Kilde: Foreign Affairs
Vladimir Putin har mistet kontakten til virkeligheden. Han har erklæret en delvis mobilisering for at vende sine nederlag i Ukraine, og han han skruet op for Ruslands atomsabel raslen, hvilket signalerer desperation, skriver Sergey Radchenko i det anerkendte politiske magasin, Foreign Affairs.
Hver dag krigen trækker ud, bliver hans land mere isoleret fra resten af verden. Rusland er i stigende grad afhængig af Kina for at forhindre, at dets økonomi kollapser under vægten af sanktioner, og selv kinesiske ledere udtrykker nu tvivl om invasionen. Ruslands fiasko i at indtage Kyiv og tabene i Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine har fået selv pro-Putin-kommentatorer til at stille spørgsmålstegn ved hans beslutninger. (foreignaffairs.com)
På denne baggrund giver det mening, at mange russere begynder at spørge, hvor meget længere Putin kan blive ved magten og forfølge sin barbariske krig. Den håndfuld kommunale deputerede, der modigt anmodede Putin om at træde tilbage, gav offentligt udtryk for, hvad mange i den russiske politiske elite overvejer privat. Det ser ud til, at nogen i de skumle haller i Kreml vil beslutte, at han skal gå. (foreignaffairs.com)
Sergey Radchenko er en internationalt anerkendt Ruslands ekspert og professor ved Henry A. Kissinger Center for Global Affairs og Johns Hopkins School of Advanced International Studies.
Radchenko pointerer, at det bliver bliver svært at fjerne Putin fra magten, men der står folk i kulissen som kunne blive mulige efterfølgere såfremt det lykkes.
Det er næsten sikkert, at hans kommende afløsere nu omhyggeligt kigger på hinanden og tænker potentielle scenarier igennem.
Den snedige formand for Dumaen, Vyacheslav Volodin, er tydeligvis med i opløbet.Volodin kontrollerer det lovgivningsmæssige gummistempel, der er afgørende for enhver post facto-legitimering af en ny leder.
Så er der et par sorte heste, den russiske premierminister Mikhail Mishustin og den tidligere premierminister Sergei Kirienko.
Viktor Zolotov, Putins tidligere livvagt og nuværende chef for nationalgarden, kan også meget vel håbe på at efterfølge sin chef.
Det samme kunne Alexander Kurenkov, en anden tidligere Putin-livvagt og nu minister for nødsituationer.
Endelig er der outsiderne; den utrættelige tjetjenske don Ramzan Kadyrov og Yevgeny Prigozhin, en russisk oligark og Putin fortrolig, der kontrollerer den paramilitære Wagner-gruppe.
Alle disse kandidater er impliceret i Putins mange voldelige handlinger, herunder hans invasion af Ukraine. På overfladen ser det ud til, at hver enkelt kun ville ændre lidt på Ruslands udenlandske dagsorden. Men Kremls magtspil involverer sjældent principielle spørgsmål, og efterfølgere kan meget vel bryde med forgængernes adfærd, når det passer ind. Det betyder, at Putins eventuelle afløser ikke nødvendigvis vil investere i hans neo-imperialistiske dagsorden. Hvis Putin blev fordrevet, ville hans efterfølgere sandsynligvis give Ukraine skylden for hans beslutninger og forsøge at begynde med en ren tavle, lyder det fra professor Radchenko.
”Analytikere ved selvfølgelig ikke, om tab i Ukraine vil ryste Putins greb om magten. Og hans efterfølger kan i sidste ende med at fortsætte krigen for at berolige Ruslands ultranationalister eller simpelthen på grund af inerti. Men hvis Putin går, bør verden bruge hans afgang som en chance for at genoptage forhandlingerne om Ruslands tilbagetrækning fra Ukraine. Et post-Putin Rusland kan stadig være autokratisk, men det behøver ikke at fortsætte hans hensynsløse oversøiske eventyr,” afslutter professor Radchenko.
Det estimeres at mellem 70-80.000 russiske soldater har mistet livet under krigen hidtil. Til sammenligning døde omkring 58.000 amerikanske soldater under hele Vietnamkrigen.
Relaterede artikler:
Ukrainekrigen: Bag det komplekse net af Ruslands rivaliserende efterretningstjenester
Kunstig intelligens og kvantecomputere er et våbenkapløb med tiden
Ruslands økonomi er mindre end Italiens og 40 procent styres af kriminelle
