Forskere booster kroppens immunforsvar ved hjælp af nanopartikler

T-cellers angreb på tumorer kan boostes af nanopartikler

Forskere fra det estimerede MIT universitet har opfundet en metode til at booste kroppens immunforsvar ved hjælp af nanopartikler; dette kan for eksempel bruges i kampen mod kræft.

En meget lovende strategi til behandling af kræft er at stimulere kroppens eget immunsystem til at angribe tumorer. Tumorer er imidlertid meget gode til at undertrykke immunsystemet, så disse typer behandlinger fungerer ikke for alle patienter.

MIT-forskere har imidlertid fundet en metode til at øge effektiviteten af ​​en type kræftimmunoterapi. Når de behandlede mus med eksisterende lægemidler kaldet ”checkpoint inhibitors”, sammen med nye nanopartikler, der yderligere stimulerede immunsystemet, blev behandlingen mere kraftfuld end ved brug af ”checkpoint inhibitors” givet alene.

Den nye fremgangsmåde kan give en større procentdel af patienterne gavn af kræftimmunoterapi, udtaler forskerne. (MIT News)

”Disse behandlingsformer fungerer rigtig godt hos en lille del af patienterne, og hos andre patienter fungerer de slet ikke. Man ved på nuværende tidspunkt ikke helt, hvorfor denne uoverensstemmelse eksisterer”, udtaler PhD, Colin Buss, hovedforfatteren bag ​​det nye studie.

PhD, Colin Buss fra MIT

MIT-teamet udtænkte en måde at pakke og levere små stykker DNA, der skruer op for immunforsvaret overfor tumorer, hvilket skaber en synergistisk effekt, der gør checkpoint-hæmmere (checkpoint inhibitors) mere effektive. I studier på mus beviste forskerne, at dobbeltbehandlingen stoppede tumorvækst og i nogle tilfælde også stoppede væksten af ​​tumorer andre steder i kroppen.

Det menneskelige immunsystem er indstillet til at genkende og ødelægge unormale celler, såsom kræftceller.
Dette foregår med de såkaldte T-celler.

Imidlertid udskiller mange tumorer molekyler, der undertrykker immunsystemet i miljøet omkring tumoren, hvilket gør T-celleangrebet nytteløst.

Tanken bag checkpoint-hæmmere er, at de kan fjerne denne “bremse” på immunsystemet og gendanne T-cellernes evne til at angribe tumorer.

”De fungerer utroligt godt hos nogle patienter, og de har givet det som nogle vil kalde helbredelse for omkring 15 til 20 procent af patienter med enkelte kræftformer,” udtaler professor Sangeeta Bhatia fra MIT. ”Der er dog stadig meget man kan gøre for at åbne muligheden for at bruge denne tilgang for flere patienter.”

Der forskes også i Danmark i, hvordan man  man via genmanipulation får patienternes egne dræberceller mod infektioner (T-celler) til specifikt at angribe kræftceller.

 

Artiklen er primært uddrag fra en pressemeddelelse fra MIT News

 

Artiklen ligger under Viden

Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil modtage de gode historier i din indbakke gratis.


 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig viden. Du kan her støtte med større eller mindre enkeltbeløb via MobilePay.