” der de facto har været med til at ødelægge vores havmiljø. Et mere retvisende navn havde været “Ministeriet til greenwashing af erhvervinteresser og vildledning af offentligheden”.

Embedsmænd presset til tavshed

DR’s kilder beskriver en kultur, hvor fagligt personale blev frustreret over, at de ikke kunne få lov at fortælle sandheden. Der blev udtrykt bekymring for, at fortielsen kunne få alvorlige konsekvenser for miljø og sundhed, men deres faglige advarsler blev systematisk ignoreret eller gemt væk.

Der er ifølge DR endnu ikke fundet beviser for, at konkrete ministre har grebet direkte ind i den faglige rapportering, men flere politikere kræver nu, at sagen bliver undersøgt uvildigt og til bunds.

Et svigt med store konsekvenser

Skandalen rammer på flere niveauer: For det første er der den direkte skade på havmiljøet, hvor arter, biodiversitet og fiskerimuligheder er presset. Når data om miljøfarlige stoffer ikke offentliggøres, bliver forskere og politikere efterladt i mørke – og vigtige beslutninger træffes på forkert grundlag.

Personer i miljøministeriet og højst sandsynligt politiske beslutningstagere har bogstaveligt talt bevidst medvirket til at ødelægge vores allesammens havmiljø af økonomiske hensyn til erhvervslivet.

Dernæst svigtes offentlighedens ret til viden. Danmark har forpligtet sig til Aarhus-konventionen, som garanterer borgernes adgang til miljøoplysninger. Den danske miljøoplysningslov stiller krav om, at offentlige myndigheder skal sikre, at relevante data er tilgængelige – ikke skjulte. Det er klart, at denne forpligtelse ikke er blevet overholdt.

Endelig er der spørgsmålet om ansvar. Hvis det viser sig, at embedsmænd eller ledende chefer og politiske beslutningstagere bevidst har udeladt data, for at fremme erhvervsinteresser eller undgå politiske problemer, så er det ikke blot et etisk spørgsmål. Det er et lovbrud, og det bør undersøges, om der er tale om embedsmisbrug, pligtforsømmelse eller brud på EU-lovgivning.

Krav om handling – ikke bortforklaringer

Flere partier – herunder Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – har allerede krævet en uvildig undersøgelse. Men det må ikke stoppe der. Hvis undersøgelsen dokumenterer lovovertrædelser, skal der følges op med retlige konsekvenser. Embedsansvaret er ikke symbolsk. Det er grundlæggende for vores retsstat og demokrati.

Derudover skal alle miljødata fra de seneste 14 år offentliggøres i fuld åbenhed. Offentligheden har krav på at kende det reelle billede af Danmarks havmiljø – også hvis det ikke er kønt.

Al fremtidig forurening må stoppes

Samtidig er det afgørende, at al fremtidig udledning af miljøfarlige stoffer til havmiljøet stoppes øjeblikkeligt. Skandalen har vist, at Danmark i årevis ikke har haft styr på, hvor alvorligt vores havmiljø er belastet – derfor må det ikke få lov at fortsætte i endnu ét år, én måned eller én dag.

Danmark har i forvejen underskrevet bindende internationale aftaler, som forpligter os til at handle – nu skal vi vise, at det ikke blot er papirer, men reelle prioriteringer.

Miljøministeriet står med en skandale, som truer både den marine natur, offentlighedens tillid og systemets legitimitet. Når embedsmænd i årevis har forsøgt at råbe op om alvorlig forurening, og bliver ignoreret, er det ikke blot en intern sag. Det er en sag, som bør føre til handling, opgør og ansvar.

Tavsheden har varet længe nok. Den må brydes – med fuld oplysning, uvildig undersøgelse, konsekvenser for de ansvarlige og et omgående stop for al ny forurening af vores fælles havmiljø.

Relaterede artikler: