Et stort projekt i den amerikanske delstat Wyoming, vil være i stand til at lagre 5 millioner tons CO2 om året inden 2030.
Virksomheden bag mener, at det udgør den første realistiske og skalerbare forretningsmodel til at trække CO2 ud af atmosfæren.
FN har meldt ud, at der vil være behov for storskala teknologier til at fjerne CO2 i atmosfæren i de kommende årtier for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 C og undgå stadig mere alvorlige klimapåvirkninger. (reuters)
Project Bison fra virksomheden CarbonCapture bygger på forbedringer af idéerne fra to andre flagskibsprojekter indenfor CO2 fangst; Climeworks anlæg i Island og Carbon Engineerings første storskalaprojekt i Texas.
Præsident Bidens lov om inflationsreduktion har skubbet stærkt til investeringen i sådanne projekter. Loven indeholder stærke skatte incitamenter til at investere i direkte CO2 opsamling. Det har betydet at virksomheder som CarbonCapture formåede at rejse store penge fra investorer til deres Project Bison-anlæg.
5 millioner tons CO2 svarer til omkring 5 millioner flyvninger pr. passager mellem New York og London.
Anlægget i Wyoming vil blive det største af sin slags, og vil vedvarende kunne udvide kapaciteten.
Virksomheden sigter mod at trække CO2 fra den omgivende luft gennem små, modulære enheder.
Som første led i en længere proces trækker en ventilator luft ind, hvor den passerer over tynde plastikoverflader dækket med en kaliumhydroxidopløsning.
Moduldesignet af anlægget vil gøre det muligt at opskalere hurtigt, hævder virksomheden bag det nye projekt.
Teknologier der kan opsuge CO2 fra atmosfæren betyder på ingen måde, at man kan undgå at skulle udfase fossile brændstoffer og elektrificere industrier og transport.
Men trods overgang til grøn energi, vil der stadig være et overskud af CO2 i atmosfæren, og her kan de nye initiativer og teknologier til CO2 fangst komme til at spille en rolle.
Plantning af træer er stadig den mest simple og effektive løsning, der findes til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren, men det tager mange år fra et træ er plantet til det opsuger CO2 i store mængder.
Så selvom CO2 opsamlings teknologien lige nu ikke batter ret meget i den store sammenhæng, kan den i fremtiden bidrage til, at man når at bremse klimaforandringerne nok til at undgå de værste scenarier.
Guvernøren i Wyoming, Mark Gordon fortæller Reuters, at han har planer om at gøre delstaten til et center for teknologier, der kan reducere virkningen af fossile brændstoffer.
Project Bison vil være operationelt fra 2023, og kunne ifølge eksperter i industrien blive en game changer inden for CO2 fangst.
Teknologierne og kapaciteten til CO2 fangst er stadig kun ved startstadiet, men der er allerede 26 kommercielle CO2 lagringsanlæg i verden, med mindst yderligere 30 planlagt.
Relaterede artikler:
Verdens største fabrik til at trække CO2 ud af atmosfæren er lige startet på Island
Massiv plantning af træer vil kunne udligne et årtis udledning af C02
Vidunderplante opsuger CO2 35 gange bedre end træer og plantes nu i millionvis – under vandet
Dyrkning af tang anses af flere forskere som et kinderæg i kampen mod klimaændringer
Hvaler er afgørende for at bremse klimaforandringer – og her er årsagerne
Kilder: NBC News, euronews.com, Reuters, Fast Company, businesswire.com, carboncapture.com.