I september 2025 blev verdens offentlighed mindet om, at jagten på evigt liv ikke længere kun er science fiction. Under et møde mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin blev de to ledere fanget på mikrofon, mens de talte om strategier for at holde sig unge. “Med udviklingen af ​​bioteknologi kan menneskelige organer transplanteres kontinuerligt, og folk kan leve yngre og yngre og endda opnå udødelighed,” sagde Putin via en tolk til Xi. Han tilføjede: “Der er en chance … for at blive også bliver 150 år.” (The Guardian)

Forestillingen om at leve for evigt er ældgammel. Fra Gilgamesh-eposet til middelalderens alkymister har mennesker søgt efter livets eliksir. Men i dag er det ikke myter, men milliardinvesteringer, der driver udviklingen. Silicon Valleys rigeste iværksættere og verdens mest magtfulde politikere ser aldring som en teknisk fejl – en glitch – der kan, og vil, blive rettet.

 

Immortalisterne

I sin nye bog The Immortalists: The Death of Death and the Race for Eternal Life beskriver den prisbelønnede journalist og akademiker Aleks Krotoski denne bevægelse. Hun har som teknologireporter gennem 25 år fulgt internettets udvikling, men de seneste år har hun undersøgt, hvordan en “longevity revolution” er blevet Silicon Valleys næste projekt. Hun har mødt biohackere, der eksperimenterer med ekstreme livsforlængende metoder, set laboratorier hvor forskere planlægger at omgå aldring, og talt med milliardærer, der tror, de vil blive menneskehedens gave til udødelighed.

Krotoski skelner mellem forskellige typer “immortalister”. Nogle forestiller sig en bogstavelig evighed, hvor de via kunstig intelligens og data uploades til et posthumant stadie. Andre ønsker at ombygge selve verdens infrastruktur, så de kan leve evigt – og arbejder målrettet for at accelerere teknologiudviklingen uden hensyn til omkostningerne. Endelig er der ledere som Xi og Putin, der tror på videnskabens evne til at bremse tiden gennem organtransplantationer og bioteknologiske fremskridt.

“For dem er aldring blot et teknisk problem, der kan og vil blive løst,” fortæller lægen og forfatteren Seamus O’Mahony om denne bevægelse. Men netop denne reduktion af menneskeliv til en maskine, der kan opgraderes, vækker kritik.

 

Fra laboratorier til blodtransfusioner

Forsøgene på at knække alderdommens kode går langt tilbage. Allerede i 1889 injicerede den franske fysiolog Charles-Édouard Brown-Séquard sig selv med ekstrakter fra hundes og marsvins testikler og hævdede at føle sig yngre. I 1920’erne fulgte kirurgen Serge Voronoff op med transplantationer af abetestikler til ældre mænd. Begge eksperimenter viste sig at være mere placebo end mirakel, men de banede vejen for en ny fascination af biologisk foryngelse.

I 1990’erne kom mere håndfaste resultater, da molekylærbiologen Cynthia Kenyon viste, at ændringer i et enkelt gen kunne fordoble levetiden hos rundorme. Og i begyndelsen af 2000’erne demonstrerede forskerparret Irina og Mike Conboy ved University of California, Berkeley, at blod fra unge mus kunne forynge væv hos ældre mus gennem en proces kaldet parabiose. “Noget i det unge blod foryngede det gamle væv,” konkluderede de i det videnskabelige tidskrift, Nature i 2005.

Det inspirerede til mere kontroversielle forsøg. I 2016 åbnede Jesse Karmazin klinikken Ambrosia Health i Californien, hvor betalende kunder kunne få plasma fra unge donorer. Han lovede, at behandlingen kunne “vende aldring”. De amerikanske sundhedsmyndigheder advarede dog mod “skruppelløse personer” og lukkede forsøget i 2019. Som Irina Conboy senere sagde: “Hvis målet er at stoppe aldring og stagnere, eller gradvist begynde at blive yngre, vil jeg bare sige, at lige nu har vi det ikke. Men hvis man investerer rigtigt … vil vi have det snart.” (The Guardian)

 

“Longevity escape velocity”

Blandt Silicon Valleys milliardærer tales der om et punkt kaldet “longevity escape velocity”. Ideen, formuleret af gerontologen Aubrey de Grey, er, at hvis teknologien kan forlænge livet bare lidt ad gangen, vil videnskaben altid have tid til at udvikle næste generation af behandlinger, før aldringen når at indhente kroppen. Således kunne vi i teorien forlænge livet i det uendelige.

Den amerikanske biohacker og entreprenør Bryan Johnson tester netop dette på sig selv. Gennem sit “Blueprint”-program med kost, motion, tilskud og eksperimenter med plasma har han forsøgt at holde sin biologiske alder lavere end sin faktiske. På sin 46-års fødselsdag kunne han erklære, at hans krop kun var blevet 277 dage ældre på et år. For Johnson er målet at nå ud af dødens tyngdefelt: “escape velocity”.

 

Mellem drøm og virkelighed

Troen på udødelighed hviler på en idé hentet fra computerverdenen: Moore’s lov, der forudsiger, at computerkraft fordobles hver 18. måned. Hvis den logik også gælder for medicin og bioteknologi, mener de troende, vil vi snart kunne leve til 150, 200 år – eller mere. “Hvis medicinen bliver dobbelt så effektiv til at holde dig i live hver 18 måned, hvordan vil den så være om 20 år??” spørger Krotoski.

Kritikere advarer dog om, at menneskeliv ikke kan reduceres til et teknisk problem. Venki Ramakrishnan, nobelpristager og forfatter til Why We Die (2024), peger på “den karakteristiske arrogance, som mange fysikere og dataloger udviser over for biologer”. Eller som politologen Elke Schwarz siger: “Denne impuls, denne motivation, dette moralske mandat til at ville forbedre sig selv betyder, at vi skal blive som en maskine … Men vi er mærkelige. Vi er rodede. Vores kroppe er dødelige. Vi dør.”

 

Politik og magt – udødelighed kun for de få

Krotoskis bog viser også, hvordan udødelighedsprojektet er blevet politisk. I 2025 vendte Donald Trump tilbage som præsident med planer om at afvikle regulering, der hæmmer forskning i AI og bioteknologi. Tech-milliardærer som Peter Thiel har fået nøgleposter besat af allierede, der arbejder på at opløse kontrolmekanismer. Samtidig har administrationen skåret milliarder fra Medicare og aflyst den traditionsrige White House Conference on Ageing. Imens flyttes ressourcer til drømmen om evigt liv – til gavn for de få, men næppe for de mange.

 

Hvem bygger vores fremtid?

The Immortalists er både en rejse gennem menneskets gamle drøm om evigt liv og en skarp analyse af nutidens teknofundamentalister. Fra bloddonationer i Californien til AI-laboratorier i Silicon Valley tegner Krotoski et billede af en elite, der ser døden som et problem, de er kaldet til at løse – og som de vil tjene styrtende på. Spørgsmålet er, som hun formulerer det: “Ønsker vi virkelig, at en håndfuld Silicon Valley-technofundamentalister skal være arkitekterne bag vores evighed??”

Bogen  viser, at evigt liv ikke længere kun er et filosofisk eller religiøst spørgsmål, men et projekt med enorme politiske, økonomiske og etiske konsekvenser. For mens verdens rigeste jagter udødelighed, står resten af os tilbage med spørgsmålet: vil vi leve i nuet – eller lade andre bygge en fremtid, hvor døden ikke længere er sikker?

 

Kilder: The Guardian og bogen “The Immortalists: The Death of Death and the Race for Eternal Life, af Aleks Krotoski.