Brandvarm kaffe og the giver risiko for kræft

Risikoen for at man får kræft er op til 90% højere, hvis man drikker meget varme drikke.
Mange mennesker kan godt lide deres kaffe og the, når den er brandvarm. Men pas på – Netop indtagelsen af meget varme drikke er forbundet med en 90% højere risiko for kræft i spiserøret, viser en ny stor undersøgelse fra The American Cancer Society.

At drikke din the med en temperatur på 60 °C, eller højere er nøje forbundet med en øget risiko for kræft i spiserøret, sammenlignet med personer, der indtager drikkevarer med lavere temperaturer.

Spiserøret er det rør der transporterer mad og drikke fra munden ned i maven. Undersøgelsen foregik blandt 50.045 personer i alderen 40-75 år fra det nordøstlige Iran. Forsøgsdeltagerne lod deres drikkevaner overvåge af en gruppe forskere i en årrække. Igennem en opfølgningsperiode fra 2004 til 2017 blev der fundet 317 nye tilfælde af kræft i spiserøret.

Studiets hovedforfatter Farhad Islam fra The American Cancer Society, der er den amerikanske kræftforening, sagde, at det er “tilrådeligt at vente med drikke den varme drik til den er kølet ned.”

Det er derfor tilrådeligt at du lader din te køle lidt af, før du drikker den, eller hælder mælk i. Så er det mindre sandsynligt, at du ender med kræft i spiserøret.

Studiet – offentliggjort i International Journal of Cancer – understøtter således Verdenssundhedsorganisationen, der i 2016 sagde, at drikkevarer over 65°C kunne være med til at fremkalde kræft.

WHO har også en undersøgelse, hvor man undersøgte de folkeslag der ofte drikker mate-the der er en form for the, der traditionelt drikkes meget varmt, hovedsagelig i Sydamerika, Asien og Afrika.

Den sikre konklusion var, at det var den høje temperatur snarere end typen af the, der var afgørende i forhold til risikoen for kræft.

Fra organisationen Cancer Research UK, der er den britiske velgørenhedsorganisation for kræftforskning, siger man at de fleste mennesker i i vesten ikke drikker deres the ved så høje temperaturer. Anbefalingen herfra er, at så længe du lader din the køle lidt ned, før du drikker den eller hælder kold mælk i, er det ikke sandsynligt, at du øger din kræftrisiko – og hvis du så også lader være med at ryge, holder en sund vægt og reducerer dit alkoholindtag vil du øge dine odds stærkt for at undgå kræft.”

Hvad kan der gøres?

Kræft i de tidlige stadier kan man nogle gange operere, men fordi det er en kompliceret operation betyder det, at kun omkring 30% af patienterne kan opereres. Patienten skal vurderes af en specialafdeling for at man kan afgøre dette. Operation er ressourcekrævende og behæftet med alvorlige komplikationer. Hvis målet er at lette eller lindre symptomerne på forsnævring, behandler man ofte med et rør (en stent) der lægges ned gennem svulsten.

Det at få kræft i spiserøret er en alvorlig sygdom, der erfaringsmæssigt har en dårlig prognose. Langtidsoverlevelse opnås kun hos få patienter, men overlevelsesraten er dog blevet forbedret i de seneste år. Desværre opdages sygdommen ofte på et for sent tidspunkt, hvor sygdommen er langt fremskreden. Det bedste man kan gøre i disse tilfælde er at give patienten en behandling, der blot lindrer symptomerne men ikke helbreder. Statistikken viser at ikke mindre end 85% forventes døde inden 2 år efter, at diagnosen er stillet. Omkring 10% er i live efter 5 år. Hvis man bliver er opereret, er chancen dog meget større med ca. 30% i live efter 5 år.

Hvorfor dannes der kræft?

De førende eksperter er nu omsider ved at have sikkerhed for, hvorfor varme væsker kan øge kræftrisikoen. Der sker det, at de varme væsker laver små skoldninger, der derefter heler op ved hjælp af kroppens naturlige mekanismer for sårheling.

Problemet er imidlertid at der dannes ar-væv. Arvæv der dannes mange gange efter hinanden og måske ligefrem oveni hinanden vil til sidst danne kræft. Det er set i mange andre sammenhænge, at gentagne arvævs dannelser ofte ender ud med dannelse af kræftceller, simpelthen på grund af misvækst.

Det er derfor at varmen forårsager direkte skade på cellerne i spiserøret. Hvis man er ryger forstærkes skaderne efter de varme drikke derfor også af de farlige kemikaliers og cigarettjæres skadelige virkning.

Derfor er det tilrådeligt, at man drikker sin the og nyder sin kaffe ved moderate temperaturer og passer på, så man ikke hælder skoldhed væske ned i halsen. Det er en simpel ting at huske på, og det har store konsekvenser hvis man ikke passer på.

Kilder: The American Cancer Society, sundhed.dk, Cancer Research UK.

 

 

Relaterede artikler:

 

Ny forskning: Medicin der kan stoppe aldring på vej

Aldring er noget, der forskes intenst i verden over og i Danmark. Nu ser det ud til at et amerikansk forskningshold har nået et afgørende gennembrud, som kan stoppe aldringsprocessen i kroppen…

Læs resten af…

 

 

Stop grubleriene og start med at leve med ny terapiform

Ny form for “metakognitiv terapi” går sin sejrsgang verden over, hvor eksempelvis 70-80 procent af alle depressive kureres helt, og det endda på rekordtid….

Læs resten af…

 

 

 

Pancony Network viser dig Ledige lokaler i Nyborg som findes på Lindholm Business Center

Ledige kontorlokaler i Nyborg finder du hos Lindholm Business Center

Ledige lokaler i Nyborg kan nu findes på Lindholm Business Center

 

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her