
Efter 10 års blindhed har en 78-årig israelsk mand fået synet igen, efter at være den første til at få implanteret en kunstig hornhinde.
Patienten Jamal Furani kunne allerede dagen efter operationen bestå den klassiske synsprøve med tal og bogstaver. Det var første gang i 10 år, at manden havde set sin familie.
Den nye type operation har potentiale til at redde synet for millioner af mennesker med hornhinde blindhed, ifølge lægerne bag den nye teknologi.
Når først den kunstige hornhinde er implanteret, integreres materialet med det levende væv ved at stimulere “celleproliferation” i øjet.
Materialet træder i stedet for hornhinden og stimulerer cellespredning, hvilket fører til progressive vævsintegrationer, og en permanent indlejring i øjeæblet.
Implantatet, kaldet KPro, er et ikke-nedbrydeligt syntetisk nano-væv, der bliver placeret under en tynd membran, der dækker overfladen af øjenlåget og senehinden, som er det hvide område af øjet lige under hornhinden.

Gennembruddet betyder, at flere patienter allerede står for at skulle modtage samme operation, der tager under en time.
Faktisk findes der i forvejen hornhinde operationer, der delvist erstatter hornhinden, men de er ofte meget mere komplicerede.
Traditionelle hornhinde transplantationer kræver en donor fra en afdød person, og udføres kun når andre muligheder for behandling er opbrugt.
Hornhinden er den forreste gennemsigtige del af øjet, som bryder og omdanner lys til impulser. Denne hinde kan blive beskadiget eller degenerere af forskellige årsager.
”Den kirurgiske procedure var lige frem, og resultatet overgik alle vores forventninger,” udtalte professor Irit Bahar, direktør for afdeling for øjensygdomme ved Rabin Medical Center.
”Det øjeblik vi tog bandagerne af, var et følelsesladet og betydningsfuldt øjeblik. Vi er stolte af at være i spidsen for dette spændende og meningsfulde projekt, der utvivlsomt vil kunne hjælpe millioner af mennesker, ” udtalte Bahar i en pressemeddelelse. (news.com.au)
Den kunstige hornhinde blev udviklet for nogle år siden af israelske forskere og er altså nu nået til det endelige stadie, hvor teknologien kan anvendes succesfuldt hos mennesker.
WHO anslår, at der hvert år er omkring 2 millioner nye tilfælde af blindhed på grund af sygdomme eller skader i hornhinden. Den nye operation og teknologi vil sandsynligvis betyde, at mange flere vil kunne genvinde synet.
Relaterede artikler:
Ny medicin får blinde mus til at se igen – og det kan betyde en del for vores aldring
Ny eksperimentel medicin vender aldersrelateret nedgang i mentale funktioner indenfor få dage
Ny CRISPR teknologi dræber præcist kræftceller: Et vigtigt skridt på vej til en kur mod kræft
Medicinsk gennembrud: Canadiske forskere med en mulig kur mod diabetes
Kilder: The Times of Israel, news.com.au, dailymail.co.uk, corneat.com, ojenforeningen.dk, auh.dk, WHO.