10 fun facts til en varm og våd sommer

Bragene fra udbruddet lød som kanontorden 1000 km væk

1. Et år helt uden sommer. Hvis du synes sommeren er lidt træls i år, så glæd dig over du ikke levede for omkring 200 år siden; sommeren kom overhovedet ikke i år 1816. Denne anomali blev forårsaget af det kraftige udbrud af Mount Tambora i Hollandsk Østindien, nu Indonesien i 1815. Det fik vulkansk aske og gas til at lægge et tæppe over atmosfæren, delvis skærme for solen og forårsage en klimaændring, der påvirkede mange lande rundt om i verden i flere år efter.

 

2. Eiffeltårnet synes ligesom pariserne at trives i varmen; i hvert fald vokser tårnet om sommeren. På grund af at jernet ekspanderer i varmen, vokser tårnet ca. 15 cm hver sommer.

3. De knap så varmblodige amerikanere spiser til gengæld så mange hotdogs den 4. juli, at de kunne strække sig fra Washington, D.C., til Los Angeles fem gange.

Amerikanerne er bare en tak mere van(d)vittige

4. Enhver vandhund vil misunde den undervands musikfestival, der hver sommer finder sted ved Looe Key Reef i Florida. Festivalen inkluderer en forudvalgt playliste, der streames live fra undervandshøjttalere til et publikum af snorklere og dykkere.

5. De fleste har sikkert været med til at bygge et stort bål om sommeren. Nordmændene gik dog ”all in” i 2016. Efter tre måneders byggearbejde blev verdens største bål tændt den 25. juni i Ålesund i Norge. Det brændte i to dage og havde en højde på 47 meter, ifølge Guinness World Records.

6. På den nordlige halvkugle varer sommeren fra sommersolhverv (ca. 21. juni) til jævndøgn (22. eller 23. september). På den sydlige halvkugle varer sommeren fra december til marts.

7. Juli er opkaldt efter Julius Cæsar, og august efter hans efterfølger Kejser Augustus. Cæsar reformerede tiltrængt en kalender, der var kommet helt ud af trit med årstiderne; september, årets niende måned kommer egentlig af det latinske “septem” der betyder 7.

8. Sommer er sundt for dig. Stigende temperaturer og øget tilgængelighed af sommerfrugter gør det lettere at opfylde den anbefalede kvote for at spise frugt og grøntsager. De øger også immunforsvaret og hjælper med vægttab på grund af deres lave kalorieindhold. Derudover får vi via solen vores livsvigtige D-vitamin. Rent humørmæssigt topper langt de fleste også i sommerperioden.

Cykelløb for nøgne kvinder på Wimbledon Stadium

9. Ordet “sommer” kommer fra det gamle engelske navn for denne tid af året, “sumor“. “Sumor” kommer igen fra det proto-germanske sumur-, som i sig selv kommer fra det proto-indo-europæiske “root sam”. “Sam” ser ud til at være en variant af det proto-indo-europæiske sem, der betyder ”sammen“.

10. Tør lige øjnene – eller sadlen: Sommer er også tiden, hvor flest cykler. Da det ikoniske rockband Queen engang opførte deres Bicycle Race (I Want to Ride My Bicycle) lejede bandet 65 cykler til et iscenesat cykelløb med kun nøgne kvinder på Wimbledon Stadium. Udlejningsfirmaet tvang efterfølgende bandet til til at købe alle sadlerne.

 

Og ha så lige en varm,  men ikke alt for våd sommer …

 

Relaterede artikler:

24 Fun facts til ferien: En overflod af absolut unyttig men interessant viden

Aber ansat til simple opgaver som chauffører og lignende, var en ide fra den amerikanske tænketank RAND Corporation, der også har udtænkt dele af rumprogrammet og internettet….

 

6 bogklassikere til ferien du aldrig glemmer

De fleste kender til det; der er næsten ikke noget bedre end at blive opslugt af en god bog, og ferietiden er samtidig højsæson for hyggelæsning. Ifølge boganmeldere kan følgende bøger næsten garantere denne læsoplevelse. 6 bøger du aldrig vil glemme og sandsynligvis læse flere gange …

Læs resten af … 

 

20 historiske fun facts der overgår fantasien

En af historiens mest succesrige pirater var en kinesisk prostitueret, der blev kendt som Sydhavets skræk

Læs resten af …

 

Fun facts du ikke vidste du havde brug for at vide

O.J. Simpson skulle oprindeligt have spillet Terminator, men filmselskabet mente ikke at han var troværdig nok som hensynsløs morder …

Læs resten af …

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.