Selv fodboldskeptikere blev overbevist om spillets underholdsningsværdi ved den ikoniske VM finale 2022. Og selv fodbold aficionados vil sandsynligvis blive overraskede over nedenstående vilde fodbold fun facts:
1. Fodbold er faktisk en kinesisk opfindelse helt tilbage fra 476 før vor tidsregning. Spillet blev kaldt Cuju og var et konkurrencespil, der involverer at sparke en bold gennem en åbning ind i et net uden brug af hænder. Beskrivelser af spillet går tilbage til Han-dynastiet.
2. Det største tilskuertal til en fodboldkamp var 199.854 til en kamp mellem Brasilien og Uruguay på Maracanã Stadion i Rio de Janeiro i 1950. Til sammenligning er der i hele Odense kommune ca. 200.000 indbyggere, og der kan være maksimalt 38.000 tilskuere i Parken.
3. Et helt fodboldhold blev engang ramt af lynet. I oktober 1998 fik hekseri skylden, da en kamp i Congo endte i tragedie. Alle elleve spillere for Bena Tshadi blev angiveligt dræbt, da lynet slog ned på banen under deres kamp mod de lokale rivaler, Basangana. Tilsyneladende var modstandernes spillere væk fra hændelsen og uskadte, men yderligere tredive mennesker blev såret. På grund af borgerkrigen, der rasede i Congo på tidspunktet for denne hændelse, er mange af detaljerne stadig ukendte.
4. Cristiano Ronaldo er opkaldt efter den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan. Ronaldo blev i øvrigt smidt ud af skolen i en alder af 14, efter at have kastet en stol efter sin lærer for at håne sin families økonomiske lave status. I dag er Cristiano god for omkring 3,5 milliarder kr.
5. Den brasilianske legende Pele’ scorede 92 hattrick, 4 mål ved 31 lejligheder, 5 mål ved 6 lejligheder og 8 mål ved én lejlighed. Til sammenligning har Messi lavet 47 hattricks og Ronaldo 46.
6. Real Madrid solgte 50.000 Rodriguez-trøjer på én dag. Juventus solgte 0 (nul) Bendtner-trøjer på en hel sæson.
7. Flest selvmål i en fodboldkamp: 149-0 blev resultatet af fodboldkampen i 2002 mellem AS Adema og SO l’Emyrne i mesterskabsturneringen i Madagascar. De forsvarende mestre fra SO l’Emyrne lavede i protest imod dårlige dommerkendelser 149 selvmål i kampen, hvilket også er verdensrekorden for flest scorede mål i en kamp.
8. Hurtigste udvisning med rødt kort: Keith Gillespie spillede for Sheffield United mod Reading i 0 sekunder! Ja, 0 sekunder – han var lige sat ind som indskifter, og inden der blev taget et indkast gav han en modstander en albue.
9. Flest mål scoret af en enkelt spiller i en officiel kamp: Tilbage i december 1942 scorede Stephan Stanis svimlende 16 mål for sit hold Racing Club de Lens. Ikke en eneste person siden da har formået at slå denne bizarre rekord, som nu har stået i 78 år.
10. Hurtigste mål scoret: Brasilianske Ricardo Olivera skrev historie ved i december 1998 at score et mål på kun 2,8 sekunder. For at sætte det i perspektiv, kan et normalt menneske sige 7,5 ord på 3 sekunder, “Vi har lige haft kamp start”, er hvad kommentatoren har nået at sige inden måltavlen skiftede til 1-0.
Er man mere sulten efter vanvittigt flotte mål efter VM er her lidt lækre snacks:
Relaterede artikler:
Fun Facts fra hele verden – viden du ikke vidste du havde brug for
24 Fun facts til ferien: En overflod af absolut unyttig men interessant viden