Særlig muskel og øvelse kan fremme fedtforbrændingen i timevis mens man sidder viser nyt studie

Kilde: University of Houston og IScience

Særlig træning af læggen kan øge fedtforbrændingen markant

Soleus pushups hæver effektivt muskelstofskiftet i timevis, selv når man sidder ned viser et nyt studie fra University of Houston. Øvelsen med den særlige muskel har vist sig mere effektiv end nogen anden kendt metode.

Soleus musklen er en del af musklerne i læggen og kan, selvom den kun udgør 1% af kropsvægten, gøre stor gavn ved at forbedre den metaboliske sundhed i resten af ​​din krop, hvis den aktiveres korrekt.

Sygdomme som sukkersyge, demens og hjerte-kar sygdomme har ofte udspring i stofskiftet, udtaler Marc Hamilton, professor i sundhed og menneskelig præstation ved University of Houston.

Soleusmusklen i læggen har en helt andet cellulær og anatomisk karakteristik, der gør den meget speciel. Soleus er en posterior benmuskel, der løber fra lige under knæet til hælen, og Hamilton og hans kolleger har opdaget en tilgang til optimal aktivering af denne muskel.

Studiet der er offentliggjort i tidsskriftet IScience, tyder på at soleus pushups (SPU) evne til at opretholde et forhøjet oxidativt stofskifte til at forbedre reguleringen af ​​blodsukkeret er mere effektiv end nogen anden metode, der i øjeblikket udråbes som en løsning, som eksempelvis træning, vægttab og periodevis faste. (University of Houston)

Oxidativt stofskifte er den proces, hvorved ilt bruges til at forbrænde metabolitter som blodsukker eller fedt, men det afhænger til dels af musklernes umiddelbare energibehov, når de arbejder.

Med en enkelt session af en særlig type soleus pushups kan man ifølge studiet aktivere de gavnlige effekter i flere timer efter.

Soleus har specielle cellulære og anatomiske karakteristika

“Vi havde aldrig drømt om, at denne muskel har denne type kapacitet. Det har været inde i vores kroppe hele tiden, men ingen har nogensinde undersøgt, hvordan man bruger det til at optimere vores helbred, indtil nu,” udtaler Hamilton. “Når den aktiveres korrekt, kan soleusmusklen hæve lokalt oxidativt stofskifte til høje niveauer i timer, ikke kun minutter, og den gør det ved at bruge en anden type brændstofblanding.”

Da SPU blev testet omfattede effekterne på blodkemien en 52 % forbedring i udsvinget af blodsukker (sukker) og 60 % mindre insulinbehov over tre timer efter indtagelse af en glukosedrik.

Den nye tilgang til at holde soleusmuskel metabolismen kørende er også effektiv til at fordoble den normale hastighed af fedtstofskiftet i fasteperioden mellem måltiderne, hvilket reducerer fedtniveauet i blodet.

Kort fortalt er metoden følgende: “Mens du sidder med fødderne fladt på gulvet og musklerne afslappede, hæver du hælen, mens den forreste del af foden bliver siddende. Når hælen når toppen af ​​sit bevægelsesområde, frigives foden passivt for at komme ned igen…”

Det er vel at mærke ikke den samme måde som vi bruger soleus ved gang eller løb, – nærmest omvendt faktisk.

Det betyder dog ikke, at man ikke behøver at bevæge sig meget eller træne.

Forskerne bag det nye studie vil gerne pointere, at dette ikke er det nyeste kost- eller trænings mirakelråd. Det er en stærk fysiologisk handling, der udnytter soleus’ karakteristiske egenskaber.

“Den menneskelige krop har noget i sig som har evnen til at arbejde nærmest endeløst og uden udmattelse, ved at bruge en anden type forbrænding,” udtaler Hamilton i nedenstående video:

 

 

Relaterede artikler:

Hvordan man omkabler sin hjerne – ny viden om neuroplasticitet

Ny vejrtrækningsøvelse kan sænke blodtrykket bedre end træning og medicin viser nyt studie

Man kan bekæmpe virus ved hjælp af dyb vejrtrækning viser nyt Harvard studie

Hvordan håndterer man bedst den negative nyhedsstrøm: Læs eksperternes svar

Mælkesyrebakterier kan sandsynligvis reducere symptomer på Covid-19 viser nye studier

 

Kilder: University of Houston og IScience, neurosciencenews.com, interestingengineering.com.

 



BLIV MEDLEM og få adgang til alle vores artikler - Klik her