Mange har under coronakrisen fået en tættere tilknytning til naturen. Det er her man har kunnet mødes, og det er i naturen, at vi pludselig er begyndt at opholde os meget mere.

Ifølge Dr. Eleni Dimou er det måske nu vi burde tage vores forhold til naturen grundlæggende op til revision. ( BBC World)

”Vi er organiske væsener, der er lavet af de samme molekyler som alt andet på vores planet – et sammenkoblet økosystem, der holder os alle i live. Men er vi overlegne? Forskellige? Eller specielle? Hvorfor føler vi os så ofte adskilt fra Jorden?” (BBC World)

Gennem den menneskelige historie har mange kulturer set deres forhold til Jorden på andre måder. Og mange gør det stadig. Animisme – troen på, at ånden hænger sammen med naturen og hele eksistensen – er et grundlæggende princip i mange oprindelige samfund.

I taoismen er kosmisk energi – eller livskraft – overalt og søger konstant harmoni og balance mellem alle ting.

Naturen er selve livet og vi er selv natur fuldstændigt og uløseligt forbundet med Jorden.

En forestilling som den vestlige kultur har svært ved at forholde sig til, fordi vi på et tidspunkt i historien hævede os over naturen.

Da kristendommen spredte sig gennem Europa, blev animisme fordømt som hedensk.

Under den vestlige kolonisering af verden blev jorden et sted som skulle erobres, domineres, opdrættes, fiskes, plyndres og udvindes i stor skala.

Under oplysningstiden fokuserede tidens dominerende forskere på ræsonnement, videnskab og orden. Alt på jorden kunne måles, vejes og inddeles i kategorier.
Os mennesker var de tænkende, rationelle ”masters” og naturen var vores ikke-tænkende, ufølelige tjener.

Adskilt fra naturen, undersøgte mennesker naturens ultimative spørgsmål og dissekerede den i mindre og mindre stykker. Dette bragte os stor magt.

Den antropocene alder var begyndt – en epoke defineret af en dominerende art.

På en planet der er 5.000.000.000 år gammel, var den menneskelige race på bare 500 år kommet til at se sig selv som herskerne og centrum for alt liv.

Vores byer har skubbet naturen ud af syne og ud af sindet.

Verden forsøger i disse år at imødekomme den presserende udfordring ved klimaforandringer. Men kan noget fundamentalt ændres, hvis vi stadig ser os selv som på en eller anden måde adskilt fra Jorden?

Kan vi mennesker i en sammenkoblet verden finde måder til virkelig at genoprette forbindelsen til alt liv på planeten? En ny æra begynder muligvis med en enkelt idé: Der er ingen jord og os. Vi er En.

(Dr Eleni Dimou, The Open University, BBC World)

 

Relaterede artikler:

Træer har en bevidsthed dokumenterer forskning og giver et nyt perspektiv på klimakrisen

Der er efterhånden ret omfattende forskning der dokumenterer, hvordan træer bevidst kan kommunikere med hinanden, advare andre om farer og give viden videre til deres ungtræer…

 

 

Skovbadning er det nye universalmiddel læger anbefaler til krop og sind

Skovbadning er blevet ekstra aktuelt med den sundhedskrise verden lige nu befinder sig i. Det er noget alle kan dyrke, og sagtens alene for den sags skyld. Det handler om naturen som den store helbreder for krop og sind…

 

 

Kilder: Artiklen bygger på en animeret video fra BBC World: Is it time to reassess our relationship with nature?