Artikel af Nathalie Dahl – nathaliedahl.dk
I 8. klasse, flyttede min familie til en anden del af byen. Derfor var jeg nødt til at flytte skole. Jeg følte mig utilpas i min nye klasse, fordi jeg havde svært ved at finde nye kammerater. Jeg mistede lysten til at gå i skole.
Jeg troede at årsagen til, at mine klassekammerater ikke var interesseret i at snakke med mig, handlede om hvem jeg var. Jeg mig klodset, grim og kedelig. Tilfældigvis fandt jeg en bog om kommunikation, som jeg uden overdrivelse kan sige, har ændret mit liv. Det gik op for mig, at min fejl lå i min adfærd. Jeg prøvede at fange deres interesse i min person ved at tale om mig. I stedet for, at prøve at lære dem bedre at kende ved, at spørge og lytte nærværende til dem. Da jeg ændrede min adfærd blev mine nye klassekammerater blev til mine venner og jeg blev mere sikker på mig selv.
Vær oprigtig interesseret i mennesker omkring dig. Sæt dit egos behov for at blive set og hørt på pause for en stund. Det tiltrækker venner, når du spørger og lytter nærværende. Ved at vise oprigtig interesse og holde op med kun at tale om dig selv, kan du i løbet af to måneder tiltrække flere venner end du ville kunne på to år.
Vær oprigtig interesseret i andre mennesker
Mennesker er ikke interesseret i dig, heller ikke i mig. De er altid interesseret i sig selv – formiddag, eftermiddag og aften.
Et telefonselskab har undersøgt 500 telefonsamtaler for at finde ud af, hvilket ord der bliver brugt oftest. Resultatet var stedordet “jeg”, som blev brugt 3990 gange!
Nogle gange har du sikkert følelsen af usikkerhed i kroppen, når du taler med nye mennesker. Her kan jeg berolige dig. Det sker for de fleste mennesker, uanset hvilken position de har. Nogle er bare bedre til at skjule det end andre. Men så snart du stiller et rigtigt spørgsmål fordamper usikkerheden. Det hjælper at finde noget du kan lide ved personen som du vil tale med. Sympati kan man føle. At udvise empati kan hjælpe dig med
at åbne dennes hjerte.
Stil uddybende spørgsmål, når der er plads til dem: “Hvad? Hvordan? Hvor?”
Stil opklarende spørgsmål, som: “Har jeg forstået dig rigtigt, at…?”, “Mener du…?”
Undgå at spørge: “Hvorfor?” Det medfører, at du kan blive opfattet fordømmende overfor personen, som du taler med.
Stil nogle spørgsmål, som mennesker med glæde vil svare på, og tilskynd dem til at fortælle om sig selv, deres familie, arbejde og interesser.
Hvis du absolut ingen idé har om, hvem du står overfor, eller hvad han eller hun kan være interesseret i – så prøv at starte en samtale ved at rose din samtalepartner, hår, jakkesæt, håndtaske, opførsel og valg af drikkevarer. Alternativt kan du nævne en af dine egne interesser, og på den måde få personen i tale.
Lyt nærværende
Den vigtigste er at vise din samtalepartner, at du lytter opmærksomt. Det vil få din samtalepartner til selv at foreslå et emne.
Evnen til at lytte er en af de vigtigste kompetencer i kommunikationen mellem mennesker. Når du viser en samtalepartner at du lytter, viser du samtidigt respekt for mennesket. Dette er en grundlæggende forudsætning for at skabe en dybere menneskelig kontakt. Kun 25% af mennesker mestrer at lytte opmærksomt i samtalesituationen.
Når mennesker oplever at blive lyttet til, føler de samtidigt accept og anerkendelse. Det er et grundlæggende menneskeligt behov. Derfor det er vigtigt at lytte uden at dømme og uden at afbryde. Effekten bliver stærkere, hvis du bøjer hovedet til en side og nikker en gang imellem imens du lytter.
Lytter du eller lytter du ikke?
Du er holdt op med at lytte, hvis du: Vurderer eller forholder dig til om du er enig eller uenig i din samtalepanters udtalelser, eller begynder at tænke på noget andet medens personen taler til dig.
Når dine tanker kredser om andre ting end den igangværende samtale, er du holdt op med at lytte og er dermed tjekket ud af samtalen mentalt.
Når vi tjekker ud midt i en samtale overhører vi oplysninger, fordi vi antager, at vi kender oplysningerne i forvejen. Misforståelser bliver forstærket når vi antager, at vi kender svaret på forhånd. Vi har en forventning om hvad vores samtalepartner vil svare inden de har sagt det. Det er interessant, hvor ofte vi antager, at kende en samtalepartners svar på forhånd. Det resulterer i at vi stort set kun hører, det vi har besluttet os for at høre.
Udstrål positivitet og optimisme.
Dale Carnegie var til en fest, hvor der var mange mennesker. Blandt de andre gæster, var en smuk kvinde med elegant dyrt tøj og masser af diamanter. Hun var køn, men ingen ville danse med hende, fordi hun hele tiden så alvorlig og bekymret ud. Hun havde sikkert brugt megen tid på at sminke sig, sætte hår og vælge sin garderobe, men hun havde glemt det vigtigste: sit SMIL.
Dit smil betyder “jeg kan lide dig, du gør mig lykkelig, du gør mig glad.”
Når man smiler til verden, plejer man at få et smil tilbage.
Hvis man ikke har lyst til at smile, kan man forsøge at tænke på sin yndlingssang, på et sjovt minde eller på en vittighed.
Du kan prøve at smile nu. Det er nemt!
– smil koster ingenting og er meget værdifuld for de andre.
Tag ikke livet for alvorligt. Alt går over. Når det kommer en afslutning på noget, er det altid en begyndelse på noget andet
Et fantastisk råd fra Richard Gere
Inden du begynder en samtale med en person: Læg mærke til gode ting ved ham eller hende og begynd at beundre dem i dine tanker. Virkningen af denne metode kaldes hvid magi skuespilleren Richard Gere har brugt den succesfuldt i årevis.
“Prøv at se positive ting i personen og ønsk ham lykke før du starter på at tale med denne person”
– Richard Gere.
Du kan opnå den samme effekt, hvis du anvender metoden mens du ser på personen.
Se ind i øjnene på din samtalepartner, og tænk eksempelvis:
– Jeg beundrer dit (talent, skønhed, professionalisme…)
Du vil se, at personens humør bliver bedre øjeblikkeligt!
Hvis det er svært for dig at finde noget godt ved personen, så ros hans eller hendes personlige egenskaber, udseende, punktlighed – kort sagt find og fokuser på enhver kvalitet, som kan bruges til personens fordel. Ros kun hvad du ser og gør det oprigtigt.
Beslutningen er din: ”Jeg vil skabe nye venskaber.”
De bedste hilsner
Nathalie Dahl, Anturi Compassioncenter
Kilder: IMF, thenational.ae, financialpost.com, reuters, CNBC, finans.dk