Australien vil forbyde e-cigaretter for at imødegå unges accelererende forbrug

Australien forbyder e-cigaretter for at beskytte børn og unge

Den australske regering vil forbyde e-cigaretter gennem en omfattende kontrol med import og emballage for at modvirke vaping, der nærmest har haft en epidemisk udvikling, især blandt teenagere, skriver CNN og BBC.

Også herhjemme er forbruget blandt unge blevet bekymrende højt. I 2022 brugte 10 procent af de 15-17-årige e-cigaretter. E-cigaretter med søde smage, som sælges ulovligt i Danmark, er medvirkende til at e-cigaretter er blevet mere populære blandt de helt unge. (cancer.dk)

Den australske sundhedsminister Mark Butler udtaler, at vaping er blevet et top adfærdsproblem i gymnasier og et voksende problem i folkeskoler. (CNN)

(At “vape” eller “vaping” betyder at dampe på en e-cigaret. Vape har sit udspring i den amerikanske betegnelse “vapor” der betyder damp.)

Vaping er almindeligt set som et alternativ til at ryge cigaretter og et produkt, der hjælper rygere med at holde op med at ryge, men i stedet begynder teenagere og endda små børn at dampe som en vanedannende vane globalt, skriver CNN.

“Vaping blev fremlagt for regeringer og samfund rundt om i verden som et terapeutisk produkt til at hjælpe langtidsrygere med at holde op,” sagde Butler. “Det blev ikke fremlagt som et rekreativt produkt – i særdeleshed ikke et til vores børn. Men det er det, det er blevet – det største smuthul i australsk historie.”

“… de store tobakselskaber har lavet et afhængighedskabende produkt, pakket det ind i skinnende emballage, tilføjet søde smage og skabt et ny gerenation af nikotinafhængige”.

Sundhedsministeren annoncerede de nye regler og sagde, at ikke-receptpligtige vapes vil blive forbudte at importere, og vape-produkter vil være forpligtet til at have farmaceutisk-lignende emballage, rettet mod at blive solgt som produkter til kun at hjælpe rygere med at stoppe.

Farvede pakker med sjov smag, der lokker yngre brugere, vil blive begrænset, og alle engangs vapes vil blive forbudt, sagde Butler.

“Ikke mere tyggegummi-smag. Ikke flere lyserøde enhjørninger. Ikke flere vapes bevidst forklædt som tusser, så børn kan gemme dem i deres penalhuse,” tilføjede sundhedsministeren. (BBC)

For nyligt viste et amerikansk studie, at e-cigaretter kan forårsage samme mængde DNA-skader som at ryge. Forskerholdet fandt også ud af, at vaping med søde smage havde en sammenhæng med de højeste niveauer af DNA-skader.

Ifølge forskerne bag studiet er de fundne sammenhænge utrolige vigtige for folkesundheden, i betragtning af at vapes er populære blandt både unge og unge voksne. Forskerne hævder, at der burde være mere gennemsigtig information om farerne ved e-cigaretter, eller i det mindste, hvordan de ikke er sundere end tobakscigaretter.

Andre nyere undersøgelser tyder på sammenhænge mellem brug af e-cigaretter og paradentose, ændret immuncellefunktion i lungerne og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

En række lande, som eksempelvis Brasilien, Singapore, Nepal og Thailand har allerede forbudt vaping, og flere andre har lovgivning på vej.

 

Relaterede artikler:

E-cigaretter kan forårsage samme mængde DNA-skader som at ryge viser nyt studie

Stress øger voldsomt aldring men kan overraskende skrues tilbage ifølge Harvard studie

TikTok forsøger at gøre Vestens børn dummere mens Kina har en helt anden version til deres unge

 

Kilder: CNN, BBC, Oxford Academic, Channel 4 News, The West Australian, The Sidney Morning Herald.

 

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her