Vi har en tendens til at opdele vores mentale liv i to klart adskilte tilstande: vågenhed og søvn. Når vi er vågne, tænker vi rationelt og målrettet. Når vi sover, drømmer vi. Men ny forskning viser, at denne skarpe opdeling i virkeligheden er en illusion.

Et forskerhold fra Paris Brain Institute har nemlig påvist, at hjernen kan bevæge sig ind i drømmelignende tilstande – selv når vi er helt vågne. Resultaterne udfordrer vores grundlæggende forståelse af, hvordan tanker og bevidsthed fungerer.

 

En flydende grænse mellem søvn og vågenhed

Traditionelt bliver søvn og vågenhed betragtet som to fysiologisk adskilte tilstande. Derfor virker det intuitivt at tro, at de tanker og billeder, vi oplever i de to tilstande, også er fundamentalt forskellige.

Men som forskeren Delphine Oudiette forklarer:

“Men dette er langt fra indlysende. At være vågen er ikke synonymt med at være opmærksom, fuldt ud bevidst om sine omgivelser eller i stand til at handle og tænke rationelt..”

Med andre ord: Bare fordi vi er vågne, betyder det ikke nødvendigvis, at vores hjerne fungerer klart og logisk. Tværtimod viser forskningen, at der eksisterer et kontinuum mellem vågenhed og søvn, hvor hjernen konstant bevæger sig mellem forskellige mentale tilstande.

 

Et eksperiment inspireret af Thomas Edison

For at undersøge dette nærmere studerede forskerne det øjeblik, hvor vi falder i søvn – den såkaldte “sleep onset”-fase. Det er her, tanker begynder at blive mere flydende, visuelle og ofte mærkelige.

Forsøget involverede 92 deltagere, som alle var vant til at tage lure og trænet i at beskrive deres tanker. Inspireret af opfinderen Thomas Edison holdt deltagerne en flaske i hånden, mens de lå og døsede. Når de faldt i søvn, slap de flasken – og vågnede igen.

Herefter blev de bedt om at beskrive deres tanker fra de sidste ti sekunder før opvågningen. Samtidig blev deres hjerneaktivitet målt med EEG.

 

Fire typer tanker – ikke bare to

I stedet for blot at finde en forskel mellem “vågne tanker” og “drømme” identificerede forskerne fire forskellige mentale tilstande:

C1: Flygtige erindringer (“Et billede af min far strejfede mine tanker”)

C2: Stærk forbindelse til omgivelserne (“Jeg lyttede til lydene fra gaden”)

C3: Drømmelignende, bizarre oplevelser (“Jeg så billeder af små rumvæsner”)

C4: Målrettet og kontrolleret tænkning (“Jeg tænkte på, hvad jeg skulle lave i morgen”)

Det mest opsigtsvækkende resultat var, at alle fire tilstande forekom både under fuld vågenhed, i indsovningsfasen og under let søvn.

Som forskeren Nicolas Decat siger:

“Dette er det vigtigste fund i vores undersøgelse. De mentale tilstande, der traditionelt forbindes med drømme, kan lige så godt opstå,når vi er vågne, som når vi sover..”

 

Når hjernen slipper kontrollen

Særligt interessant er den såkaldte C3-tilstand – den bizarre, drømmelignende tilstand. Her fandt forskerne en tydelig “neuronal signatur” i hjernen.

Denne tilstand opstår, når forbindelsen mellem hjernens frontale områder (som står for logisk tænkning) og de visuelle områder svækkes. Resultatet er, at den visuelle del af hjernen kan “løbe løbsk” uden den normale rationelle kontrol.

“Denne signatur kan meget vel være korrelatet til, hvad vi føler i en sådan tilstand: klar ræsonnement overhales af en hvirvelvind af levende fornemmelser, der er karakteristiske for drømme.,” forklarer Decat.

Det betyder i praksis, at din hjerne kan begynde at “drømme”, selv mens dine øjne er åbne.

 

Hvorfor lægger vi ikke mærke til det?

Hvis vi faktisk oplever drømmelignende tanker i løbet af dagen, hvorfor føles det så ikke sådan?

Forklaringen ligger sandsynligvis i vores hukommelse. Vi husker primært de drømme, der er følelsesmæssigt intense eller meningsfulde. Små, mærkelige tanke-glimt i løbet af dagen bliver derimod ofte ignoreret.

Som forskningen påpeger, kan disse flygtige og fantasifulde tanker være langt mere almindelige, end vi tror – vi registrerer dem bare ikke som “drømme”.

 

En nøgle til kreativitet

Overgangen mellem vågenhed og søvn viser sig også at være et særligt kreativt øjeblik. Det var netop derfor, Thomas Edison brugte sin metode: for at fange de idéer, der opstår, når hjernen bevæger sig ind i den drømmelignende tilstand.

I denne fase skaber hjernen usædvanlige forbindelser – noget, vores mere rationelle, vågne sind normalt ville afvise.

 

Nye perspektiver på søvnproblemer

Opdagelsen har også betydning for forståelsen af søvnforstyrrelser, især søvnløshed.

Nogle mennesker oplever, at de slet ikke sover, selvom målinger viser det modsatte. Dette kaldes “paradoksal insomni” – en uoverensstemmelse mellem oplevelse og fysiologiske data. En følelse af at være vågen eller “halv-vågen” hele natten. Man føler sig søvnløs og oplever dårlig søvnkvalitet, selvom objektive målinger (søvnundersøgelser) viser normal søvnlængde og -kvalitet.

Forskningen peger på, at problemet kan ligge i, hvordan hjernens mentale tilstande fordeler sig gennem natten – ikke blot i, hvor længe man sover. Vi er generelt ikke særligt gode til at vurdere vores egen grad af vågenhed eller beskrive indholdet af vores tanker, og det kan være med til at forklare denne oplevede mismatch.

Ifølge forskerne kan forklaringen være, at disse personer tilbringer for meget tid i en tilstand, hvor de stadig føler sig forbundet med omgivelserne (C2), og for lidt tid i den drømmelignende tilstand (C3). I C2-tilstanden er hjernen fortsat opmærksom på lyde, temperatur og andre ydre stimuli, hvilket kan give en oplevelse af at være vågen – selv under søvn. Omvendt er C3-tilstanden kendetegnet ved mere klassiske drømmelignende oplevelser, hvor den logiske kontrol er reduceret, og sansninger og billeder bliver mere levende og uafhængige af omgivelserne.

Det betyder, at nogle personer med søvnløshed muligvis faktisk sover, men opholder sig i mentale tilstande, der føles som vågenhed. Dermed udviskes grænsen mellem at være vågen og at sove i deres egen oplevelse.

Delphine Oudiette forklarer:
“Disse kriterier er sandsynligvis utilstrækkelige. Vores undersøgelse foreslår et nyt kriterie – mentalt indhold – som muligvis er bedre afstemt med, hvad disse patienter rent faktisk oplever.”

Denne tilgang åbner for en ny måde at forstå og potentielt diagnosticere søvnproblemer på. I stedet for udelukkende at fokusere på klassiske søvnstadier kan man begynde at se på, hvilke typer tanker og mentale tilstande en person befinder sig i. Det kan på sigt bane vejen for mere præcise forklaringer – og måske også mere målrettede behandlinger af søvnløshed.

 

En ny forståelse af bevidsthed

Studiet viser, at hjernens aktivitet ikke følger en simpel opdeling mellem vågen og sovende. I stedet formes vores mentale oplevelser af dynamiske processer i hjernen, som kan skabe de samme typer tanker – uanset om vi er vågne eller sover.

Kort sagt: Din hjerne skelner ikke nødvendigvis mellem dag og nat, når det gælder drømme.

Den kan begynde at fortælle små, mærkelige historier når som helst – også midt i din hverdag.

 

Kilder: Paris Brain Institute, Cell Reports, NeuroScience News.

 

Relaterede artikler:

Når søvn og tarmflora hænger sammen: Din mave kan afgøre, hvor godt du sover

Simple duftstoffer under søvn gav et boost på 226 procent i hukommelse ifølge ny forskning

Glem reglerne for søvn – ny forskning kan være en øjenåbner for mange ifølge BBC

Den rigtige mængde søvn for at holde hjernen skarp ifølge nyt studie

Todelt søvn kan være mere naturligt: De glemte sovevaner fra før industrialiseringen

Denne rene juice kan booste dit hjerte- og hjernehelbred ifølge ny forskning

Disse almindelig stueplanter er i stand til at rense luften effektivt viser ny forskning