Med stigende globale temperaturer og alvorlige vejrfænomener, der skyldes klimaforandringer, er der en voksende interesse i teknologier, der kan modificere klimaet for at bremse global opvarmning.

Geoengineering, der indebærer forsøg på at ændre klimaet for at vende klimaforandringerne, er dog et yderst omstridt emne. På trods af delte holdninger blandt forskere, argumenterer flere og flere for, at geoengineering kan fungere som et “plaster” – en midlertidig løsning, der kan give verden tid til at reducere CO2-udledninger og udvikle mere bæredygtige løsninger.

Hugh Hunt, vicedirektør ved Centre for Climate Repair på University of Cambridge, forklarer, at geoengineering kan være nødvendigt for at købe verden tid. Ifølge Hunt og hans kolleger kan aggressive CO2-reduktionsstrategier i kombination med storskala fjernelse af CO2 bringe temperaturerne ned under 1,5 grader over præ-industrielle niveauer inden år 2300. Men uden midlertidige teknologiske indgreb risikerer vi, at arktisk is og antarktiske gletsjere vil smelte og lide uoprettelig skade, inden vi når disse mål.

 

“The Napkin Diagram” viser tydeligt dilemmaet

“The Napkin Diagram” illustrerer en simpel graf, der viser forskellige scenarier for den globale temperaturudvikling over tid. Diagrammet sammenligner en “business as usual”-tilgang, hvor temperaturen fortsætter med at stige, med scenarier, hvor aggressive CO2-reduktioner og fjernelse af eksisterende CO2 fra atmosfæren kombineres. Det viser, at selv med store emissionsreduktioner, vil der være en midlertidig stigning i temperaturen, som kan kræve teknologiske indgreb som geoengineering for at holde temperaturen under 1,5 grader Celsius.

Diagrammet viser, at aggressive emissionsreduktioner kombineret med fjernelse af CO2 kan bringe temperaturer tilbage under de 1,5 graders stigning omkring år 2300 – men hvad gør vi så i mellemtiden i de næste 150 år spørger Hugh Hunt?

En af de mest diskuterede metoder inden for geoengineering er Solar Radiation Management (SRM), som indebærer at reflektere mere sollys tilbage i rummet for at køle Jorden.

Ben Kravitz, assisterende professor ved Indiana University, understreger, at selvom SRM kan være nyttigt, er det ikke en erstatning for at reducere udledninger. Forskning viser, at SRM kan mindske nogle klimarelaterede risici, men samtidig potentielt introducere nye risici, såsom konsekvenser for fødevaresikkerhed og national sikkerhed.

I Cambridge arbejder forskere også på at øge isdækningen i Arktis som en del af deres geoengineering-projekter. Et pilotprojekt i Canada i 2024 viste lovende resultater, hvor isdækket blev 50 cm tykkere i det område, hvor havvand blev pumpet over sneen. Forskerne planlægger yderligere eksperimenter for at forstå de forskellige faktorer, der påvirker isdannelsen, og hvordan denne teknologi kan anvendes mere bredt.

Trods potentialet i disse teknologier er der stadig stor uenighed om deres sikkerhed og langsigtede virkninger. Kritikere af geoengineering frygter, at det kan føre til utilsigtede konsekvenser og skabe geopolitisk ustabilitet, især hvis enkelte lande begynder at implementere teknologier uden global enighed. Desuden er der bekymringer for, at sådanne teknologier kan give en falsk følelse af sikkerhed og mindske incitamentet til at gennemføre de nødvendige reduktioner i CO2-udledninger.

Selvom forskere som Hunt og Kravitz argumenterer for, at geoengineering kan hjælpe med at afbøde nogle af de mest akutte konsekvenser af klimaforandringerne, understreger de samtidig, at det kun bør bruges som en midlertidig løsning. Det er afgørende, at der samtidig arbejdes målrettet på at reducere de globale CO2-udledninger og udvikle bæredygtige energiløsninger, hvis vi skal undgå de værste scenarier for fremtidens klima.

Den globale opvarmning udgør en kompleks udfordring, og selvom geoengineering kan tilbyde kortsigtede løsninger, kræver det en dybtgående forståelse af både teknologiske og sociale implikationer, før sådanne løsninger kan implementeres i større skala. Det er en vigtig debat som flere lande kræver sat på den internationale dagsorden hurtigst muligt.

Hugh Hunt fra University of Cambridge udtaler, at selv om han kan være nervøs for konsekvenserne af geoengineering, er han endnu mere nervøs for de store konsekvenser af klimaforandringer som vil komme, hvis vi ikke får begrænset temperaturstigningerne i tide.

Fremtiden vil vise, om geoengineering kan spille en rolle i den globale kamp mod klimaforandringer – eller om det vil vise sig at være en for risikabel vej at gå.

 

Relaterede artikler:

Vi bliver nødt til at overveje alternative måder at køle planeten på siger anerkendt klimaforsker

Europæisk land foreslår oprettelse af FN-ekspertgruppe om styring af solens varmestråling

Nye teknologier kan måske sænke farten på klimaforandringerne og købe os tid

Kan en kæmpe solskærm i det ydre rum blokere noget af solens stråling og køle planeten?

Sikkerhedspolitik og klimapolitik: Et kritisk krydsfelt for global stabilitet og fred

 

Kilder: The Conversation, Centre for Climate Repair, University of Cambridge, Indiana University, USA, ResearchGate.