For dem som gruer for at nærme sig 60 års alderen, er der godt nyt fra forskningen. Hvornår vi topper vi i livet er et spørgsmål, som ny forskning nu giver et overraskende og positivt svar på: Det viser sig nemlig, at ”den mentale og psykologiske funktionsdygtighed” for mange mennesker topper langt senere, end man traditionelt antager.
Forskningens hovedresultat
Ifølge forskning fra University of Western Australia, ledet af Gilles E. Gignac, viser data, at “For mange af os topper den generelle psykologiske funktion faktisk mellem 55 og 60 år.”
Dette betyder, at selv om visse kognitive evner begynder at falde i en relativt ung alder, så viser det hele billede af mentale evner, personlighed og erfaring, at “toppen” først kommer sent i livet.
Forskningen identificerede 16 psykologiske dimensioner, herunder kernetænknings-evner som logik, hukommelses-spændvidde, hurtighed, viden og emotionel intelligens – samt de kendte “big five” personlighedstræk: ekstraversion, følelsesmæssig stabilitet, samvittighedsfuldhed (conscientiousness), åbenhed for oplevelse og venlighed (agreeableness). Når man vægter dem alle og samler dem i et indeks, fremkom mønsteret, at “den samlede mentale funktion toppede mellem 55 og 60 år, før den begyndte at falde fra omkring 65 år.”
Hvilke evner topper hvornår?
Det er vigtigt at forstå, at ikke alle mentale evner følger samme tidslinje:
De hurtigste “rå” kognitive evner – som bearbejdning, hukommelses-spændevidde og logisk ræsonnement – begynder at falde fra midt i 20’erne.
Men andre egenskaber som samvittighedsfuldhed toppede omkring 65 år, og følelsesmæssig stabilitet toppede omkring 75 år.
Yderligere viste det sig, at dimensioner som ”moralsk ræsonnement” og evnen til at modstå kognitiv bias (mental tilbøjelighed til fejltagelser) “kan fortsætte med at forbedre sig et godt stykke ind i 70’erne og endda 80’erne.”
På den måde giver forskningen et nuanceret billede: selv om nogle præstationsmål falder efter en relativt tidlig alder, så opvejes det – og i visse tilfælde overgås det – af styrker som erfaring, dømmekraft, stabilitet og visdom, som vokser livet igennem.
Betydning for arbejds- og livsperspektiv
Et centralt budskab fra forskerne er: “Vores resultater kan muligvis forklare, hvorfor mange af de mest krævende lederstillinger i erhvervslivet, politik og det offentlige liv ofte beklædes af folk i halvtredserne og starten af tresserne..” Det vil sige, at folk i 50’erne og tidlige 60’ere ofte befinder sig i en zone, hvor de kognitive, emotionelle og personlighedsmæssige styrker spiller optimalt sammen – og det er netop den kombination, der kan kræves til komplekse beslutninger og lederskab.
Samtidig fremhæves det, at “Alder alene derfor ikke bestemmer den samlede kognitive funktion.” Det betyder, at alderen i sig selv ikke er det afgørende – variationen mellem personer er stor, og evaluering bør baseres på individers faktiske evner og ikke kun alder.
Derimod påpeger forskningen også strukturelle barrierer: Selvom 50-60 år kan være højeste funktionsperiode, kan denne aldersgruppe af arbejdstagere have større vanskeligheder ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen efter tab af job – dels på grund af aldersrelaterede regler, dels på grund af arbejdsgiveres investeringsovervejelser. For eksempel nævnes, at visse job har obligatorisk pensionering (pilot, flyveleder) mellem 56 og 65 år.
Hvad kan man tage med herfra?
Først og fremmest: Hvis du nærmer dig eller er i 50’erne eller tidlige 60’ere, så er det ikke “nedad bakke” – tværtimod kan det være et højdepunkt. Som Gignac skriver: “Måske er det på tide, at vi holder op med at behandle alderen midt i livet som en nedtælling og begynder at anerkende den som et højdepunkt.”
For det andet må vi gentænke nogle aldersforventninger: Samfundet har ofte en fortælling om, at de unge er de skarpeste, mest produktive – men forskningen viser, at styrker, som kommer med alder – erfaring, stabilitet, dømmekraft – betyder, at den “bedste” periode kan ligge mellem 55 og 60.
For det tredje har arbejdsliv og ledelse noget at lære: En alders-inkluderende tilgang, der ser personer for det, de kan – og ikke kun for hvad deres alder tilsiger – er vigtig. Og virksomheder bør overveje, at folk i deres 50’ere og 60’ere kan være i topform til at lede, løse komplekse problemer, og kan yde et stort bidrag.
Det handler ikke om at ignorere naturlige aldringstendenser – fysisk styrke vil typisk være bedst langt tidligere – men om at se helheden: viden, dømmekraft, personlighed og emotionel intelligens er også vigtige komponenter i det, vi kalder “toppen”.
Så når kalenderen nærmer sig det runde tal 60, så husk: Det kan meget vel være starten på en af dine stærkeste perioder. Aldring er ikke nødvendigvis et skridt ned – det kan være et nyt skridt op.
Relaterede artikler:
Er du i en midtkarriere eller seniorstilling? Frygt ikke AI – du har måske en vigtig fordel
Vores hjerne kan forny sig mere end man troede: Svensk forskning giver håb for hukommelsen
Der er et kritisk vindue for at forebygge aldring af hjernen viser ny forskning
Hjernens “kritiske punkt” kan være nøglen til optimal ydeevne viser ny forskning
Kilder: Intelligence, sciencedirect.com, The University of Western Australia, studyfinds.org, The Conversation.
