En global undersøgelse har fundet, at havskove er blandt de mest produktive økosystemer i verden, og kan matche Amazonas, hvad angår absorbering af CO2 fra atmosfæren.
De store tangskove er desuden mellem 2 og 11 gange mere produktive end de mest produktive afgrøder, der dyrkes i dag, såsom hvede, majs og ris.
“Vi fandt ud af, at i modsætning til på land, hvor skovens produktivitet topper i tropiske regnskove, toppede produktiviteten i havet omkring tempererede områder, som normalt er badet i køligt, næringsrigt vand,” udtaler Dr. Albert Pessarrodon fra University of Western Australia.
Havets skove er dannet af en type brun tang, der kan vokse til 35 meters højde. Tang vokser ved at fange solens energi og CO2 gennem fotosyntese, og kæmpekelp kan gro med hele 14 cm om dagen.
De mest produktive tangskove findes langs Afrikas sydspids og Australiens Great Southern Reef.
Disse to skove producerer op til fire gange mere biomasse end de fleste af de afgrøder, vi dyrker i dag.
Nabolandet til Australien, Indonesien høster allerede fordelene ved akvakultur af tang på land, med frø udvundet fra havets skove.
Masseproduktion af tang kan hjælpe verdens fremtidige fødevaresikkerhed, og kan endda producere andre produkter som is, og desuden bruges til bioplast eller biobrændstoffer.
Der er ifølge eksperter masser af plads i havene. Det vurderes, at havområder på 6 gange Australiens størrelse er velegnet til tangproduktion.
Den nye undersøgelse giver indsigt i, hvor der kan forventes størst vækst, når der skal opskaleres tang-akvakultur i kystområder.
Produktiviteten i havenes skove betyder også, at de optager store mængder CO2 fra atmosfæren og kan spille en overset rolle i afbødning af klimaændringer.
World Economic Forum og en lang række internationale eksperter var allerede sidste år med til at påpege, at tangdyrkning i stor skala kunne blive lidt af et kinderæg i kampen mod klimaændringer:
1. Tang opsuger CO2 bedre end træer og spiller en afgørende rolle for havenes evne til at absorbere drivhusgasser.
2. Tang er en rig kilde til protein og kan dyrkes uden brug af ferskvand, sprøjtemidler eller gødning. Derudover optager produktionen ikke landbrugsareal.
3. Tang afsyrer havene og renser dem for overskydende næringsstoffer. (World Economic Forum)
Verdensnaturfonden og den australske marineforsker, Pia Winberg er også stærke fortalere for tangproduktion i stor skala.
Winberg udtaler til BBC, “at tangens hurtige væksthastighed og evne til at absorbere store mængder kuldioxid kan hjælpe med at bekæmpe klimaændringer, afsyre havene og ændre den måde vi dyrker på, ikke bare i havene, men også på landjorden. Winberg mener, at en afværgelse af de værste klimaforandringer vil indebære dyrkning af mere tang – meget mere.” (BBC)
“Hvis vi brugte den infrastruktur, vi har i havet og skabte tang-øer, ville vi faktisk fjerne mange af de klimaændringsproblemer vi har i dag,” udtalte Winberg til BBC.
Kilder: University of Western Australia, BBC, World Economic Forum, Science Advances.