Snyd din hjerne klog: Hvordan du bliver den bedste version af dig selv

Hjernen lukker ofte ned under pres

Hvem har ikke ønsket at være den bedste version af sig selv også under pres. Det kan være afgørende i mange situationer, og der findes heldigvis nogle ret enkle metoder som kan “snyde” hjernen klog, selv i situationer hvor vi ofte er stressede.

Hvad end det gælder en eksamen, at præstere her og nu på jobbet, eller i private pressede situationer har hjernen en uheldig tendens til at lukke delvist ned; vi husker, tænker og handler lige pludselig ikke i nærheden af vores sædvanlige niveau.

Og det er der en god grund til; da vores hjerner blev udviklet for flere hundrede tusind år siden levede vi i omgivelser, hvor vi var truet af drabelige rovdyr, og hvor vi var tvunget til at kæmpe, flygte eller skjule os.

Når vi med andre ord skulle være stærke overtog automatpiloten, altså den mere simple del af hjernen.

Klappen går ned fordi hjernen tror den skal være “stærk”, som paradoksalt nok medfører, at vi bliver mindre kloge.

Ifølge den erfarne konsulent og performancetræner Lise Mühlhausen kan hjernen i grove træk inddeles i en rød, gul og grøn del; den røde del kører på fuld automatik, den gule er pattedyrshjernen og den grønne er den kloge menneskehjerne, – og det er der vi skal op.

Der findes 3 simple og veldokumenterede metoder til, hvordan du også i pressede situationer kan genvinde kontrollen over den kloge del af din hjerne.

MA i psykologi og performancetræner, Lise Mühlhausen

Lise Mühlhausen har trænet flere hundrede af DR´s studieværter, ledere i erhvervslivet og andre, der har brug for at være den bedste version af sig selv i pressede situationer.

Metoderne er dog ligeså anvendelige i alle store og små situationer, hvor hjernen tror den skal gå i overlevelsestilstand.

 

Vejrtrækning:

Det første og mest effektive man kan gøre handler om vejrtrækningen. Når vi føler os pressede ryger vores vejrtrækning op i brystet. Vi kan imidlertid snyde vores hjerne i ro ved at tage dybe indåndinger helt ned i maven. Lad som om du fylder maven op med vand; fyld den helt ud, gør maven tyk og udånd så langsomt.

Ind over på tværs af maven ligger der en stor muskel, der hedder diafragma; og når den bliver aktiveret, aktiverer vi samtidig det parasympatiske nervesystem, der gør at vores stresshormoner går ned. Og når de går ned får du igen adgang til den kloge del af hjernen.

Så vejrtrækningen er både den nemmeste og vigtigste måde vi kan ”snyde” vores hjerne i ro. Det kræver måske lidt øvelse, men effekten er markant og direkte målbar.

 

Stil dig i et stort X

Stil dig i et stort X i 2 minutter

Et andet  meget veldokumenteret trick til at snyde din hjerne klog, er at stille sig i et stort X i to minutter, med arme og ben ud til siden.

For 200.000 år siden da vores hjerne blev udviklet var det som nævnt store rovdyr vi skulle være bange for. De havde dårligt syn, så den måde vi reagerede på var at gøre os små og krumme os sammen; når vi gør det fortæller vi hjernen, at der er fare på færde.

Hvis man derimod stiller sig oprejst i et stort X, fortæller man sin hjerne, at der ikke kan være noget rovdyr, og der med andre ord intet er at være nervøs over.

Når du står sådan i 2 minutter har du nedsat dit kortisolindhold med 30 procent og har dermed langt bedre adgang til den kloge del af din hjerne.
Du snyder simpelthen din hjerne til at tro, at der ikke er fare på færde, hvad der jo oftest overhovedet heller ikke er.

Så kan du igen være velformuleret og komme i tanke om alt det du gerne vil sige.

 

Forestillinger og visualisering

En sidste meget dokumenteret metode er ifølge Mühlhausen visualisering; uanset om du er bedvidst om det eller ej, vil din hjerne gøre sig nogle forestillinger/visualiseringer om situationer. I stedet for at være i dine følelsers vold kan du i stedet styre din forestilling om en situation ved flere gange at visualisere den situation du skal præstere i som et positivt forløb; hvordan du f.eks. smiler, trækker vejret dybt og roligt, og hvordan du nyder at præstere og være i situationen.

Vores hjerne kan i princippet ikke kende forskel på virkelighed og fiktion, og jo flere gange du positivt visualiserer en situation, jo mere vil din hjerne tro, at det her er trygt.

Lise Mühlhausens pointerer også, at man skal arbejde med det som hæmmer mange mennesker: Når vi fokuserer på, hvad andre tænker om os, hæmmer vi os selv voldsomt. Når vi gør det skal vi stoppe os selv “… fordi hvis du ligger din power ud i andres hænder, så kan de dolke dig til døde. Den power skal du tage selv. Du må sige, det her har jeg på hjertet og så må I synes om det hvad I vil”. (DR P3, Sommermorgen)

Anden forskning forskning peger også på, at det kan være en stor fordel at praktisere mindfulness, meditation og taknemmelighed som en lidt mere længerevarende metode til at føle mere ro, overskud og glæde i alle situationer. Jo mere man kan aktivere sit såkaldte “relaxation response” i forhold til sit “panic response” jo bedre.

 

Lise Mühlhausen holder foredrag og laver workshops og personlige forløb, heriblandt for en lang række kendte studieværter som f.eks. Kåre Quist, Lise Rønne, Louise Wolf, Ask Rostrup, Stephanie Surrugue, Sisse Fisker,  Erkan Özden, Jesper Theilgaard, Sofie Linde, Jes Dorph-Petersen m.fl.

 

Relaterede artikler:

En ændret vejrtrækning kan booste ens helbred markant

 

Taknemmelighed er det nye sort: Overbevisende forskning og metoder

 

Flow øger din livsglæde og produktivitet: Videnskab og metoder

 

Kilder: DR P3, Sommermorgen, lisemuhlhausen.com, wikipedia.org, lifehack.org

 

 

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.