Grøn fremtid på spil: EU-valgets betydning for klimaet, naturen og havet

EU valget 2024 er et skæbnevalg for naturen og klimaet

Det kommende EU-valg i juni 2024 vil være afgørende for fremtiden for Europas grønne dagsorden og den ambitiøse naturgenopretningsplan, der kan redde vores natur og hav.

Valget finder sted på baggrund af en voksende klimabevidsthed, men også en stigende modstand fra både politiske partier og interessegrupper – og ikke mindst skjulte aktører, der forsøger at underminere EU og den grønne omstilling. Dette valg vil i høj grad forme EU’s miljøpolitik og bæredygtighedsmål for de næste fem år.

Det sidste EU valg i 2019 blev overraskende et klimavalg. Valget gav Europa en Green Deal, der har reduceret CO2 for både energi- og transportsektoren så effektivt, at vi sandsynligvis vil nå 2030 reduktionsmålet på mindst 55 procent i forhold til 1990 niveauet – og at EU kan blive klimaneutral i 2050, hvis man fortsætter den hidtidige linie. Dette bemærkelsesværdige momentum ser dog ud til at kunne blive truet af kræfter i og uden for EU ved det kommende valg.

Muligheder for den grønne dagsorden

En af de centrale muligheder er at fremme en “Green Deal 2.0,” som skal sikre Europas konkurrenceevne i den globale grønne omstilling. Bas Eickhout, medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne i Holland, understreger, at denne dagsorden ikke kun handler om miljøpolitik, men også om industriel og social politik: “Vi skal virkelig gøre det klart, hvorfor Green Deal også er industripolitik og social politik” (Clean Energy Wire).

Derudover har investeringer i naturgenopretning en dokumenteret økonomisk fordel. Ifølge Europa-Kommissionen giver hver investeret euro i naturgenopretning mellem 4 og 38 euro i fordele, herunder forbedret biodiversitet og klimastabilitet . Dette understøtter også målet om at restaurere 20% af EU’s land- og havområder inden 2030 og alle nødvendige økosystemer inden 2050. En plan som eksempelvis de danske farvande er helt afhængige af for at overleve.

EU´s ambitiøse klimapolitikker, herunder den Europæiske Green Deal har været afgørende i udviklingen med at reducere CO2 meget succesrigt: Europas grønne energiforsyning er steget til hele 60 procent i starten af 2024. Den Grønne Aftale sigter mod at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050, hvilket sætter en global standard for miljømæssigt ansvar. Disse politikker har medvirket til betydelige investeringer i ren energi, som ikke kun har reduceret emissioner, men også skabt adskillige nye job i Europa.

Risici og udfordringer

Højreorienterede og populistiske partier truer dog i høj grad EU’s grønne dagsorden ved at modsætte sig ambitiøs klimapolitik og naturgenopretningsplaner. Disse partier støttes ofte af store landbrugs- og industriinteresser, der ser de grønne tiltag som økonomiske byrder. Eksempelvis har landbrugslobbyen Copa-Cogeca og erhvervsorganisationer som VNO-NCW kritiseret grøn lovgivning for at true deres medlemmers økonomiske situation (POLITICO).

Derudover er der mistanke om, at disse partier kan være påvirket af eksterne aktører som Rusland og Kina, der har interesse i at svække EU’s sammenhold og forsinke den grønne omstilling ved at sprede misinformation om eksempelvis klimakrisen. Olieindustrien og andre fossile brændstofsektorer har også en økonomisk interesse i at underminere EU’s grønne dagsorden for at beskytte deres markedsandele (Clean Energy Wire) (POLITICO).

Andrea Renda fra Centre for European Policy Studies bemærker desuden, at presset for at bruge fælles ressourcer på forsvarsindustrielle strategier kan betyde, at der ikke er nok midler til den grønne og digitale omstilling (Energy Post).

“Det vil være et kæmpe tilbageslag for naturen både til vands og til lands, hvis EU´s naturgenopretningsplan ikke bliver vedtaget,” lyder det fra Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Denne naturgenopretningsplan ses som afgørende, blandt andet for at redde vores have og øvrige natur.

”EU’s naturgenopretningsforordning ville have markeret et vendepunkt for årtiers politisk nølen ved at pålægge regeringerne i EU-landene at handle på problemerne,” udtaler Gjerding til DR.

Politiske reaktioner og støtte

Frans Timmermans: Tab af biodiversitet og klimaforandringer er tæt forbundne problemer.

Frans Timmermans, EU’s Green Deal-chef, har været en stærk fortaler for naturgenopretningsplanen og understreger, at tab af biodiversitet og klimaforandringer er tæt forbundne problemer. Han insisterer på, at lovgivningen vil hjælpe landmændene ved at forbedre jord- og vandkvaliteten og øge modstandsdygtigheden mod naturkatastrofer (POLITICO).

Også store virksomheder som Nestlé, Coca-Cola og Unilever har opfordret til støtte for lovgivningen, idet de argumenterer for, at restaurering af natur er godt for erhvervslivet på lang sigt (POLITICO). Den spanske miljøminister Teresa Ribera har desuden fremhævet vigtigheden af at bevare og genoprette naturen for at øge modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer (POLITICO).

Fremtiden for den grønne dagsorden

Mens den offentlige mening i EU stadig prioriterer klimaindsats højt, vil meget afhænge af det politiske landskab efter valget. Laura-Kristine Krause fra More in Common Germany bemærker, at EU-valgkampagner ofte er nationale affærer, hvilket kan reducere fokus på klimaændringer sammenlignet med tidligere valg (Clean Energy Wire).

For at sikre en bæredygtig fremtid for EU’s grønne dagsorden og naturgenopretningsplan vil det være afgørende at balancere økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Dette kræver en integreret tilgang til politikudvikling og investeringer, som kan håndtere de forskellige regionale behov og sikre en bred støtte fra både politikere og borgere (Energy Post) (Clean Energy Wire).

Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle ikke mindst på klimaområdet. Derfor er det ikke uvæsentligt, hvilken vej magtbalancen tipper.

Hvis de trends, der dominerer nationalt i en del af EU’s medlemslande, også bliver afspejlet på europæisk niveau, så er der risiko for et voldsomt fragmenteret parlament, særligt på grund af forventningen om stor medvind til EU- og klimaskeptiske partier. (Concito)

Brug din stemme til at hjælpe med at forandre den verden, du lever i
Man glemmer let, hvor mange mennesker og hvor meget natur der påvirkes af udfaldet af europaparlamentsvalget. Europa-Parlamentet vedtager lovgivning, der påvirker alle.

EU’s lovgivning omhandler de fleste menneskers prioriteter: Miljø, sikkerhed, migration, socialpolitikker, forbrugerrettigheder, økonomi, retsstaten og meget mere. I dag har hvert et vigtigt nationalt emne også en europæisk vinkel.

EU’s “Brug din Stemme” kampagne fremhæver desuden nedenstående om hvorfor det er vigtigt at stemme til valget:

Hvorfor gør det en forskel at stemme
Millioner af europæere vil mellem den 6. til 9. juni 2024 være med til at forme det europæiske demokrati i anledning af europaparlamentsvalget. Det er et enestående tidspunkt, hvor vi alle sammen har indflydelse på Den Europæiske Unions fremtid.

Brug din stemme til at tackle de globale udfordringer, der omgiver os
I en stadig mere kompliceret, ustabil og sammenkoblet verden håndterer Den Europæiske Union globale udfordringer, som intet EU-land alene selv kan tackle. Det er ikke nogen lille opgave at håndtere de mange udfordringer, vi står overfor – og at stemme er din måde at påvirke retningen af dette.

Brug din stemme til at stå op for demokratiet
Demokrati skal aldrig tages for givet. Det er en fælles bedrift – og det er et kollektivt ansvar, hvor vi alle har en rolle.

Demokrati begynder med mennesker: Vi sætter tingene i gang ved at stemme til europaparlamentsvalget, og de beslutninger, der træffes der, påvirker vores liv. Hvis vi ikke deltager, får vi ikke lov til at forme fremtiden; men derudover mister det europæiske parlamentariske demokrati sin styrke, og dets værdier mister deres betydning (Brug din Stemme – elections.europa.eu/da).

Hver anden dansker er stadig i tvivl, hvem de vil stemme på, og det kan gå ud over valgdeltagelsen, ifølge danske valgforskere.

Man kan tage DR´s kandidattest her for at blive klogere på, hvem man vil stemme på den 9. juni.

Relaterede artikler: