Nyt Harvard studie: Frivilligt arbejde fremmer fysisk og psykisk sundhed markant

Frivilligt arbejde forbedrer sundheden markant

Altruistiske handlinger såsom frivilligt arbejde er ifølge et nyt Harvard studie direkte livsforlængende.

Studiet inkluderer en testgruppe på 13.000 voksne amerikanere og dokumenterer, at personer over 50 år, som har frivilligt arbejde i omkring to timer om ugen, har en markant reduceret dødelighed, mindre risiko for at udvikle fysiske svækkelser og en bedre følelse af velvære sammenlignet med dem, der ikke har frivilligt arbejde; langt færre i denne gruppe viste tegn på depression.

De personer der deltog i frivilligt arbejde havde en større grad af fysisk aktivitet og bedre sociale kontakter. Derudover kunne man måle intet mindre end 44 procents mindre risiko for at dø for tidligt.

Eksperter mener, at frivilligt arbejde hjælper voksne med at tackle stress – hvilket bl.a. kan forklare den lavere risiko for tidlig død.

Studiet bygger på 34 indikatorer for helbred, sunde vaner og psykisk velbefindende – herunder følelsen af formål og en optimistisk livsindstilling. Forsøgs deltagerne blev fulgt i 4 år.

”Vores resultater viser, at frivillighed blandt voksne ikke bare styrker samfundet, men beriger vores egne liv ved at styrke vores bånd til andre, hjælpe os med at føle en følelse af formål og velvære og beskytte os mod følelser af ensomhed, depression og håbløshed” udtaler medforfatter til studiet, Dr. Eric Kim fra Harvards School for Public Health.

Ensomhed er ved tidligere undersøgelser dokumenteret blevet knyttet til for tidlig død, herunder en undersøgelse der viste, at ensomhed kan være lige så skadelig for en persons helbred som at ryge 15 cigaretter om dagen.

Dr. Eric Kim, Harvards School for Public Health

Ifølge Dr. Eric Kim er der flere studier, der påviser en klar sammenhæng mellem det at udføre altruistiske handlinger og et bedre fysisk og psykisk helbred.

“Vores resultater viser, at frivillighed blandt ældre voksne ikke bare styrker samfund, men beriger vores egne liv ved at styrke vores bånd til andre og hjælpe os med at føle en følelse af formål og velvære.”

”Når Covid-19-krisen endelig stopper har vi en chance for at skabe politikker og borgerstrukturer, der muliggør ”more giving” i samfundet,” udtaler Dr. Kim.

”Nogle byer var allerede inden pandemien og karantænen pionerer for denne ide, og jeg håber, at vi også har vilje og beslutningsdygtighed til at gøre det i et post-Covid-19 samfund.”

‘Mennesker er sociale skabninger af natur. Det er måske derfor vores sind og krop belønnes, når vi giver til andre.”

Studiet går så langt som at konkludere, at frivilligt arbejde er en aktivitet, som læger muligvis kan foreslå til deres patienter som en måde til at styrke sundheden og samfundet.

Eric Kim udtaler til Daily Mail at: “Lige nu kan det være det bestemte øjeblik i historien, hvor samfundet har mest brug for din hjælp.”

“Hvis du er i stand til det, mens du overholder sundhedsretningslinjerne, kan du ikke bare hjælpe med at helbrede og reparere verden, men du kan også hjælpe dig selv.”

 

Artiklen bygger på forskningsrapporten fra Harvard og artikler i Harvard School of Public Health, positive.news, dailymail.co.uk og usnews.com.

 

Relateret artikel:

Udvis venlighed og bliv sundere: Forskningen dokumenterer ny trend i tiden

Det er blevet cool at være venlig, men er det bare en ny trend, eller har ”venlighedsbølgen” ligefrem potentiale til at ændre vores helbred og samfund? Det er der efterhånden en del forskning, der har undersøgt…

Læs resten af …

 

 

 

Kilder: American Journal of Preventive Medicine, Harvard School of Public Health, positive.news, dailymail.co.uk og usnews.com.

 

 

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.