Der findes igennem flere årtier overvældende videnskabelige beviser for de utrolige virkninger placeboeffekten har; de er kendt i al medicinsk forskning.

Effekterne er så store, at der nu også forskes intenst i at bruge dem mere målrettet i sundhedsvæsenet.

Al medicins virkning kontrolleres i såkaldte blindtests, hvor halvdelen af testgrupppen får en kalkpille, eller lignende uden noget virksomt stof.

Uanset hvor godt en medicin virker, vil omkring 50 procent af den helbredende virkning være betinget af, om vi tror på medicinen og vores behandler.

Nogle gange er effekten op mod 80 procent. Dette kan selvfølgelig bruges til at teste medicins virkning, men der forskes nu også i mere målrettet at bruge placecoeffekten mere aktivt til gavn for vores sundhed. Dette kan blive en potentiel bombe under indrettelsen af vores fremtidige sundhedsvæsen og tilgang til sundhed i det hele taget.

Der er konkrete beviser for, at kroppen via sindet indeholder medfødte evner til at reparere sig selv. Evner som kan gøre utrolige ting.
Forsøg med hjernescanning udført af forskerne Emeran Mayer, Johanna Jarco og Matt Lieberman viste, at placebo kan have reelle, målbare effekter på fysiologiske forandringer i hjernen. Placebos kan producere nogle objektive fysiologiske ændringer, såsom ændringer i hjertefrekvens, blodtryk og kemisk aktivitet i hjernen, og virker aktivt i tilfælde af smerte, depression, angst, træthed og nogle symptomer på Parkinsons.

Herhjemme forskes der nu også i at bruge placeboeffekten mere aktivt i behandlingen.

Professor ved Aarhus Universitet Lene Vase Toft, er i samarbejde med to udenlandske forskere i gang med at undersøge, hvad mulighederne er for at bruge placebo-effekten som en medicinsk behandlingsform. Lene Vase Toft har for nyligt lavet en doktorafhandling om placeboeffekten:

“Lige nu er der en række udfordringer ved de dobbelt-blinde forsøg, som man benytter til at teste effekten af medikamenter. Det ser bl.a. ud til, at placeboeffekten er steget over tid, hvilket kan være en forklaring på, at medicinalfirmaer har sværere ved at påvise en effekt af nye medikamenter over placebo.

Desuden kontrolleres ikke alle behandlingstyper for placebo. I dag skal kun farmakologiske medikamenter underkastes en placebokontrol. De mange andre typer af behandlinger i sundhedsvæsenet er ikke nødvendigvis testet mod placebo. Et helt nyt studie viser, at f.eks. hjerteoperationer, der bliver testet op mod placebo, faktisk ikke har en effekt ud over placeboeffekten.”

Selv effekten af hjerteoperationer kan være ren placebovirkning

Formålet med Lene Vases afhandling er at bruge den viden om mekanismerne bag placeboeffekter, som forskere har indsamlet de seneste 15 år, til dels at gentænke og forbedre tests af nye typer af behandling, dels at optimere behandlings effekter i klinisk praksis.

Lene Vase har gennem de sidste 15 år forsket i placeboeffekter særligt ved kroniske tilstande. Hun har bidraget til at afdække størrelsen af placeboeffekter samt de mekanismer, der kan bidrage til placeboeffekter. Det kan være psykologiske faktorer, som patientens forventninger, og neurobiologiske faktorer, som frigivelse af neurotransmittere i kroppen.” (Doktorforsvar om placebo og nocebo ved Lene Vase)

 

Placebo vs. nocebo-effekten

Man kan faktisk også observere det modsatte af placebo-effekten, nemlig den såkaldte ”nocebo-effekt”. Altså hvis sindet tror, eller frygter at noget slemt vil ske for kroppen, vil det også manifestere sig i kroppen, bare ved forventningen om det.

Stort set al lægefaglig litteratur er fyldt med eksempler på, hvor utroligt stærkt både placebo og nocebo-effekten virker. Kræftsvulster, der helede af sig selv, hvis folk fik en placebobehandling. Betændelsestilstande, der blev bedre, vorter der forsvandt. Alt dette er direkte observerbart i kroppen og under mikroskopet. Det er ikke bare noget, der sker i hovedet på folk, selvom det er sat i gang af hovedet.

Læge, Lissa Rankin beretter om forsøg, hvor folk fik en placebopille, der skulle give øget hårvækst, hvor de rent faktisk fik forøget hårvækst, selvom det var en kalkpille uden virksomt stof de indtog. Det omvendte har også været observeret. Hvis man giver folk en pille og fortæller dem, at det er kemoterapi, så vil de både kaste op og miste noget af deres hår, som ved rigtig kemobehandling.

Lægen eller behandleren er også en del af placeboeffekten. Jo større tiltro, des større effekt. Den pleje og omsorg du modtager i det hele taget er med til at forstærke placeboeffekten, og sætte de positive processer i gang i kroppen, som er med til at helbrede den.

Det at man føler, at man gør noget for at blive helbredt hjælper også i processen.

Så selvom kroppen via sindet er i stand til i høj grad at helbrede sig selv, så forstærkes processen målbart af, at du føler at du får hjælp og pleje… at nogen tager sig af dig.

Lissa Rankin, der selv er læge fortæller i nedenstående TedTalk om de nye perspektiver af placeboeffekten; kroppens og sindets effektive og dokumenterede samarbejde i at helbrede sig selv.

Dette kan betyde en helt ny tilgang til sundhed for den enkelte og det sundhedsvæsen, der i dag i langt overvejende grad er styret af medicinens effekter fremfor placeboeffekten og sindets utrolige selvhelende kræfter.

Lissa Rankin refererer også til studier af Harvard forsker, Herbert Benson, der har lavet omfattende studier af sind/krop-sammenhænge (The Relaxation Response), hvor det viser sig, at de stoffer kroppen producerer i afslappet tilstand (f.eks. ved meditation), stoffer som dopamin, oxytocin og endorfiner er det, der hjælper kroppen med at reparere sig selv.

 

Se med og hør mere om den helbredende hjerne og perspektiver af læge Lissa Rankin

 

 

Ovenstående er en genudgivelse af en tidligere artikel fra nyhedscentrum.dk