Ny rapport viser en tredobling af den globale sårbarhed over for havvandsstigninger

300 millioner vil blive direkte berørt af havvandsstigninger

De fleste skøn over den globale gennemsnitlige stigning i havniveauet i dette århundrede ligger på lige under 2 meter.

En ny rapport offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”Nature”, viser at 3 gange så mange mennesker som hidtil antaget er i farezonen p.g.a. havvandsstigninger og oversvømmelser langs kysterne. Mange storbyer er også alvorligt truede.

Omkring 300 millioner vil blive direkte berørt af oversvømmelser mindst en gang om året, mod et tidligere estimat på 80 millioner. (The Guardian)

Der er i de nye estimater anvendt langt mere præcise målinger baseret på kunstig intelligens, der har kunnet korrigere de tidligere satellit-målinger, der ikke tog højde for bygninger og træer i topografien.

Det nye data var et chok for forskerne, og viser endnu tydeligere, hvor meget det haster med at få reduceret vores CO2-udslip, og ikke mindst begynder at trække den eksisterende ophobning CO2 ud af atmosfæren.

”Disse målinger viser, at klimaændringer potentielt vil omforme byer, økonomier, kystlinjer og hele globale regioner i vores levetid,” udtaler Scott Kulp, hovedforfatter til rapporten til The Guardian.

”Rapportens prognose er ikke et worst case scenarie. Den er baseret på en formodning om, at verdens CO2-udledning inden 2050 reduceres ud fra de mål, som verdens ledere har sat med Paris-aftalen. Men der er stadig mange lande, som langtfra lever op til de mål.” (Berlingske)

Indonesien vil skifte hovedstad p.g.a. oversvømmelser

”Ifølge de nye beregninger vil millionbyer som Shanghai, Bangkok, Mumbai, Dhakar og London være truet af store oversvømmelser i 2050, mens hele Holland og Vietnam kan risikere at stå under vand.” (Illvid.dk)

Eksempelvis vil Bangkok og de tilstødende områder stå under vand om 30 år.

I Indonesien har regeringen annonceret planer om at skifte hovedstad; Djarkata er alvorligt i risikozonen for havvandsstigninger.

Rapporten fra Climate Central tager dog ikke højde for evt. fremtidige kystsikringer og diger.

Benjamin Strauss, der er chefforsker ved Climate Central udtaler at:

“Behovet for kystforsvar og mere planlægning mod højere vandstande er meget større, end vi troede, hvis vi skal undgå økonomisk skade og ustabilitet.”

”Den positive side af vores forskning er, at selvom mange flere mennesker er truede, end vi troede, er fordelene ved handling endnu større.”

 

Relaterede artikler:

Man kan faktisk hive CO2 ud af atmosfæren – og det er billigere end du tror

27 af verdens storbyer har allerede vendt CO2-udledning afgørende siden klimaaftalen

6 væsentlige grunde til at begynde at være mere optimistisk omkring klimakrisen

Massiv plantning af træer vil kunne udligne et årtis udledning af C02

Droner planter 400.000 træer om dagen og målet er meget større

Afsmeltningen af indlandsisen er bremset ned: Forsigtig optimisme blandt forskere

 

 

 

 

Kilder: Nature.com, The Guardian, Berlingske, illvid.dk, climatecentral.org, World Meteorological Organization.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her